https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/taet-paa-dig/2012/08/1235-tina-dickow/1235-tina-dickow-art.jpg
Underholdning

Tina Dickow: "Jeg havde IKKE regnet med at ende på Island"

31. august 2012
af Tine Bendixen. Redigeret af Charlotte Hallbæck
Foto: Gisli Dua
Det meste af Tina Dickows voksne liv har været tilbragt i en slags nomadelignende tilstand. Men nu er hun flyttet i hus. Med mand. Og barn. På ISLAND. Hvad skete der lige?

Tina Dickow svinger ind foran hotellet i Reykjavik i sin firehjulstrækker. Vi drøner lige inden om en bager på vejen hjem til hende: "Jeg er ikke den fødte værtinde. Det mangler jeg stadig at få styr på i mit nye liv som husmor".

Husmor? Hun standser foran et hvidt 1970'er-hus i Reykjaviks Hellerup. Det ligner et månehus. "Tina Dickow og Helgi Hrafn Jonsson" står der på dørskiltet. Nå?

Sidst vi mødtes, var Tina Dickow ellers lige rykket fra London og i ejerlejlighed på Østerbro. Alene. Hendes navle buler knapstor ud igennem kjolen. Lige om lidt skal hun føde. En lille dreng.

Hvorfor Island?
- Jeg kunne nok sagtens have overtalt min kæreste til at komme til København, men jeg var her kun tre gange, før jeg besluttede mig for, at sådan skulle det bare være. Jeg har levet med den konstante, brændende fremdrift, som har gjort det enormt svært at være i nuet og sidde stille og nyde tingene, som de er. Der har været mange fantastiske ting i mit liv, som jeg slet ikke har haft tid til at opdage. Heroppe har jeg en fornemmelse af at være, hvor det sker. Samtidig med at der ingenting sker.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7b8965f4656a4d6e9f88f75dcf08be98.jpg

Island falder naturligt
Hun har hidtil levet sit liv i Europas metropoler, og nu hedder hjem så Island. Noget af en ændring. Men for sangerinden giver det mening. Selvom det også er mærkeligt.

Trine Dyrholm om karrieren: Børn er ingen hindring

- Det faldt mig meget naturligt, at jeg selvfølgelig ikke kunne lade sådan en mulighed gå min næse forbi. Det er jo et eventyr. Og jeg kan faktisk få det rolige liv og samtidig vågne hver morgen og synes, at her er HELT VILDT mærkeligt og udfordrende. Og midnatssol - det er godt nok mærkeligt. Lige eventyrligt nok, for jeg kan ikke sove. Men jeg vil stadig holde på, at det mest mærkelige er, at jeg er her, haha. Af alle steder havde jeg da IKKE regnet med at ende på Island, siger hun.

Sjælevenner - nu kærester
Tina og Helgi begyndte at spille sammen for fire år siden. Som sjælevenner i starten, men på et tidspunkt gik det op for dem begge to, at de skulle være mere end bare venner. Undervejs havde de haft andre kærester på skift, men det VAR ham, det skulle være.

- Så det var fantastisk, at det endte med at lykkes - at vi begge to syntes, det skulle være på samme tid. Jeg tror også, der skulle Island til, før jeg for alvor forstod ham som mand. Hvad er det for en følsomhed, og hvad er det for en styrke? Det blev så tydeligt for mig, da jeg allerførste gang oplevede ham i hans element. Naturen giver sådan en ro. En klippestyrke. Han er ikke lige til at vælte. Samtidig er der også en helt utrolig vildskab. Der er virkelig en urkraft under den dér ro. Som jeg egentlig ikke har oplevet hos så mange mænd.

Oliver Bjerrehuus: Festen er slut

Tina Dickow er netop blevet mor. Men har hun nogen fornemmelse af, hvilken slags mor, hun bliver?

- Jeg forestiller mig faktisk, at jeg bliver en rigtig god mor. Jeg havde ellers troet, at jeg ville gå i panik over masser af ting. Alene det at opdage, at man venter sig, at der ingen vej er tilbage ...
De meget store ting i livet har jeg altid haft en ærefrygt overfor. Jeg har også altid troet, at jeg ville gå i panik over at skulle føde og være mor: Kan jeg nu det? Men det er, som om ... livet gør det, det skal, ved én: Selvfølgelig kan jeg det.

Tina Dickows nye album 'Where do you go to disappear' udkommer i september 2012.

Læs også