”Hvis ikke han kunne få mig, måtte han destruere mig”

Rigetta Klint kort
Business: Rigetta Klint, snart 49-årig designer, er indehaver af den virtuelle platform Slowfashionhouse.com, der er livsstilsbutik, onlinemagasin og PRbureau i ét. Tjek den ud!
Privat: Mor til søn på 15 og datter på 18 år. Flyttede for seks år siden til Sverige. Godt selskab: Rigetta Klint er i år optaget i Blå Bog.

Så længe det ikke bliver følelsesporno," skriver Rigetta Klint i sin mail.
Hun har indvilliget i at fortælle sin historie. Også den skrappe del: "Jeg er lige nu ret optaget af skæbnebegrebet og af at tage livet, som det byder sig til."
Vi aftaler at mødes i en lille by 40 kilometer fra Stockholm. Den danske designer har boet i Sverige i seks år.

"Vi er flygtninge," siger hun. Hun kan ikke se det anderledes. Det var ikke af udlængsel, hun forlod Danmark. Det var af frygt for, hvad der kunne ske, hvis hun lod være. For seks år siden boede hun på Østerbro med sine to børn og sin nye mand efter en skilsmisse fra børnenes far. Hun havde forretning i det indre København og var en af landets mest veletablerede og kvalitetsbevidste tøjdesignere. Portræt af en succes. Det er hun stadig. En snart 49-årig stilsikker tidsfornemmer, der sammen med sin mand har etableret den virtuelle livsstilsplatform slowfashionhouse. com og for nylig har åbnet showroom i en af Stockholms mest mondæne gader. Men privat bor hun i et hus, der er "spækket med alarmer". Livet er en rejse. Nogle gange bliver man overrasket over, hvad det er, man har købt billet til.

- Vi lever i Sverige, fordi mine børns far i København lod sin galskab gå ud over både børnene og mig. Til sidst så vi - rådet af politiet - ingen anden udvej end at pakke vores sydfrugter og komme af sted. Der var simpelt hen blevet for farligt i Danmark. Da vi sad i flyttebilen, tænkte jeg: Hold da op, det lykkedes! Vi fik skabt en ramme om børnene, så de følte, at de var på picnic. Men vi kom hertil på flygtningevilkår.

Det her er selvfølgelig kun den ene side af historien. Rigetta Klints. Jeg fik færten af historien, som hun efter overvejelse indvilligede i at fortælle.

- For af principielle årsager er det en rigtig vigtig historie. Jeg har ikke lyst til at hænge ud eller udstille grimt. Han har været en forfærdeligt besværlig omstændighed, men had eller trang til hævn har jeg ikke. Men det er vigtigt at turde tale om, at den ene del af éns personlighed kan være en succes, samtidig med at man kan have sådan en historie ved siden af. Jeg blander mig i samfundsdebatten nu, for jeg er opdraget til, at man som menneske er forpligtet til at involvere sig, hvis man kan.

Værre og værre
Rigetta Klint indledte sin karriere som designer med en lille butik i Odense, da hun var i begyndelsen af 20'erne. Siden flyttede hun til København og mødte sin 14 år ældre første mand, der var direktør i en større designvirksomhed. De to åbnede med stor succes forretning sammen i det indre København og fik to børn.

Læs også: Gift med en alkoholiker

- Vi var ganske jævnbyrdige, da vi mødtes, men jeg foldede mig meget ud hen over de næste 15 år, og det gjorde han ikke tilsvarende. Vi skabte et relativt offentligt liv sammen. Jeg har aldrig solet mig i opmærksomheden, men der blev skrevet væsentligt mere om mig end om ham, fordi jeg var designeren, så der gik nok magtkamp i det. Jeg syntes ikke, jeg deltog i den, men qua min personlighed har jeg måske gjort det. Storheden i vores relation var muligvis også det, der udløste hans allerværste sider. Han fik jo kam til sit hår med mig. Allerede mens vi var gift, gik det voldsomt for sig. Jeg husker episoder, hvor jeg sagde: "Nu kan du lige så godt skrive det, du har sagt, på væggen, for det forsvinder aldrig." Det var så grimt. Så sagde han meget gammeldags: "Den, man elsker, tugter man." Jeg forstår det stadig ikke. Men skal jeg tolke det, han undervejs har skrevet, sagt og gjort, så er det nærmest blevet en kamp: Hvis ikke han kunne få mig, måtte han destruere mig. Engang sagde han forklarende: "Det er, som om at når der bliver mere af dig, bliver der mindre til mig."

I 2000 åbnede de endnu en butik primært med Rigettas tøj. I 2001 blev de skilt. Hun fik den nye butik, han den etablerede. Hun flyttede i lejlighed i Sorte Hest på Vesterbro med børnene.

Hvorfor blev I skilt?
- Fordi vi ikke fungerede som familie. Vi har været et godt miks på den måde, at vi har fået de mest fantastiske børn. Men isoleret set var det ikke et forhold beregnet på at blive et ægteskab. Det var en passion. Han var en meget stor kærlighed, og det var et meget passioneret forhold. Men han er et kompliceret menneske, og det påvirkede både ham selv og hans omgivelser negativt. Havde jeg bare skullet vælge for mig selv, var jeg måske blevet, men jeg kunne ikke forsvare at have børn i det.

Rigetta Klint ansøgte om den fulde forældremyndighed. Hun og børnene sad i Byretten og ventede, fordi dommeren ville have børnene ind og tale deres egen sag, da eksmanden faxede sin accept på at afgive sin forældremyndighed. I løbet af foråret 2006 eskalerede tingene.

