Peter Gantzler: Jeg har prøvet at være frygtelig ensom
foto: Petra Kleis
Skuespilleren Peter Gantzler er kærester med kollegaen Xenia Lach-Nielsen, som han har datteren Rosa på 15 år sammen med. Men da han var yngre, havde han en periode, hvor han lukkede sig inde i sig selv som en østers. Det fortæller han i et interview med FEMINA i denne uge.
- Jeg havde en periode i mit liv, hvor jeg var frygtelig ensom. Jeg var lige kommet ud af et langvarigt forhold og gik rundt med en stor sorg, jeg ikke havde fået bearbejdet. Jeg mistede min far, da jeg var 13, og min mor, da jeg var 26, det var bare SLET ikke rigtigt. Man skal ikke miste sine forældre i så ung en alder. Så jeg tænkte: Jamen, så kan man jo miste alt! Og så lukkede jeg alle mine fronter ned. Jeg lavede et skjold rundt om mig selv og skulle fandme ikke involvere mig med nogen mere. Men jeg var ensom inde bag det skjold. Det bliver man.
Men i sidste ende fik livet ham alligevel til at lægge skjoldet.
- Naturen gik sin gang, jeg kunne ikke holde paraderne oppe længere. Det kan man vist et stykke tid, men så går den ikke længere. Jeg læste en bog, der hed ”Den lægende gråd”, og den hjalp virkelig. Så jeg græd og græd. Ikke den sentimentale gråd, men den, der kommer helt nede fra bunden af dig selv. I starten føles det, som om man skal dø, men når man først giver sig selv lov til at turde græde, så er gråden healende. Og jeg fandt ud af – puh! Der ER en vej ud, siger Peter Gantzler.
Følelserne skal ud
Han bevægede sig dybere ind i sorgarbejdet ved at tale med børn og unge i sorg, og så medvirkede han i en bog, der handlede om at miste.
- Inden da havde jeg ikke erkendt min sorg, og jeg havde ikke lyst til at tale om den. Det sagde jeg til folk, når de spurgte: ”Jeg gider ikke tale om det!” Men det går jo ikke. Det nytter ikke at leve med fortrængte følelser – de skal ud i det åbne. Og her synes jeg, voksne har en pligt til at få børn til at åbne sig og tale om deres sorg, så de ikke går rundt med den alene og lukker sig inde i sig selv. Vi skal se det. Høre på den. Få dem til at tale, siger Peter Gantzler.
”Jeg var virkelig træt af mig selv”, siger Jesper Lohmann om den tid, han var single
Terapi hjalp ikke
Hans egen fortid er også noget af grunden til, at han valgte at blive skuespiller, fortæller han.
- Fordi jeg havde sådan en angst for at adressere følelser i mit privatliv. Det er jo meget nemmere på scenen, hvor jeg er en anden. Jeg gik meget op i method acting – metodeskuespil – hvor man bruger sine egne følelser, når man spiller. Jeg gik også i terapi på et tidspunkt, men det hjalp faktisk ikke rigtig.
- Så på en måde er mit valg af fag en direkte udløber af, at jeg havde brug for at kommunikere over for andre mennesker, hvad der foregik inde i mig. Og jeg er så lykkelig for, at den barriere blev brudt ned. De fleste af os kender jo følelsen af ensomhed – man kan være ensom alene, men også blandt mange.
Køb abonnement på FEMINA enten på din iPad eller som blad - og få spændende interviews med kendte danskere hver uge:
