L.O.C.: Den ædru boheme
4. juni 2015Se galleriet med billeder af L.O.C. (og Christiane) her...
Egentlig skulle vi mødes i den store hvide Hellerup-villa, som han deler med Christiane Schaumburg-Müller, men fruen er gået i gang med operation oprydning med militærisk præcision, der er sorte sække med tøj og måske egnede ting overalt, så Liam O’Connor har taget flugten. Vi mødes på neutral grund.
Det er mandag, og fire dage senere skal han og Christiane på ferie til Asien og drikke litervis af iskold ”vandmelonsjuice”.
– Det er den første fælles ferie i halvandet år. Første gang vi begge har fri i mere end to dage!
Pernille Rosenkrantz-Theil: Det var en kæmpe sorg at blive skilt
Man har jo sine fordomme. Mon Liam og Christiane rejser med overvægtig kuffert eller trekking-rygsæk? Ingen af delene: Håndbagage only! Muligvis havner parret i Cambodja, muligvis i Vietnam, det vides endnu ikke, men Liam ved, hvad der skal i håndbagagen: Tre par shorts, et par bukser og nogle skjorter.
– Så er man der, ikke?
Liam griner hele tiden. Også ad sig selv. Jeg har ellers hørt ham omtalt som ”arrogant”, men det personlighedstræk skal man altså lede længe efter. Måske handler det om noget andet. Det er set før i verdenshistorien, at usikkerhed forveksles med arrogance ... Der har været et par ærgerlige historier om, at hans næver har siddet lidt løst i pressede situationer. Og noget misbrug engang. Men han går i kødet på sig selv. Liam O’Connor har taget lidt af en rejse i sit 35 år lange liv. Undervejs har han opgraderet sig selv.
Liam voksede op i det vestlige Aarhus, og der var ikke mange med hans hudfarve i skolen. Hans irske far er lastbilchauffør, hans danske mor er healer. Selv blev han rapper og Danmarksberømt og giftede sig i 2012 med glamour-prinsessen Christiane Schaumburg-Müller på Valdemars Slot. Modsætninger mødes, og eventyr opstår. Man ville gerne have været flue på væggen til dét bryllup. Liams far sagde i sin tale: ”Christiane er en sommerfugl, og Liam er en natsværmer”. Hvad Liam sagde til sin brud, vides ikke. Eller OM han sagde noget.
– Jeg kan ikke holde en tale, om det så gjaldt mit liv. Jeg ville begynde at ryste.
Hvor skal skabet stå?
Sært egentlig. Vi taler trods alt om en mand, der lever af at performe og vende vrangen ud på sig selv i sine tekster, men han forklarer, at ”blottetheden” først er okay, når den har været igennem en kreativ proces. I marts tager han på miniturné med EP’en ”Grand Cru” indspillet med strygere og blæsere og hele udtrækket. Uden at have glemt sine rap-rødder, men alligevel: Der er gået crooner i Liam. Han er vild med 1960’er-ikonerne Dean Martin, Frank Sinatra og Sammy Davis Jr. Entertainere, fra dengang mænd var mænd, og kvinder skulle sørge for at se lækre ud og have maden parat, når ”far” kom hjem, og det var ham, der vidste, hvor skabet skulle stå.
– En af de sjove ting er de kønsroller, den musik symboliserede. Det er faktisk ikke særlig politisk korrekt efter 2015-standarder, vel? En kvinde skulle være feminin, smuk og betagende. En mand skulle ligesom sørge for, at kvinden følte sig feminin.
Rapperen Jooks tog etårskrisen med sin kone på første date
Du har det godt med den tids rollefordeling?
– Ja, jeg synes, den var fantastisk. Jeg er vokset op med en mor, som fortalte mig ALT om feminisme. Der er en enorm respekt for kvinder og ligestilling i Danmark. Men fordi vi er blevet så pæne, går det lidt farlige og de store armbevægelser tabt.
Hvordan sneg du dig ind på Christiane?
