Gordon Ramsays søn
Underholdning

Lille Oscar blev klippet – nu ligner han sin kendte far på en prik

11. marts 2022
af Line Frandsen
Foto: Instagram
Tv-kokken Gordon Ramsay har delt en række billeder af sin 2-årige søn, der har fået klippet lokkerne og nu ligner farmand ganske meget.

Artiklen blev første gang bragt hos Se og Hør.

"Som far, så søn".

Sådan skriver tv-kokken Gordon Ramsay som kommentar til et af sine seneste instagrambilleder.

Og vi kan kun give ham ret!

Billederne viser den 55-årige tv-koks lille søn Oscar, 2, der netop er blevet klippet – og nu ligner sin farmand på en prik!

Den lille fyr har tidligere haft skulderlangt hår, men det er altså nu klippet af, så han er kommet til at ligne farmand ufattelig meget.

Gordon Ramsay og søn

Ligheden er ikke kun blevet bemærket af 55-årige Gordon Ramsay. Også mange af hans tusindvis af instagramfølgere giver ham ret i, at ligheden er slående.

Om den lille fyr også er ferm i et køkken, vides dog ikke. Det må tiden vise.

Foruden sønnen Oscar har Gordon Ramsay og Tana Ramsay også børnene Elizabeth Matilda Ramsay, Jack Ramsay, Megan Ramsay og Holly Anna Ramsay.

Læs også