Underholdning

Cæcilie Norby: Jeg var bange for at føde

af Susse Wassmann 15. september 2010
Foto: Tom Lindboe
Hvis Cæcilie Norby synes, at der ligger noget og ulmer i hendes liv, bliver hun nødt til at tage tyrene ved hornene. Sådan var det med hendes nye plade, og sådan var det, da hun besluttede at få et barn

Cæcilie Norbys nye album, "Arabesque" er helt, helt anderledes end hendes tidligere plader. Et eksperiment, som hun valgte at føre ud i livet, selvom hendes mand, bassisten Lars Danielsson umiddelbart var vildt skeptisk. Men når Cæcilie Norby har "støj på linjen", bliver hun nødt til at gøre noget ved det, før hun kan komme videre.

Gør, hvad hun har lyst til- Pladen er alt andet end timet og udregnet, den er kommet ud af en trang til at samle op på noget af den klassiske musik, jeg allerbedst kunne lide, da jeg var lille, siger Cæcilie, som blev introduceret til den klassiske musik af sin far.

- Da han døde, gik jeg ubevidst i mange måneder efter og tænkte over, hvem han var, og den stærke kærlighed til musik i vores familie. Ud af alle de refleksioner dukkede trangen til at prøve det klassiske af op. Jeg bliver simpelt hen nødt til at gøre, hvad jeg har lyst til, og denne plade skulle laves, inden jeg kunne lave noget andet, siger Cæcilie.

Bor ikke med sin mandI de sidste 10 år har hun dannet par med den svenske bassist Lars Danielsson, både privat og på jazzfronten. - Jeg kalder ham min mand, men vi er faktisk kun forlovet - vi har ikke haft tid til at blive gift endnu. - Hvordan er det at være et arbejdsteam ud over også at være et par?

- Vi sad faktisk og talte om det i går, og vi er enige om, at vi elsker at arbejde sammen og at være i familie sammen. Vi har det rigtig godt, og vi er også meget afhængige af hinanden, selv om vi faktisk ikke bor sammen. - Øh? - Jamen, Lars bor fortrinsvis i Mölnlycke i Sverige, og jeg i København. Så på trods af, at vi har hele pakken sammen, er det sådan, det fungerer, siger Cæcilie.

Blev nødt til at turde sig selvDa Cæcilie fandt sammen med Lars blev hun samtidig papmor til tre børn, og senere fik hun og Lars deres eget. Cæcilie erkender blankt, at hun ikke selv var spor skruk, men Lars pressede på.

- Jeg havde det sådan: Vi skal ikke have noget barn! Men Lars punkede mig så meget, at jeg til sidst sagde ja. Og så vidste jeg jo, at der lå en kæmpe smerte forude. Men samtidig havde jeg det sådan: Jeg kan ikke lave flere plader, før jeg får et barn. Jeg var bange for at føde og blive mor, men jeg blev nødt til at have hul igennem til at turde mig selv, før jeg kunne komme videre, siger Cæcilie Norby.