Underholdning

Det laver 90’ernes supermodeller i dag

af Freja Bang Lyngbo og Angelica Martinsen / kk.no 21. august 2017
Kate Moss har sit eget modelbureau, Helena Christensen fotograferer og Christy Turlington har startet en organisation, der kæmper for gravide og fødende kvinders vilkår. Bliv klogere på, hvad 90'ernes supermodeller laver i dag.

Kan du huske dengang i 90’erne, hvor det største en model kunne opnå, var at blive en af Victoria’s Secrets ”Angels”? Hvor Helena Christensen slængede sig på stranden i sort-hvid i Wicked Games-musikvideoen, og hvor Claudia Schiffer prydede stort set alle magasinforsider? 

Modellerne havde kronede dage i 90'erne. De allermest populære modeller gik under navnet "The Big Six", og det var dem, der strøg ned ad den ene catwalk efter den anden til de store modeshows.

Heriblandt Naomi Campell, Kate Moss, Claudia Schiffer og Christy Turlington.

Nogen af dem står stadig foran kameraet (og bagved), mens andre har kastet sig over design af tøj og velgørende arbejde. Bliv klogere på, hvad supermodellerne laver i dag.

Kate Moss (46 år)

Kate Moss blev opdaget allerede som 14-årig og er måske den mest profilerede af 90’ernes modeller.

I 2016 startede hun sit eget modelburau, Kate Moss Agency, og så afsluttede hun først på sommeren optagelserne til serien "Sex Education".

Før i tiden sagde hun sjældent nej til en god fest, men i dag ser tilværelsen dog noget anderledes ud. Nu dyrker hun yoga, prioriterer sin nattesøvn og står tidligt op for at juice selleri til hele familien.

LÆS OGSÅ: #FreeBritney: Fans vil redde Britney Spears. Men fra hvad og hvorfor? 

- Jeg rammer sengen ved 23-tiden og ser lidt Netflix, inden jeg falder i søvn, har hun tidligere udtalt til i et interview med amerikanske Elle. 

Kate Moss har åbenbart ikke det store behov for at vise sig selv og sit liv frem på de sociale medier. I hvert fald er en Instagram-konto, hvor hun deler ud af hverdagslivet, ikke til at opdrive.

Det eneste indblik, vi får i hendes liv, er gennem profilen @katemossagency, som efter sigende skulle været oprettet af hende selv i 2016 – sådan cirka tre år, efter alle andre kom med på Instagram-bølgen.

På profilen, der har over en million følgere, kan du få små glimt af den engelske model, men ellers er den spækket med billeder af diverse modeller og virker derfor mere som branding for hendes modelbureau.

Helena Christensen (51 år)

Helena Christensen vandt Miss Universe Danmark i en alder af bare 17 år. 

Siden flyttede hun hjemmefra til Paris for at satse på modelkarrieren – og det med stort held.

Hun har gået modeshows for alle de store modehuse, som for eksempel Chanel og Versage, og i februar i år dukkede hun så igen op på catwalken. Der var nemlig modeuge i Paris, og her gik hun for det franske luksusbrand Balmain.

LÆS OGSÅ: 28 kendisser, du ikke vidste havde samme alder

Helena er også en eftetragtet fotograf og designer, og i starten af året lancerede hun en kollektion i samarbejde med H&M.

Ligesom Kate Moss går Helena Christensen tilsyneladende op i indre velvære, og for nylig delte hun en video på Instagram, der bogstaveligt talt gav os kuldegysninger. Den danske supermodel er tydelivis glad for at vinterbade. 

Naomi Campbell (50 år)

Naomi Campbell blev opdaget som 15-årig og er stadig i rampelyset den dag i dag.

Under coronanedlukningen startede hun sin egen serie på Youtube, ”No Filter With Naomi”, hvor hun taler med kendte personligheder om, hvad der rører sig i deres liv.

Hendes tidligere supermodel-kolleger Cindy Crawford og Christy Turlington er blandt nogle af dem, der har gæstet programmet.

Naomi Campbell har også medvirket i en del film. Senest "Black Is King", der er produceret af Beyoncé, hvor hun optræder som sig selv.

Og så er hun kendt for at sige sin mening råt for usødet, når hun agerer dommer i realityprogrammet "Making The Cut", hvor designere fra hele verden kæmper om at slå igennem globalt med deres modebrand. 

Den engelske supermodel er desuden stifter af velgørenhedsorganisationen "Fashion For Relief", som samarbejder med andre velgørenhedsorganisationer og fonde.

De seneste år har organisationen indsamlet penge til mad, sheltere og medicinsk behandling til børn verden over – blandt andet i Syrien. 

