Magrethe, kate og Marry
Underholdning

Internettet går amok over Kate Middletons geniale fototrick hos dronning Margrethe

26. april 2023
Af Mariah Leitisstein
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
TikTok kan ikke få nok af særligt Kate Middleton-klip i selskab med danske dronning Margrethe.

Artiklen blev først bragt hos Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Når man er på besøg hos dronningen, så er der altså ikke plads til, at man dimser rundt og laver alverdens mærkelige bevægelser.

Og når pressen så samtidig er til stede, skal man virkelig koncentrere sig om ikke at levere nogle former for akavede situationer.

De regler gælder også, hvis du er engelsk prinsesse.

Bare spørg den 41-årige Kate Middleton, prinesse af Wales, som i februar sidste år gæstede Amalienborg i selskab med den 51-årige kronprinsesse Mary og den 83-årige dronning Margrethe.

Der findes så godt som ingen dårlige billeder af Kate Middleton, og med det her TikTok-klip har vi muligvis fået svaret på, hvad det skyldes.

I tårnhøje hæle formår hun nemlig at placere sig selv helt korrekt i forbindelse med, at fotograferne står klar til at tage fotos af de tre royale damer.

Klippet er blevet set mere end to millioner gange og har på kun to dage genereret over 101.000 likes samt hundredevis af kommentarer.

– Det er faktisk imponerende. Hendes skuldre bevæger sig slet ikke, skriver en forundret TikTok-bruger til det virale klip.

– Det her er smukt. Catherine gør bare det, som Catherine gør bedst. Ingen bøvl! Hun får bare tingene løst, skriver en anden.

Se det geniale klip her:

Læs også