kongelige
Underholdning

Dronningen havde befalet et navneskift. Men nu hedder de noget andet

8. marts 2023
af Anders Sundling
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det skabte en del uro, da dronningen sidste år fortalte, at Prins Joachims børn fremover ikke skulle bære titlerne som prinser og prinsesse. Noget tyder på, at det endelige navneskift lader vente på sig.

Artiklen blev først bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Det var dronningens ønske, at Nikolai, Felix, Henrik og Athena fra årsskiftet skulle udskifte titlerne som prinser og prinsesse med titlerne som grever og komtesse af Monpezat. Men nu hedder de “Til Danmark” til efternavn.

Det fremgår af CPR-registret, hvor prins Joachims fire børn i øvrigt alle har navne- og adressebeskyttelse.

I registret har hverken Nikolai, 23, Felix, 20, eller Henrik på 13 år Monpezat med i deres navn. Athena, der fyldte 11 tidligere i år, har som den eneste af de fire det franske Monpezat med i sit navn.

Prins Joachims far, prins Henrik, havde titlen greve af Monpezat, som er en gammel fransk adelig slægt.

Heller ikke greve eller komtesse er nævnt. Det var prinse- og prinsessetitlen derimodNavneskiftet er først sket næsten to måneder efter den planlagte dato, som dronningen havde sat til 1. januar 2023.

Ifølge hoffet skyldes navneforsinkelsen i CPR-registret, at nogle for længst indkøbte flybilletter skulle benyttes, idet navnet på billetten skulle være identisk med passet.

160 hedder Danmark

Dronningen har også befalet, at Nikolaj, Felix, Henrik og Athena fremover skal tituleres som excellencer og ikke som kongelige højheder. Men i CPR-registeret er stillingsbetegnelsen hos drengene imidlertid fortsat “Hans Højhed” og hos Athena “Hendes Højhed” – tiltaleformer, som de har båret rundt på siden fødslen.

Grev Nikolai afslørede for flere uger siden på sin Instagram-profil, at han nu hedder Nikolai til Danmark. Men først med ændringen i CPR-registret er navneskiftet blevet officielt.

Dronningen gav for nylig et interview til Weekendavisen, hvor hun begrundede sin beslutning om at ændre børnebørnenes titler.

– For mig har det været vigtigt, at det ikke skulle være Frederiks lod at tage sådan en beslutning.

Ifølge Danmarks Statistik bærer 160 personer i år efternavnet Danmark. Det er seks flere end sidste år. Prince er i øvrigt et godkendt fornavn – 90 mænd og en kvinde hedder Prince i Danmark.

Læs også