https://imgix.femina.dk/media/article/at8v5287.jpg
Selvudvikling

Skuespiller Lotte Andersen om sin karriere: Sporet blev for isoleret for mig

11. februar 2016
af Rikke Hast Redigeret af Sofie Nymand Nielsen
foto: Stine Heilmann
Der findes to mennesker i verden. De som er glade for at være, hvor de er, og dem der bare må videre. Lotte Andersen tilhører den sidste gruppe. Her fortæller hun, om det hun beskriver som et mærkeligt brændstof i blodet – en rastløs energi, og hvorfor man ikke skal være bange for at omlægge sit liv.

Da Lotte Andersen var omkring de 40, oplevede hun, at verdenen omkring hende føltes trang. I flere år havde hun fordybet sig i skuespillerverden og havde nydt det. Men nu var hun kommet til et punkt, hvor livet i VIP-sporet var blevet virkelighedsfjernt. Lotte havde brug for andre omdrejningspunkter end kun skuespil.

–Alt det der med ”branding” og at passe på sit image, siger mig intet. Så jeg begyndte at åbne for godteposen og spørge mig selv: Hvad er der mere til mig nede i den?”

Hella Joof: Jeg har lært at åbne, når noget nyt banker på

Man stavrer lidt

Sidenhen har hun foruden skuespiller kunnet skrive instruktør, sangerinde, musiker og nu også forfatter på cv’et. Det var heller ikke helt tilfældigt, at hun valgte arbejdet med dokumentarfilm, da det netop har givet hende den føling med virkeligheden, som hun savnede:

– Jeg ved godt, at dokumentarfilm til dels også er en slags konstruktioner, men det er dog virkelige historier og virkelige mennesker, man arbejder med. Og det betød rigtig meget for mig at få den forandring i mit liv, fortæller hun.

Selvom det for nogle kan virke skræmmende at skulle omlægge sit liv og springe hovedkulds over i et nyt fag, så er det ikke noget, som bekymrer Lotte – masterplanen skal ikke ligge klar og parat på skrivebordet.

– Man behøver ikke have tænkt på alt, før man går i gang. Man må stavre lidt af sted og vide, at vejen bliver til, mens man går på den.

Søs Fenger: Jeg er vild med mange af mine fejltagelser

Udfordring i bogform

Lottes nyeste projekt er en bog om den fynske komponist Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie. I bogen bliver kærlighedshistorien mellem de store personligheder fortalt – en historie Lotte kender ganske godt, eftersom hun instruerede en teaterkoncert om Carl Nielsens liv for nogle år tilbage.
Det er mere dét at skrive bogen, som er den egentlige udfordring bag. En udfordring som Lotte har set frem til.

– Jeg har altid sindssygt godt kunnet tænke mig at skrive bøger. Jeg kan ikke skrive på den måde, men jeg kan fortælle en historie. For mig bliver det en bastion, også selv om jeg normalt kaster mig over alt det, der interesserer mig. Jeg bruger normalt ikke den med ”det kan jeg ikke”. Jeg gør det bare. Men med bogen har jeg altså haft følelsen af ”kan jeg virkelig det?”

Bogen udkommer i løbet af året, og ellers kan man opleve Lotte i Christian Lollikes familie farce ”Familien, der kunne tale om alt” på Aarhus Teater.

https://imgix.femina.dk/soendag-til-ipad.jpg

Læs også