https://imgix.femina.dk/2022-12-29/20220524-222047-L-5550x3700ma.jpg
Underholdning

Tilde fra Bagedysten deler glædelig nyhed

29. december 2022
Af Line Lei Mohrsen Jensen
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Tilde Munkholm, der deltog i "Den Store Bagedyst" i 2021, har netop afsløret, at hun er gravid.

Der er i den grad grund til at bage en kage hjemme hos Tilde Munkholm og kæresten Thomas Gregersen i disse dage.

Den tidligere "Den Store Bagedyst"-deltager kan nemlig fejre, at hun er gravid med parrets første barn.

Det afslører hun i et opslag på sin Instagram-profil.

– Der vokser en lille baby inde i min mave, skriver hun til et billede, hvor hun og Thomas står med store smil, mens de holder scanningsbilleder frem.

Over for SE og HØR uddyber Tilde Munkholm også, at parret er meget lykkelige, og at det er en stor drøm, der nu er gået i opfyldelse.

– Det kan være svært helt at sætte ord på, at vi skal have en lille baby, men vi er begge meget spændte og lykkelige. Det er det bedste, der nogensinde er sket for os, og vi kan slet ikke vente med at blive forældre til vores lille sommerbaby, siger Tilde Munkholm til SE og HØR.

Tilde Munkholm medvirkede i "Den Store Bagedyst" i 2021, hvor hun bagte smukke og æstetiske kager.

Men da jubilæumssæsonen blændede op for det sjette afsnit, drillede chokoladen desværre, og det betød, at dommerne valgte at sige farvel til Tilde Munkholm.

I stedet blev det derfor SæÞór Kristínsson, som kunne kalde sig vinder af programmet, og han har da også sendt en lykønskning til Tilde Munkholm.

– Kæmpe tillykke, skriver han til opslaget.

Denne artikel blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også