Thomas Herman: Hellere 12 fede år end 60 helvedes år
Foto: Lars Bech
LIVET
Hvem er du?
- Jeg er en ganske almindelig dreng fra Jylland. Jeg er vokset op i Fredericia i en skilt(!) jysk kernefamilie med min mor og min storebror og så selvfølgelig min far på sidelinjen. Min far er også kok og havde en kro. Han syntes nu ikke, det var en særlig god idé, at jeg blev kok. Det er hårdt arbejde, og går man den forkerte vej, knokler man sig selv ned som 50-årig.
Hvordan blev du dig?
- Ved at prøve rigtig mange ting. Jeg boede f.eks. i et år på et nonnekloster - kun mig og 12 nonner - mens jeg arbejdede på en trestjernet Michelin restaurant i Spanien. Jeg havde haft virkelig meget stress i mit tidligere job som souschef på Kong Hans i København og havde behov for at komme ud. Og man ændrer sig altså, når man bor på et nonnekloster med 12 damer, man ikke forstår! Det var en vild renselsesproces for mig. Jeg måtte ikke drikke alkohol, have damer på besøg eller ryge. Til gengæld vaskede nonnerne mit tøj, lavede mad til mig, gjorde rent på mit værelse og var rigtig søde ved mig. Jeg havde EN fridag fra restauranten om ugen, hvor jeg gik rundt og drak øl og hørte walkman i San Sebastian. Men på et tidspunkt blev det for kedeligt at bo i klosteret, så jeg flyttede direkte til Madrids svar på Istedgade gange 100. Der var pornobutikker over det hele. Jeg arbejdede en to-stjernet Michelin restaurant, og de prostituerede stod linet op lige meget, hvad tid jeg gik på arbejde eller hvad tid, jeg kom hjem, og der duftede af glasrens fra de der sex-kabiner, det var virkelig et klamt område. I starten fik jeg ufattelig mange tilbud, men efter 14 dage havde de forstået, at der ikke var noget at hente. Jeg arbejdede gratis på restauranten, så jeg havde ikke råd til noget anyway. Jeg havde heller ikke lyst, jeg var trods alt gift med min nu ekskone, som var herhjemme. Jeg var væk i næsten halvandet år, men det var nødvendigt. Jeg havde rendt rundt herhjemme og haft dødsangst forinden.
Læs også: Sara Bro: At være et dyr ville simpelthen være for kedeligt
DØDEN
Hvad bør ethvert menneske opleve inden døden?
- Kærligheden. Det MÅ det være, selv om man er lige ved at kaste op, når man siger det. Men det er det, mennesker lever af.
…OG KÆRLIGHEDEN
Hvad er dit livs største skuffelse?
- Hmmm… det ville skuffe mig, hvis jeg ikke kunne præstere det, jeg gerne ville. Når man bliver skilt, bliver man også skuffet over hinanden. Over at man ikke kunne få det til at lykkes. Men som rationelt menneske ved man, at der er luft på den anden side. Der skal nok komme en ny. Jeg havde lyst til, at vi skulle videre begge to hver for sig. Men det var også fedt i de 12 år, min eks og jeg var sammen. Og hellere 12 fede år end 60 helvedes år. Efter at være blevet far vil jeg stadig sige, at jeg aldrig kunne finde på at blive sammen med Henriette for Smillas skyld. Jeg tror ikke på, det duer. Altså, jeg har mit eget liv. Hvad har jeg at bringe mine unger, hvis jeg ikke er lykkelig? Drømmescenariet er, at man altid skal være sammen, men hvis det ikke funker, så funker det ikke. Jeg voksede selv op i en supergod skilsmissefamilie, der var ingen ballade, ingen forældre der sagde dårlige ting om hinanden. Det er sådan, det skal være.