https://imgix.femina.dk/2022-08-17/haand.jpg
Underholdning

Endelig sker det: Her er premieredatoen på ny sæson af "The Handmaid's Tale"

17. august 2022
af Mariah Leitisstein
Foto: HBO Max
Så er der gode nyheder til fans af den prisvindende serie "The Handmaid's Tale". Seriens femte sæson har nemlig fået officiel premieredato.

Premieredatoen på den nye sæson af "The Handmaid's Tale" kommer nærmere og nærmere.

Det dystopiske drama med Elisabeth Moss i hovedrollen som June Osbourne har nemlig premiere i næste måned.

Det kunne det danske HBO Max mandag bekræfte på streamingtjenestens officielle Facebook-profil.

Premieren starter ifølge Hulu ud med hele to afsnit, før resten af sæson fem drysses ud med et enkelt afsnit om ugen.

Ann Dowd, Elisabeth Moss og Alexis Bledel poserer med deres Emmy-priser for "The Handmaid's Tale" i 2017. Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
Ann Dowd, Elisabeth Moss og Alexis Bledel poserer med deres Emmy-priser for "The Handmaid's Tale" i 2017. Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix

- Nogle synder kan ikke vaskes væk, lyder det i Facebook-opslaget hos HBO Max, der også har delt et promobillede fra den kommende sæson.

Hun vender ikke tilbage

Det meste af det velkendte cast forventes at vende tilbage i den femte sæson. Du kan derfor allerede nu godt glæde dig til Ann Dowd som Aunt Lydia, O-T Fagbenle som Luke, Max Minghella som Nick, Wiley som Moira og Bradley Whitford som Commander Lawrence.

Der er dog én "The Handmaid's Tale"-stjerne, der ikke vender tilbage, når sæson fem får premiere i september.

Det er "Gilmore Girls"-stjernen Alexis Bledel, der chokerede fans tidligere på året ved at meddele, at hun var færdig med serien.

- Efter megen eftertanke føler jeg, at jeg bliver nødt til at træde væk fra "The Handmaid's Tale", lød meldingen fra Alexis.

- Jeg er for evigt taknemmlig til Bruce Miller for at skrive scener fyldt med sandhed og resonans til Emily og til Hulu, MGM og de medvirkende og ansatte for deres støtte.

"The Handmaid's Tale" har siden premieren i 2017 vundet intet mindre end 15 Emmy-priser blandt andet for bedste gæsteskuespiller, bedste redigering, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle.

"The Handmaid's Tale" sæson fem har premiere den 15. september på HBO Max.

Denne historie blev først bragt på Se&Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også