– Jeg tror faktisk, det var omvendt, for jeg var blevet en lille smule miljøskadet af at have lavet rap så længe. Man forventer, at folk betaler for at komme ind og se én stå og bade i sit eget ego, og så får man jo tilbud og sådan nogle ting. Enhver musiker har oplevet, at der sker et eller andet ved, at man står deroppe. Og jeg havde fået det sådan: Åh, den slags KOMMER vel-agtigt. Jeg havde fået en doven tilgang til det med kvinder. Jeg havde f.eks. aldrig været på date før. Christiane tvang mig: Nu skal vi på date! Okay, hvad er det? Skal vi ud og SPISE? Alt det dér havde aldrig været en del af det.
Hvad gjorde du så med de dér damer?
– Jamen, jeg mødte dem jo til fester og den slags. Det var altid sådan noget hulter til bulter-noget. Jeg var i virkeligheden ikke særlig god til det, det var bare sådan en pærevælling. Men med Christiane ... hun var på vej ud af et forhold, da vi mødtes. Det var jeg meget opmærksom på, for jeg har altid troet på, at man mister folk, som man møder dem. Hele den her idé om at stjæle en kvinde fra en anden mand – gæt lige, hvordan du så mister hende igen. Så kommer der en anden fyr og stjæler hende! Så det var meget respekt for hende og hendes situation, der var afsættet. Vi var bare interesserede i at lære hinanden at kende, uden at der var alt muligt. Da Christiane og hendes kæreste efter et stykke tid gik fra hinanden, gjorde det udslaget.
Så stod du dér helt parat?
– Jeg var helt klar: ”Heeeey, mangler du et sted lige at have det lidt skidt? Jeg vil gerne være ham, der lige skal samle dig op!”.
Så griner han igen.
Skuespilleren Jesper Lohmann var single en lang periode. Læs, hvorfor han var træt af sig selv
Hvad er det egentlig de to har sammen? De har begge viljen til sejr.
– Jeg tror ikke, vi ville kunne fungere sammen med nogen som helst, hvis vi ikke fik lov til at få tilfredsstillet vores eget lille behov, ego, karrierevalg. Vi har brugt enormt meget tid på at gøre klart for hinanden, hvad der gør os glade. Jeg føler ikke, at jeg har noget at tilbyde hende, hvis jeg ikke føler mig fyldt op med det, jeg holder af. Den gensidige forståelse kom ret hurtigt. Måske fordi vores erhverv minder om hinanden. Der er en enorm forståelse, og det gør det let og respektfuldt.
Deler I, hvad I har?
– Vi har faktisk lavet særeje. Jeg ved godt, det er fy-skamme at sige for de fleste. Men vi har hovedsagelig gjort det, fordi vi begge er selvstændige og satser alt, når vi gør noget. Hvis jeg nu skulle gå helt på røven, skal hun ikke arve gæld efter mig. Vi snakker ikke om penge. Vi bruger dem, vi har, hvis vi har dem, ved at jeg tager en regning, og hun tager en regning, og det er vi ret afslappede med. Men det er meget vigtigt, at det hun foretager sig, som bærer frugt, er hendes. Sådan har jeg det også selv. Selv om jeg har sagt til hende, at hun skal blive ved med at skrive bøger, for så kan jeg holde op med at rappe en dag. Det går så skidegodt med de bøger!
Jeg har prøvet alt
Glad mand, ikke? Men med kulørt bagkatalog.
– Jeg har et enormt behov for at dykke ned i og blive afklaret med de grimme træk ved mig selv. Og DET kommer blandt andet af at have haft et misbrug og kunne tænde for TV-avisen og se et sted, jeg har boet, være på ghettolisten. Lidt Kim Larsen-agtigt: At have været en af dem, de andre ikke må lege med.
