Underholdning
28. august 2023

Tine Gøtzsche: Her er det mest stillede spørgsmål til mig som überforræder

Journalist Tine Gøtzsche kan lige nu opleves i tv-programmet "Forræder", og særligt et spørgsmål trænger sig på blandt de nysgerrige seere.
Af: Af Alberte Ravn Skoglund
tine

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

På skærmen fører Tine Gøtzsche sig lige nu frem i bedste bedrager-stil.

Sammen med en række andre kendte danskere er hun nemlig aktuel i TV 2-programmet "Forræder", hvor de loyale spillere skal forsøge at udpege forræderne.

Og selv om Tine Gøtzsche udmærker sig i rollen som skurk, så er det noget helt andet, som de nysgerrige seere er interesserede i.

Det fortæller Tine Gøtzsche på sin Instagram-profil.

Undervejs i programmet kan man nemlig se journalisten knokle løs med sit strikketøj, og som hun så fint selv formulerer det:

– Nogle gange strikker jeg også, efter jeg har myrdet.

Og rigtig mange seere er derfor meget interesserede i at vide, om Tine Gøtzsche selv har strikket den sweater, som hun har på i løbet af programmet.

– Mest stillede spørgsmål til mig som überforræder og underholdningsseriemorder: Har du selv strikket din trøje? Og vesten? Og kan jeg få en opskrift? Svarene er ja, ja og ja, skriver Tine Gøtzsche i sit opslag.

Du kan se "Forræder" på hver fredag aften på TV 2 eller på TV 2 Play.

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs mere om:

Læs også