Underholdning
19. maj 2010

Prinsesse Marie: Svært at miste sin anonymitet

Det har været en omvæltning for prinsesse Marie at blive et kendt ansigt, men Kronprinsesse Mary har lært hende, at alt nok skal gå alligevel
Af: af Camilla Lindemann
https://imgix.femina.dk/media/3c690a1ecce8423fb5af2687d30e6d39.jpg

Foto: Steen Evald Og All Over Press

Prinsesse Marie kommer ud på slotspladsen og hilser. Prinsessen er klædt i jeans og hvid, kortærmet skjorte, de solbrune fødder (prinsessen og prins Joachim er lige hjemvendt fra officielt besøg i Mexico) er stukket i et par sko med kig til tæerne. I ørerne glimter diamantstikker, en gave fra prins Joachim.

Heldig at bo i Danmark
Prinsesse Marie og jeg har anbragt os i hver vores silkebetrukne sofa i den blå stue med den fantastiske kakkelovn med blå kakler. Prins Joachim, klædt i uniform, overvåger seancen fra det store oliemaleri på væggen.
- Deres Kongelige Højhed, hvordan føles det at miste sin anonymitet? - Det er ikke nemt pludselig at se sig selv eksponeret og være én, mange har en mening om. Tidligere kunne jeg gøre, hvad jeg ville, uden at blive iagttaget, når jeg var i det offentlige rum. Alligevel føler jeg, jeg er heldig at være kommet til at bo i Danmark ... I andre lande er man mere eksponeret, når man er kendt eller kongelig.

En stædig prins
- Hvor meget af Deres tid kan De selv tilrettelægge? - Tid er en luksus ... Men vi har også travlt med Schackenborg, det er jo ikke bare vores hjem, det er et landbrug, som skal drives ... heldigvis er min mand og jeg sammen om det.
- Hvad faldt De for hos Prins Joachim? Prinsesse Marie ler. - Jeg skal nok lade være med at sige: Det hele! Men næsten ... hans venlighed ... og hans store tålmodighed. Jeg var jo ret længe om at beslutte, om jeg ville flytte til Danmark, og han var bare så tålmodig. Og så er han vældig stædig ... - Så var det hans stædighed, der gjorde, at De lod Dem overtale til at flytte til Danmark og gifte Dem? - Ja, han er ikke en mand, der giver op. Lige sådan en mand, jeg ville have!

https://imgix.femina.dk/legacy/media/1c5c1333e80b4b2e8237cb84254787e6.jpg

- på gaden torsdag den 20. maj
i denne uges FEMINA
med Prinsesse Marie
Læs hele interviewet

Læs også: Camillas klumme om Prinsesse Marie

Stadig den samme indeni
- Da De sagde ja til prins Joachim, sagde De ja til et helt andet liv ... gjorde det Dem nervøs? - Ja. Jeg var nervøs. Ja, jeg var bange for ikke at kunne leve op til min mands og andre menneskers forventninger.
Men jeg har lært noget vigtigt af min svigerinde, kronprinsesse Mary: "Dont worry, things will come into place!" Og det gør de jo. Selv om kronprinsesse Mary har travlt, har hun altid været en støtte for mig, når jeg havde brug for det. - Hvornår føler De Dem mest som prinsesse og hvornår mest som Marie?
- Helt ærligt? Jeg føler mig altid som Marie. Mit liv er forandret, men indeni er jeg stadig den samme.


RELEVANTE ARTIKLER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/365188e79d474ba7bc3fc87cec76364f.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/50b08b82c87c42e095348f0d7ae572c1.jpg

Ugens 5 netkøb:
Gylden luksus

Renée Toft Simonsen

Renées klumme:
Piger er lyserøde
prinsesser

https://imgix.femina.dk/legacy/media/32cb5a90e0e240349aa34b08c520008c.jpg

Galleri: 25 fine
sommerkjoler

Læs mere om:

Læs også