Livet er en underlig fisk. Om sit eget siger Liam:
– Uha, jeg har været på en rutsjebanetur. Det er måske lidt for meget at sidde og komme med livsråd som 35-årig, men tidligere har jeg brugt enormt meget tid på at være grænsegænger. Jeg har ... prøvet alt det, man skulle, synes jeg selv.
Peter Gantzler: Jeg har aldrig haft lyst til at blive gift
Og alt det, man ikke skulle?
– Alt sammen! Hele paletten. Men jeg ville ikke være det foruden, selv om der er ting, der sætter spor i én som menneske. Jeg havde jo den periode med noget misbrug, som gør, at jeg har nogle ... det lyder voldsomt at sige psykiske efterdønninger, men der er nogle låger og døre, der er blevet smækket så meget med i underbevidstheden, at nogle af dem en gang imellem står lidt på klem. Så der er ting, jeg ville ønske, jeg ikke skulle tage stilling til, men jeg tror, det har formet mig som person. Den her frygtede gråzone, jeg som grænsesøgende var bange for at befinde mig i, hvor det er okay, at der ikke sker noget – det kunne jeg ikke for fem-seks år siden. Det ville være det mest frygtelige i verden. Men hele den søgen efter grænser har i virkeligheden gjort alting meget overskueligt nu. Selv når tingene halter lidt, har jeg stadig en følelse af, at: Jamen, det er fint! For jeg ved, at det ser anderledes ud om et år, for vi mennesker er altid i bevægelse. Det gør også, at jeg kan have en styrtende succes, og det er fantastisk, men det farver mig ikke, så jeg vil blive ked af at miste det igen en dag. Jeg VED, at det forsvinder igen.
Lasternes sum er som bekendt konstant. Liams laster er nu: Cigaretter og kaffe.
– Jeg HAR som ædru forsøgt at vinde over alle de dér ting, man bruger alkohol til. Man skal f.eks. finde ud af, hvor dumt et svin man egentlig er. For man kan ikke sådan lige drikke sig fuld og så glemme den hårde uge eller de dumme beslutninger. Man kan heller ikke komme til at fortælle nogen, hvad man synes om dem, og undskylde sig med, at ”så var jeg lidt fuld i går”. Den undskyldning er der ikke mere. Så jeg er i virkeligheden blevet ret konsekvent og væbner mig med en masse tålmodighed: Behøver jeg overhovedet at reagere på det her? Har jeg behov for det? Jeg har brugt meget tid til at se indad. Det er måske blevet lidt en last – at alt er en selvransagende proces ... Jeg prøver hele tiden at forbedre mig selv. Men der er nogle ting, der stadig sejler. Det tror jeg ikke rigtig jeg kan komme uden om. Men jeg er meget opmærksom på, hvis jeg pludselig står over for et grimt træk, jeg har. Så vil min selvdisciplin sparke: Sådan skal jeg ikke være.
Sprang fra igen
Som dreng var han ”en rigtig lille lort”. Og ”mildt sagt en ballademager”. Han var interesseret i musik og blev efter folkeskolen optaget på den fri ungdomsuddannelse. Sprang fra igen.
– Og så gik det, som det plejer. Jeg begyndte bare at hænge ud med alle tosserne, som heller ikke vidste, hvad de skulle lave. Det gjorde jeg så i et par år, indtil vi blev 19-20 år, og det begyndte at gå fra drengestreger til: Har du tænkt dig at blive karrierekriminel? Og jeg tænkte: Det ville være sundest for mig at komme væk. Jeg har brug for at fokusere på musik.
Han hoppede på et tog til København. Kendte ikke et øje. Endte ved Aarhus-venners hjælp med at dele en hjørnesofa med Rune Rask i hans studie. I TRE år skændtes de hver aften om, hvem der skulle ligge dér, hvor man kunne strække benene ud. ”Vi var bohememusikere, så du tror, det er løgn. Vi skulle drikke absint og være kreative”. Han havde ikke fem flade øre. Men han fik lavet sin første plade.
Så langt, så godt. Ham mavede sig ind på sin egen succes. Der var bare et eskalerende problem.
