https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2013/05/1319-jimmy-colding-min-far-skred-fra-mig/1319-jimmy-kolding-1-copy.jpg
Underholdning

Jimmy fra Zididada: Min far skred fra mig

8. maj 2013
af Redaktionen, FEMINA, Aller Media
Zididada-forsangeren Jimmy Colding har haft stor succes med sit band – touret Danmark rundt og været en den danske live-scenes største festaber. Men hans barndom står i stærk kontrast til hans succes som voksen

Zididada-forsangeren Jimmy Coldings far forsvandt, da Jimmy var barn - men allerede inden da var han ikke en væsentlig del af Jimmys liv.

Hans far er halvt inder, halvt yemenit, født englænder og opvokset i Yemen. Han flyttede til Danmark i starten af 1960'erne og mødte Jimmys mor. De flyttede til Ishøj, hvor han havde en masse arabiske og indiske venner, og dér, boede Jimmy så, de første fire år af sit liv.

- Hvordan husker du den tid?

- Jeg husker en far, der lå og læste avis på sofaen, og aldrig var til stede. Min mor og far bliver så også skilt et par år efter, og hun møder min stedfar, som hun køber hus i Farum sammen med. Min mor var enormt fokuseret på at skabe denne der perfekte familie, og det kan man ikke fortænke hende i. For min far drak meget, og han slog hende sgu også. Så hun var sådan: Så! Væk med det! Nu skal vi en anden vej.

Læs også: Jimmy Colding fik angst

Barndommen har gjort ham stærk
Senere mødt Jimmys mor en ny mand, men Jimmy havde det ikke godt med sin stedfar. Alligevel føler han, at hans barndom har gjort ham stærk.

- Hvis du altid får at vide, at du er uduelig, ikke god nok, og alligevel kan se, at du faktisk slår til nogle steder - i den anden del af familien, og hos mine venner - så gør det dig bare stærkere. Mere hærdet. Du lærer at lukke af for de negative sider, man får jo alligevel ikke noget godt ud af det. For tro mig: Jeg har også i mit voksenliv tænkt: Åh, hvad kan jeg gøre for at komme ind i varmen? For eksempel når Zididada er blevet udelukket fra radiorotationen, fordi de ikke mener, at vi er en del af den ETABLEREDE musikscene. Men der er ikke noget at gøre. Hvis folk ikke kan lide dig, kan de ikke lide dig. You can't please them all, siger Jimmy Colding.

Læs også: Jimmy Colding troede aldrig han skulle have børn

Læs også