Courteny cox
Underholdning

Courteney Cox beviser endnu en gang, at hun er en ægte "Monica"

28. marts 2023
Af Flora Glovinski
Foto: Warner Bros. Television/Allstar/Ritzau Scanpix
"Friends"-skuespilleren er muligvis en lige så stor rengøringsfanatiker som Monica.

"Somebody gotta do it"

Sådan skriver skuespiller Courteney Cox til en Instagram-video, hun for nylig delte på sin Instagram-profil.

I februar blev hun hædret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame, hvilket må siges at cementere "Friends"-skuespillerens status som en af de helt store berømtheder i Hollywood.

Courteney Cox fejrede det ved at lave en hyldest til Monica Geller fra "Friends" i en video, hvor hun imiterer sin legendariske rolle på bedste manér – nemlig ved at gøre rent.

Det er ikke første gang, at hun viser, at hun er en Monica uden for serien.

I den nye video rengør hun sin nye Walk of Fame-flise, og bagefter går hun videre til sine medskuespillere Jennifer Aniston og Reese Witherspoons fliser for at få dem til at shine.

Alt imens at hun råber, at folk skal gå udenom – med Dolly Partons "9 to 5" spillende i baggrunden.

Der er flere "Friends"-skuespillere, der har kommenteret opslaget. Lisa Kudrow, der spillede Phoebe Buffay, skriver: "Only the best thing ever". Reese Witherspoon, der havde rollen som Rachel Greens søster i serien, skriver: "Keeping us clean Court".

Dermed beviser hun endnu en gang, at hun og Monica har en del til fælles. I hvert fald når det kommer til rengøring.

Læs også