– Jeg kunne ikke rigtig lægge det gamle vestlige Aarhus på hylden, bare fordi jeg var flyttet til København. Det handlede om at være fuld og imponere tøser og være lidt af en slagsbror.
Vendepunktet?
– Jeg havde en periode på tre-fire måneder, hvor det var blevet lidt for meget. Så jeg forsøgte at stoppe med at drikke, men det fungerede ikke rigtig, og så havde jeg en nytårsaften, hvor det stejlede HELT af. Jeg blev uvenner med min daværende kæreste. Vi havde præsteret at blive gift i Las Vegas kort inden! Og jeg blev uvenner med en af mine bedste venner, der var kommet til København for at holde nytårsaften med mig. Det hele var noget rigtigt bæ. Dagen efter og stadig fuld og påvirket får jeg det, jeg lettest kan beskrive som delirium.
Så stoppede han. En uge efter drak han en øl. To uger efter to øl ... Det rullede igen.
– Så tog jeg på skiferie med min gode ven Simon Juul. På vej derned kiggede jeg på ham og på mig selv og tænkte: Du kommer nok ikke til IKKE at drikke i denne uge. Men så må det være afslutningen. Nu hygger du dig, og så er det det. I Genèves lufthavn på vej hjem røg jeg en cigaret og drak en whisky og cola. Det er det sidste, jeg har drukket.
Hjemme igen kontaktede han en kriseterapeut.
– Det var faktisk først dér, det stod klart for mig, at det ikke var en pause. Det var: Nu stopper du. Det udmundede i det mest skræmmende i hele verden: Jeg var blevet ædru, og pludselig gik det op for mig, at hele den verden, jeg havde fået bygget op, kun så mig som fulderikken. Jeg havde lavet ”Drik din hjerne ud”, ”Absint” og ”Undskyld so”. Alle de sange, der handlede om fest. Første gang jeg skulle på en scene bagefter, tænkte jeg: For satan, de begynder at buhe ad mig, jeg er jo ikke engang fuld ... Så blev jeg ædru boheme. Meget kedeligt ... det var jo selvfølgelig en total omlægning.
Også fysisk:
– Jeg tabte 15 kilo på halvanden måned.
Forsøgte familien at hjælpe dig under misbruget?
– Jaja. Når man holder op med at drikke, finder man ud af, hvor egocentreret man har været. Hvor ked af det jeg i virkeligheden har gjort min familie. De har hørt mig sige: ”Jamen, jeg har ikke drukket i en uge ...”. Og så havde jeg lige været på værtshus. Man tænker: Det ved de ikke .., men jojo, det gjorde de. Og at have skuffet folk – det var en enormt svær følelse at rende rundt med.
Ikke mindst fordi:
– Det har hele tiden været noget med, at jeg skulle gøre mine forældre stolte. Hvis min FAR kan lide det, jeg laver, hvis min FAR er stolt af det – så er jeg ligeglad med, hvad andre mener.
Sammen er vi bedre
Hvor forskellige er Liam og Christiane egentlig? ”Meget forskellige”, siger Liam. Og så alligevel ikke.
– Måske vil hun ikke formulere det sådan, men jeg tror, vi begge har så realistisk et syn på at være i et forhold, at vi hellere vil værdsætte det end frygte at miste det. Og vi har ment det seriøst nok til, at hvis der findes noget, der hedder at blive sammen, til man dør, så må vi kunne gøre det. Mennesker danser i virkeligheden ind og ud af hinandens tilværelser. Og så er det jo bare om at nyde pardansen, mens den varer ved. Christiane er sin egen, og jeg er min egen, og sammen er vi bare endnu bedre lige nu.
