Underholdning
6. juni 2023

Deler rørende nyhed om "Succession" - og hov. Hvad er det på armen?

’Succession’ har lært hende, hvad hun IKKE skal gøre.
Af: Af Rose Maria Boelsmand
Succession

Foto: HBO Max

Det sidste afsnit af den voldsomt populære HBO-serie ’Succession’ er netop rullet over skærmene, og som så mange andre, sad en af hovedrolleindehaverne, Sarah Snook, som spiller Shiv Roy i serien om familiedynastiet, også klisteret til skærmen for at se, hvordan sidste punktum i familiens skæbne, blev sat.

Snook markerede seriens finale med et post på sin Instagram, hvor hun skrev, hvor meget det har betydet for hende at medvirke i serien.

”Det er svært at udtrykke, hvad denne serie har betydet for mig. Stederne, jeg fik lov at besøge, de store talenter, jeg fik lov at arbejde sammen med… jeg er knust over, at det er forbi."

"Men det er kun fordi mit hjerte er fyldt med gode minder, gode tider, udfordringer og triumfer, at jeg kan være så påvirket… og det gør mig taknemmelig. At have været velsignet med at være med på dette skøre eventyr er et højdepunkt i min karriere, som vil være svært at overgå."


"Vi satte alle baren højt for hinanden, og overgik den og brillerede i hvert henseende. Venskaberne, manuskripterne, stederne, de gode one-liners, de tidlige morgener, ændringerne i sidste øjeblik, alle højde- og lavpunkterne: jeg vil savne det hele. Men det er menneskerne, jeg vil savne mest,” skriver Snook.

Men det var ikke alt, hun skrev om i sit opslag. Sidste sætning i opslagsteksten lød nemlig: ”Jeg har lige set sidste episode af den afsluttende sæson af noget, der har ændret mit liv. Og nu er mit liv ændret igen. Tak for al jeres kærlighed og støtte.”

… og ser man nøje efter på billedet, så ser man, at Sarah Snook altså har haft en lillebitte tilskuer med på armen til visningen af finaleepisoden. Opslaget var nemlig også en diskret annoncering af, at ’Succession’-stjernen har født sin og manden, Dave Lawsons, første barn.

Parret afslørede, at de ventede sig i marts måned, da de ankom sammen til premieren på sidste sæson af ’Succession’.

Dengang jokede Snook med, at hun dog ikke ville bruge samme opdragelsestaktikker, som dem, hun havde lært af at spille med i ’Succession’: "Jeg tror ikke, at Roy-familien er et godt eksempel på gode familieværdier. Jeg tror ikke, vi kommer til at se til dem for råd.”

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også