https://imgix.femina.dk/media/article/meghan_markle_0.jpg
Underholdning

Meghan Markle aborterede i juli - mens hun omfavnede sit førstefødte barn

25. november 2020
af
Sofie Guldager. Foto: Mega
Meghan Markle fortæller i en kronik om tabet af sit ufødte barn og om at bryde med skammen, der er forbundet med abort.

Det var som en hvilken som helst anden morgen, hvor hertuginde Meghan Markle stod og skiftede lille Archie, men pludselig fik hun så stærke kramper i maven, at hun faldt til jorden.

Få timer efter lå hun på hospitalet og holdt sin mands hånd.

"Jeg stirrede på de kolde hvide vægge, imens jeg forestillede mig, hvordan vi nogensinde ville hele," skriver Meghan Markle i en kronik i The New York Times.

I kronikken beskriver den britiske hertuginde den spontane abort, der ramte hende tilbage i juli, da hendes søn Archie var 14-15 måneder gammel.

"Jeg vidste, mens jeg omfavnede mit førstefødte barn, at jeg mistede mit andet," skriver hun.

Hertuginden og prins Harry meldte sig i starten af året ud af det britiske kongehus, og senere flyttede de til USA med deres lille søn.

LÆS OGSÅ: Helene Bak måtte føde sin døde pige: "Jeg følte mig så alene. Ingen taler om, at det her sker."

Spontan abort er forbundet med skam

Meghan Markle fortæller om dengang, hun og Prins Harry var i Sydafrika, og en journalist spurgte hende, om hun var okay, og til det svarede hun:

"Tak, fordi du spurgte. Ikke mange mennesker har spurgt mig, om jeg var okay," skriver hun.

Hun opdagede, at der var mange, som hende selv, der har oplevet at miste et ufødt barn.

"I smerten over vores tab, opdagede min mand og jeg, at i et rum med 100 kvinder, vil 10-20 have oplevet en abort."

LÆS OGSÅ: Meghan Markle har det bedste kælenavn

I kronikken understreger hun vigtigheden i at turde spørge ind til hinanden, om hvordan man har det. Efter hun har været ærlig om, hvordan hun har det, er der mange flere, der også tør være ærlige om deres oplevelser.

"At miste et barn betyder at bære en næsten uudholdelig sorg, der opleves af mange, men kun få taler om."

Derfor opfordrer Meghan til, at vi skal være bedre til at spørge hinanden, om man er okay og turde modtage svaret.

"Vi har lært, at når folk spørger, hvordan nogen af os har det, og når de virkelig lytter til svaret med et åbent hjerte og sind, bliver belastningen af sorg ofte lettere - for os alle. Når vi bliver inviteret til at dele vores smerte, tager vi sammen de første skridt mod helbredelse," skriver hun.

Læs også