Annette Heick: Pæn, provokerende, men ingen primadonna

Primadonnaen
Du vader i succes for tiden - giver det ikke næring til din indre primadonna?
- Jeg ville jo så gerne svare ja, for jeg synes, primadonnaer er lidt seje. Og de mener jeg i positiv forstand. Men jeg kan ikke finde ud af at være primadonna. Selv om det nok ville gøre livet nemmere.
Hvad forhindrer dig?
- At jeg føler, jeg falder igennem. Jeg kan for eksempel ikke stille mig op og sige: "Nej, DEN kjole vil jeg simpelt hen ikke
have på!" Og det er jo, fordi jeg er barn af Familien Flink. Så jeg siger ja til alt for meget og PAKKER tingene ind. Det er irriterende, for når man ikke får sagt fra fra starten, så bliver alting lidt sværere. Men jeg øver mig virkelig på det. Jeg er helt klart inde i et stemningsskift i mig selv, hvor jeg føler mig ... melankolsk? Ja, det er nok et meget rigtigt ord. Og
super usikker, fordi jeg ikke er vant til at slippe boksehandsken. Forleden spurgte jeg faktisk Jesper, om jeg mon havde en
alderskrise. Arh, det troede han nu ikke. Nå, men hvad er det så? Jeg ved det ikke. Jeg er bare mærkelig. Sådan virkelig ...
mærkelig. Uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor.

SE BACKSTAGEBILLEDER FRA PHOTOSHOOTET MED ANNETTE HEICK HER

Pænheden
Du er jo faktisk blevet mobbet seriøst over din baggrund i din barndom - er du kommet overens med det?
- Sådan noget tror jeg aldrig man kommer over. Der vil altid, altid, altid være et gran af: "De kan ikke lide mig.
De griner ad mig, når jeg er gået." I folkeskolen og gymnasiet gjorde jeg en dyd ud af at være anderledes - ligegyldigt
hvad det indebar. Hvis de andre var pæne i tøjet, var jeg flippet. Hvis de var flippede, var jeg pæn. Og
jeg holdt meget fast i det. Jeg VILLE være mig selv - også selv om jeg ikke havde street-cred.
Det er så noget, jeg virkelig godt kunne tænke mig i dag - street-cred. Men det rimer jo ikke så godt på
pænhed, vel? Og det er lidt dét, der er skismaet. For hvis man vil have streetcred, nytter det faktisk ikke noget, at
man er sig selv. Så skal man handle de rigtige steder, gå i nogle bestemte tøjmærker, bruge mange penge på tøj
og tasker, hænge ud med de rigtige mennesker og være virkelig flittig til at dukke op til alle shows i modeugen.
Alle de ting gider jeg jo ikke. Jeg synes virkelig, det er spild af tid

Provoen
Du har altid været god for nogle slagkraftige bemærkninger, en masse bandeord og bodypaint
blandt andet. Føler du, du har været nødt til det for at skille dig ud fra Heick-klanen?
- Nej, det har ikke noget med min familie at gøre. Det har at gøre med, at jeg sgu virkelig har
mine meninger om tingene - og et stort behov for at blive testet på dem. Og så bliver man nødt
til at sige tingene højt. Jeg er ekstremt diskussionslysten.
Og DÉR er det en force at være mig. Fordi der ikke skal så meget til. Nogle gange tænker jeg: Gad
vide, hvad der ville ske, hvis jeg pludselig opførte mig helt utérligt og smadrede en bar og kørte
spritkørsel gennem byen. Jeg tror faktisk, folk næsten ville blive kede af det. Fordi de har det her
særlige syn på min familie. Fordi vi sætter nogle bestemte følelser i gang i folk.

Privaten
Vi skal jo omkring den dér evindelige ugeblads-lykke, du og Jesper efter sigende lever i. Er der aldrig noget
galt i jeres ægteskab?
- Jo, for helvede. Men lige nu sker der ufattelig lidt på den front, fordi vi arbejder så meget begge to. Men
mine forældre er flyttet ind i et hus på vores grund, 70 meter væk. Det er, hvad jeg kan diske op med af
private ting lige p.t.
Jeg ville blive sindssyg, hvis jeg skulle bo sammen med mine forældre. Hvad er det med jer?
- Det handler meget om at kende hinandens grænser. Dem har vi en enorm respekt for, og der er aldrig
noget med at bruge bagdøren. Jeg ringer altid, inden jeg går derned, sådan noget er helt vildt vigtigt, for
hvis man bare vader ind og ud hos hinanden, mister man sit privatliv, og det dur ikke.
Jeg tror faktisk, at hemmeligheden er, at vi - både min mand og jeg og mine
forældre - glædes ved det normale. De dér helt normale ting som at spise morgenmad sammen, hente børnene
fra skole ... Ved du hvad? Det, jeg glæder mig allermest til, når jeg vågner mandag morgen, det er lørdag
formiddag, hvor vi kører ned i tennisklubben og ser Elliot spille. Det er et helt fast ritual, hvor vi alle tager
derned, henter en god café latte og bare sidder dér sammen og ser vores top lækre unge spille tennis. Det er
topmålet af lykke for mig.
Det er jo meget banalt og almindeligt, men for mig findes lykken i det. Jeg søger ikke de dér peaks hele tiden.
Vi har så meget anormalitet i vores liv i øvrigt, at det normale føles som den største lykke. Folk har meget den
dér med, at "aa-arj, det peaker KUN, hvis vi er på ferie, eller når drengen vinder i fodbold!". Men hey ... så bliver
det jo ikke sjovt bare at spille fodbold for at spille fodbold. Eller bare at være for at være. Vel?

Mød
? Annette Vollmer Heick. 41 år. TVvært, journalist, sanger. Gift med Jesper Vollmer Heick, køkkenchef i Kongehuset. Bor i Sverige sammen med Jesper og sønnerne Elliot og Storm
? Aktuel med albummet "Grænseløs", som har ligget nr. 1 på "Dansktoppen" - og dermed har hun slået mor og far af førstepladsen.
? Se mere på annetteheick.dk

Sys Bjerre: Det koster på kærlighedskontoen at være kendt

Saseline og Suriya: Vi har lært at være der for hinanden