LÆS OGSÅ: Brostrøm go home ... Lady Gaga er maskedronningen over dem alle

Hun er ikke glad for dele ud af sit privatliv, hun er faktisk slet ikke glad for interviews.

Da en journalist fra The Guardian i slutningen af 2019 spurgte ind til hendes kærlighedsliv, sagde hun, at hun var forelsket, og at det føltes "fucking hektisk".

- Faktisk er det ikke en, du kender. Men mit hjerte ... mit hjerte er glad, sagde hun til det engelske medie.

I samme interviewet slog hun fast, at det har taget hende lang tid at forstå, at man skal acceptere og elske sig selv og ikke føle, man skal valideres af andre. 

Claudia Schiffer (50 år)

Den tyske skønhed blev opdaget på et dansegulv i Düsseldorf i en alder af bare 17 år og er indehaver af en Guiness-rekord: Flest magasinforsider.

Udover at holde gang i modelkarrierehjulene har hun de seneste år prøvet kræfter som skuespiller, designer og været kurator på et fotografishow i Tyskland.

Hun har for nylig annonceret på sin Instagram-profil, at hun har lavet en kollektion i samarbejde med det britiske tøjmærke Etre Cecilie. 

Privat bor Claudia Schiffer i Oxfordshire, en lille by cirka hundrede kilometer fra London, med sin mand, filmproduceren og instruktøren Matthew Vaughn, og deres tre børn. 

Christy Turlington (51 år)

Christy Turlington er født i Oakland i Californien, men flyttede til New York som 18-årig. Drømmen var at gøre en karriere ud af at være model, og den drøm gik mildest talt i opfyldelse.

I dag bruger hun en stor del af sin tid på at sikre de bedste vilkår for gravide og fødende kvinder.

Hun står nemlig bag organisationen "Every Mother Counts", som hun oprettede, fordi hun, efter at have oplevet komplikationer under en fødsel, fik øjnene op for, hvor mange tusind kvinder der hver år dør, fordi de ikke får den rette støtte og behandling efter fødslen. 

Det er især kampen for at forbedre mulighederne for sorte kvinder, som Christy Turlington og "Every Mother Counts" arbejder for. Det fremgår blandt andet af organisationens Instagram-profil:

Cindy Crawford

Cindy Crawfords første job som model viste sig at være falsk: Hun blev ringet op af en fra en lokal tøjbutik, som spurgte, om hun var interesseret i at arbejde for dem. En chance, som hun satte stor pris på. Men det viste sig, at det bare var en ondsindet spøg, som to klassekammerater stod bag.

Nogle få år senere var Crawford dog et af verdens mest kendte ansigter, og her mange år senere har hun stadig ikke modelkarrieren på hylden. For nylig har hun blandt andet været på forsiden af det italienske Vogue og med i en modeserie i det spanske Vanity Fair. 

Cindy Crawford er desuden ret entrepenant og har startet flere virksomheder og brands op som for eksempel Cindy Crawford Home, der består af møbler, hun selv har været med til at designe, og hudplejefirmaet Meaningful Beauty.

Privat danner hun par med forretningsmanden Rande Gerber og sammen har du børnene Kaia og Presley Gerber, der også har indtaget modelverdenen.

Det ser også ud til, at Cindy Crawford er god til at holde kog i de venskaber, hun fik med de andre topmodeller tilbage i 90'erne. For nylig lagde hun et gammelt billede op af hende og modelkollegaen Claudia Schiffer, hvor hun ønskede den tyske model tillykke med fødselsdagen.

Og da Crawford for nylig postede et billede på sin Instagram-profil fra New York, skrev Helena Christensen følgende kommentar:

- Jeg er så glad for, at vi fik klemt den frokostaftale ind uden overhovedet at vide, hvor langt tid der ville gå, før vi snakke og grine sammen igen. 

Tyra Banks (46 år)

Mange af os kender hende nok bedst som ”America’s Next Top Model”’s værtinde, men hun har også en lang karriere som model bag sig.

Før Tyra Banks blev en del af realityprogrammet, som består af hele 24 sæsoner, gik hun ned ad utallige catwalks for kæmpestore modehuse – og så var hun en af ”englene” for undertøjsgiganten Victoria’s Secret.

Tyra har desuden ofte advokeret for kropspositivisme- og diversitet og var bl.a. den første sorte model til at pryde magasinet Sports Illustrated Swimsuit for over tyve år siden. I 2019 var hun så på forsiden igen. 

Tyra Banks har også haft tid til at tage en uddannelse, og hun har blandt andet brugt den til at undervise på Stanford University i, hvordan man brander sig selv.

I dag laver hun stadig tv, og på Instagram har hun netop annonceret, at hun skal være vært for det amerikanske underholdningsprogram "Dancing With The Stars", som har premiere 14. september.