- Pludselig RØG der brosten igennem ruden på min forretning. Bilen var punkteret med knivstik i dækkene. Der var mærkelige indbrud. Det blev ikke bevist, hvem der stod bag. På et tidspunkt var jeg til en reception sammen med en ung pige, som han antastede og sagde: "Hvis du følges med Rigetta, skal du også dø." Jeg gik til politiet, som sagde: "Det er der så mange, der siger." Så sagde jeg: "Undskyld, men ligner jeg én, der kommer fra et miljø, hvor man kyler spiseborde i hovedet på hinanden?" For mig er det altså vældig voldsomt, når et menneske går rundt og siger: "Du skal dø." Jeg er selvfølgelig ikke sikker på, jeg faktisk ville være død, hvis vi ikke var flyttet herop, men jeg er meget sikker på, at det ville være et tilfælde, der afgjorde, om jeg var det. Han var så meget i sine emotioners vold, at det var helt ude af kontrol. Vi var efter al sandsynlighed endt som en af de dér familier, man læser om i formiddagsbladene.

Tingene spidsede så meget til, at hun nægtede at udlevere børnene.

- Min datter har aldrig været på regelmæssigt samkvem - hun ville ikke. Men min søn var meget knyttet til sin far, og jeg havde haft svært ved at se, hvornår jeg skulle sige: "Nu er det nok." Men han havde ondt i maven efter hvert samkvem på grund af utrygge vilkår. Han må have været otte-ni år gammel, da han fortalte: "Da vi var ude at køre, så lå jeg i bagagerummet, for der var ikke plads i bilen." Jeg måtte sige stop på grund af de utrygge vilkår. Så gik min eksmand fuldstændig amok. Og så var det, han kom med et tæskehold.
Det, der skete:
- Han kom hjem til os, gik til angreb på den lukkede hoveddør og siden på min mand og en ven af os, som åbnede døren. Derefter gik han med en afskedssalut: Nu ville han hente nogle venner, som kunne banke os. Ca. 10 minutter efter kom han tilbage med to bistert udseende fyre. Politiet ankom samtidig. Jeg har haft meget lidt hjælp af det danske politi, men den dag var der en ung politimand, som tydeligt havde en personlig historie, der triggede noget i ham, for da han havde fået de grumme fyre sendt af sted, kom han ind til mig og sagde: "Du udleverer aldrig mere dine børn til den mand." Og så kiggede han mig i øjnene og sagde: "Jeg ringer til dig hver dag, indtil du har fået gjort noget ved det." Så sagde jeg: "Jeg gør sådan set noget ved det hele tiden." Så sagde han: "Du skal gå til politiet og få et polititilhold."

Fik du det tilhold?
- Nej, jeg fik ikke det tilhold. Det undrer mig … - Jeg tror, det er tilfældigt. Et tilhold hjælper også kun, hvis den, der får det, overholder det. Afstand har i virkeligheden været det bedste for os. Det er en absurd lille rejse, men vi har nydt interskandinavisk beskyttelse. Svenskerne synes, danskerne er nogle frygtelige nogle, og danskerne synes, at svenskerne er nogle frygtelige nogle. Så myndighederne har passet vældig godt på os. Og skolerne har stillet op.

Læs også: Jeg var som besat af den mand

Resten af vores liv
Efter skilsmissen havde Rigetta Klint i nogle år koncentreret sig om design og salg af tøj med udgangspunkt i forretningen i København. Da familien rykkede til Sverige over hals og hoved, drev hun forretningen videre via en partner, men efter kort tid indså hun, at det ikke længere gav mening. De nye livsomstændigheder var godt nok ikke lige, hvad hverken hun eller hendes mand havde forestillet sig, men Rigetta Klint er en meget entreprenant kvinde. I 2008 valgte hun at lukke alt det gamle ned, så der blev plads til fødslen af det nye koncept.

- Min mand og jeg har været så heldige, at vi har haft råd og ressourcer til at flytte os. Men vi betaler ved gud af på det, ikke mindst i form af, hvad det har kostet på venne- og netværkssiden. Det kommer vi til resten af vores liv. Fred være med det: Vi har kunnet hjælpe børnene. Men rigtig mange mennesker har ikke de ressourcer, og hvad fanden gør man så? Jeg blev meget optaget af historien om Marlene Duus, hvis ekskæreste kastede hende ud ad vinduet. Han er da ikke gået fra at være en sød og ordentlig fyr den ene dag til at kaste pigebarnet ud ad vinduet den næste. Hvorfor var der ingen, der så det komme?

Føler du dig i sikkerhed?
- Ja, vi er ikke bange mere. Og børnene er så store nu. Jeg står lige bag dem, men det er deres eget valg, hvordan de håndterer det. Min datter går nu og gør sig klar til at opsøge ham i nærmeste fremtid.

Tror du, nogen i Danmark vil forundres over, at du tør fortælle din historie?
- Det ved jeg ikke, og det er også lige meget. På et tidspunkt skulle jeg i Byretten mod min eksmand og var enormt nervøs, men min advokat sagde: "Du har ingenting at være nervøs over, du har aldrig fortalt andet end sandheden, det er den bedste sag, man kan have, du vil kunne svare, ligegyldigt hvad de spørger om."
Det var enormt smukt og ordentligt sagt. Og jeg tænkte: Det er sådan, mit liv er. Jeg er ikke nogen iscenesættelse. Der er ingen finurligheder. Jeg er det koncept, vi laver. Jeg er den mor, jeg er. Jeg er det, jeg fortæller dig. Jeg ER sådan her.

Børnepsykologen 10 råd til singlemødre