https://imgix.femina.dk/media/article/vildmeddans.png
Underholdning

Fem par der fandt kærligheden i 'Vild med dans'

15. december 2020
af
Caroline Wilms. Foto: Martin Høien, Jacob Ljørring, Claus Poulsen og Hanne Juul
'Vild med dans' har flere gange ageret matchmaker, når musikken spiller og dansen går. Her er fem par, der alle har fundet hinanden i konkurrencen.

Tæt dans og mange timer i træningslokalet har flere gange fået kærligheden til at blomstre mellem de professionelle dansere og nydansere under optagelserne til 'Vild med dans'.

17. sæson af 'Vild med dans' kører pt. over skærmen hver lørdag på TV2.

Danseparret Jenna Bagge og Albert Rosin Harson, der lige har danset sig til finalen, har flere gange måtte svare på, om der er mere mellem dem end blot venskab og dans. Men de rygter har de affejet gang på gang.

Dog er det blevet til flere 'Vild med dans'-kærestepar gennem årene, og endda også et par 'Vild med dans'-babyer.

Se listen over de fem par, der faldt for hinanden gennem dansen, herunder:

Mie Martha Moltke og Lai Yde - Sæson 4

Det første par, der kom ud af dansekonkurrencen, var Mie Moltke og Lai Yde fra sæson 4 i 2007. De to blev forældre til sønnen Mio og blev også gift i 2011. Men kærligheden holdt ikke, og parret blev skilt i 2015.

https://imgix.femina.dk/bb-379079_0.jpg

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: "Min OCD fik mig til at tro, at jeg kunne slå ihjel"

Michael Olesen og Lisa Lents - Sæson 6

Michael Olesen og nydanseren Lisa Lents forelskede sig under optagelserne til sæson 6 af 'Vild med dans' i 2009. Forholdet sluttede efter halvandet år.

https://imgix.femina.dk/bb-590106.jpg

Katrine Bonde og Noam Halby - Sæson 6

Det var ikke kun Michael Olesen og Lisa Lents, der fandt hinanden i sæson 6. Det gjorde Katrine Bonde og sangeren Noam Halby også, og de har haft lidt mere held med kærligheden. De er nemlig stadig sammen og blev gift i 2016. De har sammen sønnen Milas og datteren Saga.

https://imgix.femina.dk/uh-567924_0.jpg

Claudia Rex og Joakim Ingversen - Sæson 9

Claudia Rex og Joakim Ingversen vandt både trofæet og hinanden i 2012, da de medvirkede i sæson 9 af 'Vild med dans'. Forholdet varede til januar 2014. Claudia Rex er nu gift med skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard, og sammen har de en lille søn. Joakim Ingversen er gift med Sofie Linde, som han venter sin anden datter med.

https://imgix.femina.dk/sh-59074.jpg
LÆS OGSÅ: Kan astrologen gætte, hvem den kendte person er?

Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen - Sæson 13

I 2016 var det Mille Funks tur til at finde kærligheden i programmet. Her var det dansepartneren og skuespilleren Mathias Käki Jørgensen, der stjal hendes hjerte. De to annoncerede deres forhold i 2017 og er stadig sammen i dag.

https://imgix.femina.dk/20160930_hjp1783_preview.jpg

Læs også