Rikke Louise Andersson: Jeg prioriterer kærligheden benhårdt
Muligvis er han romantiker. Men også – belært af erfaringen – en let kynisk en af slagsen:
– Livet har lært mig, at kærlighed aldrig varer ved. Christiane påstår, at det gør den. Hun giver mig også en forhåbning og en tro på, at det må den også kunne. Vi er nok også begge glade for, at vi ikke mødte hinanden for 10 år siden, for så havde det nemlig ikke varet ved. Vi HAR været ude og været tossede og har fundet en og haft følelsen af: Måske kunne jeg finde noget bedre. Og i og med vi laver det, vi gør, er vi sammen blevet en stærkere enhed. Det er en slags held i uheld, at vi er nogle, som folk har en mening om. Det har vi snakket meget om.
Er I enige om, hvor meget adgang der må være til jeres liv?
– Christiane har gjort mig meget mere positivt stemt over for medieverdenen. Ellers tror jeg aldrig, jeg havde siddet i ”Voice” f.eks. Da hun og jeg startede ud, HADEDE jeg mediebranchen og havde virkelig en dyb foragt for, at jeg ikke bare kunne få lov til at lave musik, og så kunne de forholde sig til dét. For Christiane var det bare helt naturligt at være en del af mediebilledet: ”Jeg hopper da bare ned ad den røde løber ...”. Hun var nærmest kvinden, der indførte at have gallakjoler på til hverdag! For mig var det bare et spørgsmål om, at det at blive genkendt og kendt på ingen måde er frugten af det, jeg har lavet. Jeg vil bare anerkendes. Så jeg tror, vi har været meget sunde for hinanden.
Sagt af manden, der har tatoveret ”Attention Whore” på den ene arm i erkendelse af, at han er ”opmærksomhedsluder”.
Nu sidder du i en nydelig hvid kasse ude i Hellerup, harmonerer det med din indre gadedreng?
– Haha. Min far har drillet mig med postnummeret: ”Nu er du flyttet til 2900!”. Jeg tror, det harmonerer rigtig godt med, hvem jeg føler jeg er, og hele idéen om at ville forbedre sig. Jeg værdsætter, hvad min far og mor har gjort for mig. Altid. De har givet mig det bedste, de overhovedet kunne, og det er jeg så taknemmelig for. Samtidig er jeg enormt stolt af, at jeg har brudt med min socialklasse på grund af noget, JEG har bygget op. Du siger, jeg sidder i en stor hvid kasse ude i Hellerup. Hvis man ikke kender mig eller Christiane, er det jo det, man ser. Men det første, jeg selv tænker, er: Det er fantastisk, for i morgen kommer min fætter, som jeg ikke har set i 100 år, fra Australien med sin smukke lille datter og sin nye kone, og de skal bo hos os. Samtidig kommer min trommeslager, og han skal også bo hos os. Fordi vi har værelserne til det. Og hvis min far en dag ikke kan bo, hvor han bor nu, så kan han bo hos os. Der ligger noget old-school i det. Ligesom da vi blev gift på Valdemars Slot. Kæmpe ceremoni og det ene og det andet. Men for mig var det ikke bare et bryllup, det var en sammenføring af to familier. ”Når vi går herfra i morgen, skal din fætter ALDRIG føle sig på udebane, hvis han nogensinde befinder sig i Dublin”. Det er familiesammenføring! For mig handler det hele om familietradition, slægt og eftermæle, og det betyder mere, end hvordan det ser ud udefra.
Slægt og eftermæle kræver vel også, at du får nogle børn?
– Jamen, det SKAL man jo. Hvis man køber hus og bliver gift, er det meningen, man skal have børn, ellers har man misforstået grunden til, at man er her på Jorden. Så jeg ser det som noget helt naturligt, der skal ske på et tidspunkt. Men igen ... Christiane er typen, der planlægger, det er jeg ikke. Så man må ligesom se, om der på et tidspunkt er sammenfald, for jeg tror ikke, det er noget, man kan planlægge, når man har et forhold, hvor man highfiver hinanden på vej ind og ud ad døren om søndagen. Sådan er det, når man holder af at arbejde ...
Se galleriet med billeder af L.O.C. (og Christiane) her...