Underholdning
9. september 2022

Jennifer Lawrence indrømmer frygt: Troede ikke hun ville elske baby nok

Det er kun ganske få dage siden, Oscar-vinderen kunne afsløre, at det var en søn, hun havde budt velkommen til verden i februar
Af: af Klara Hauberg Hansen
Jennifer Lawrence

Foto: MEGA

Selv om den 32-årige skuespillerinde blev mor for første gang i februar, så er det kun få dage siden, hun kunne afsløre, at det var en lille søn, der var kommet til verden.

Hun kunne desuden fortælle, at sønnen havde fået navnet Cy.

Men det er ikke det eneste, som Jennifer Lawrence kan dele i interviewet med Vogue.

Her fortæller hun nemlig om en reel frygt hun havde for, at hun ikke ville kunne elske sin søn nær så meget, som hun elsker sin kat.

– Jeg kan huske, at jeg var ude at gå en tur med en af mine bedste venner, da jeg var sådan ni måneder henne, og jeg var sådan: “Alle siger, at jeg vil elske min baby mere end min kat. Men det er ikke sandt. Måske jeg vil elske ham lige så meget som min kat?”, lyder det fra hende.

Men trods sin umiddelbare frygt, så blev den gjort til skamme, da sønnen Cy endelig kom til verden.

– Morgenen efter, jeg havde født, følte jeg, at mit liv var startet forfra. Altså, nu er det dag ét i mit liv. Jeg stirrede bare på ham. Jeg var så forelsket.

Sønnen Cy er Jennifer Lawrence og hendes ægtemand, Cooke Maroneys første. De to blev hemmeligt gift i 2019, og de to blev først kendt som værende et par året forinden.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også