Underholdning
1. september 2020

Brostrøm, go home… Lady Gaga er maskedronningen over dem alle

Gakket eller genialt? Lady Gaga har taget maske-moden til et helt nyt niveau, da hun under årets MTV Video Music Awards overraskede alle med ni alternative masker.
Af: af
 Lady Gaga

Vickie Isabella Westen. Foto: Ritzau/Scanpix

Lady Gaga forstår om nogen, hvordan man får publikum til at spærre øjnene op igen og igen… Og igen.

Denne gang hverken iført blækspruttedragt eller kødkjole, men i stedet med en række særprægede masker, som hun imponerede publikum med til årets MTV Video Music Awards søndag aften.

Ni gange viste det ikoniske popidol sig i nye outfit med matchende masker, som både havde glitter, pigge og horn. Og så var der noget med en fiskeskål. Billederne længere nede taler for sig selv.

Men selvom maskerne vakte opsigt, har hitmageren bag blandt ”Poker Face” og ”Just Dance” mere end blot underholdning på hjerte.

- Jeg lyder måske som en plade, der er gået i hak, men tag nu maske på. Det er et tegn på respekt, lød det fra sangerinden fra scenen.

LÆS OGSÅ: #Freebritney: Fans vil redde Britney Spears. Men fra hvad og hvorfor?

Pandemien satte ikke blot sit præg på artisternes påklædning, men også selve showet, som var fordelt på fem udendørsscener i New York, hvoraf noget af showet var optaget forinden.

Samtidig måtte en stor del af publikum se præmieoverrækkelsen hjemme fra stuerne, og fotograferingen på den røde løber foregik med behørig afstand.

Maskeballets store stjerne

Sangerinden med det borgerlige navn Stefani Joanne Angelina Germanotta stjal ikke kun opmærksomheden for sine masker.

Ved prisoverrækkelsen modtog hun intet mindre end fem statuetter for ”Årets artist”, ”Bedste filmfotografering”, ”Bedste samarbejde” og ”Årets sang” for ”Rain On Me”, som hun har produceret med Ariana Grande.

Derudover var hun den første til at modtage den helt nye pris ”MTV Tricon Award”, der blev brugt til at hylde sangerinden som multikunstner.

- Jeg vil gerne dele denne pris med alle, der sidder hjemme i aften. Jeg håber for jer, at I vil tænke på tre ting lige nu, som definerer hvem I er, og tag et øjeblik til at anerkende jer selv for jeres mod. Det har ikke været et let år for mange mennesker, men det, jeg ser lige nu, er en triumf af mod, lyder det fra popikonet.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs mere om:

Læs også