Caroline Wozniacki
Met Gala

Caroline Wozniacki til prestigefyldt gallafest: Se hendes kjole

3. maj 2022
Af Rita Gunnarsdóttir Dam
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Met Gala havde besøg af den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki. Se hendes kjole på den røde løber.

Mandag løb en af årets mest fashionable begivenheder af stablen.

Nemlig Met Gala.

Fundraising-gallaen, der også kaldes en af årets største modebegivenheder, afholdes til fordel for Metropolitan Museum of Arts Costume Institute i New York.

På gæstelisten finder man blandt andet Billie Eilish, Sarah Jessica Parker, Kate Moss, Lizzo, Blake Lively og Katy Perry – og også den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki.

På den røde løber bar hun en gallakjole i to blå nuancer designet af den amerikanske designer Christian Siriano.

Han blev for alvor kendt, da han vandt designkonkurrencen Project Runway i 2007.

Håret var oppe i en stram, flettet knold og øjnene er dækket af glimmer, hvilket passer godt til temaet for aftenen: "Gilded age" eller oversæt til dansk "Den forgyldte æra".

Her kan du se Caroline Wozniacki på den røde løber.

Caroline Wozniacki til Met Gala
Caroline Wozniacki stoppede tenniskarrieren tilbage i 2020.
Caroline Wozniacki og David Lee
Caroline Wozniacki med sin mand David Lee, der er tidligere basketballspiller.

Læs også