https://imgix.femina.dk/media/article/1407-marie-bach-andersen3.jpg
Underholdning

Marie Bach Hansen fra Arvingerne: Underligt at blive genkendt

19. februar 2014
af redaktionen
Den nye stjerne fra TV-serien ”Arvingerne”, Marie Bach Hansen, kan ikke rigtig tro på, at nogen genkender hende på gaden

Næsten to millioner danskere sad klinet til skærmen, da første afsnit af DR’s dramaserie ”Arvingerne” blev sendt. Og selvom 28-årige Marie Bach Hansen spiller en af de bærende hovedroller, synes hun, det er mærkeligt at blive genkendt på gaden. Det siger hun til FEMINA i denne uge.

- Jeg kan ikke rigtig tro på, at nogen vil genkende mig på gaden. Jeg er jo først og fremmest bare stolt af det, vi har lavet, og håber, at folk tager godt imod den historie, vi brænder så meget for alle sammen. Og så er det da dejligt, hvis folk også anerkender det, jeg laver. Det bliver sikkert stille og roligt. Folk er jo søde, altså…

LÆS OGSÅ: Politikeren Pia Olsen Dyhr: Jeg var meget bekymret som barn

Hvem er jeg?

Det var karakteren Signes udviklingsrejse, der tiltrak Marie Bach Hansen til rollen, og undervejs blev hun også selv ramt af en søgende følelse.

- Det har været spændende at komme ind i hovedet på Signe, fordi hun skal igennem så ekstrem en personlig rejse allerede fra første afsnit. Hun udvikler sig til et meget søgende mennesker, som skal finde sig selv og sin personlige frihed midt i alt det kaos, der opstår efter Veronikas død, og jeg blev så RAMT af den følelse, da vi optog serien: Hvad er frihed? Hvem er jeg? Og hvordan vil jeg leve mit liv? Der er så mange forskellige måder, og det er bare så interessant! siger Marie Bach Hansen til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Skuespilleren Sonja Richter kan godt lide at føle sig grim

Læs også