Underholdning

Anne Sofie Espersen: ”Jeg blev virkelig mobbet i skolen”

5. oktober 2015
Af Susse Wassmann, redigeret til web af redaktionen
I skolen blev skuespiller Anne Sofie Espersen mobbet på groveste vis, og det er stadig svært for hende at komme hjem til barndomsbyen Hirtshals.

Med optagelserne til den nye TV-serie ”Norskov” vender skuespiller Anne Sofie Espersen tilbage til sit barndomsland i Nordjylland – med blandede følelser. For Anne Sofie Espersen passede aldrig ind i 1980’ernes hårde miljø i Hirtshals, og hendes naturlige selvsikkerhed blev mobbet ud af hende i skolen. I dag kommer hugtænderne ud, hvis der er det mindste med hendes egne børn i skolen, og selvtilliden fejler ikke længere noget. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.

Anne Sofie Espersen er vokset op i Hirtshals. Faderen var reder og fiskerieksportør, familien var velhavende, og Anne Sofie var efternøleren i en søsterflok på tre.

-Min opvækst var meget præget af 1980’ernes fiskerikrise, det var et hårdt miljø. Der var folk, der gik helt på røven, som skød sig og hængte sig. Det var virkelig en voldsom tid. Så den drømmer, jeg var som barn, blev ikke rigtig set. Jeg var altid lidt ensom deroppe, jeg passede ikke rigtig ind. Var lidt nørdet, gik lidt anderledes klædt, hørte noget andet musik. Så jeg blev virkelig mobbet i skolen, også med fysisk vold. Det var meget hårdt, siger Anne Sofie Espersen.

”Jeg var høj og grim og havde bøjle”, fortæller Gitte Nielsen, der blev mobbet som barn.

Hvorfor var du ikke vellidt?

- Jeg ved det ikke. Jeg forstod aldrig helt, hvad der gik galt, men jeg har en fornemmelse af, at det havde noget at gøre med krisen. Jeg havde den dér naturlige her kommer jeg-attitude – ikke at jeg var en blærerøv, for jeg var også lidt sky – men jeg havde en åbenhed. En tillid til verden. Og den stemning, der var i mit barndomsmiljø, kunne ikke rigtig tåle sådan en som mig.

- Vi havde det jo godt, mine søstre og jeg. Vi var enormt elskede og fik stort set, hvad vi pegede på. Og så var vi ikke træls. Vi var søde. Mine søstre havde da også masser af venner, det var bare, som om jeg faldt ud på en eller anden måde. Det var lige i starten af teenageårene, hvor man er helt vildt sårbar, så jeg mistede fuldstændig tilliden. Raslede ned i karakterer, selv om jeg var ret god i skolen. Og jeg var så ked af det. Gik hjem til min farmor fra skole næsten hver dag og græd. Eller hun kom og hentede mig – mine forældre var jo på arbejde. Så stod hun og ventede uden for skolen, just in case. Hvis der skulle blive noget.

”Det er et tabu at få børn alene”, siger Mia Lyhne, der selv har fået tvillinger alene.

Anne Sofie Espersen: Har stadig ar

Mobningen var så grov, at Anne Sofies forældre valgte at tage hende ud af 7. klasse og sende hende på en privatskole oppe i Hjørring. Dét var en rigtig god idé.

- I Hjørring var der en supertolerant stemning, fordi der var alle mulige børn på den skole. Hvor der på skolen i Hirtshals primært var børn af arbejdere, der havde mistet deres job under krisen, så der var sådan en underskuds-stemning. Jeg havde heller ingen veninder i min egen by, men i Hjørring fik jeg nye venner og holdt mig derefter fuldstændig væk fra Hirtshals. Så hellere tage de 15 kilometer hver dag.

Anne Sofie Espersen fortsatte sin skolegang på et gymnasium i Hjørring, hvor hun havde det som en fisk i vandet og blomstrede mere og mere op. Og hun har bearbejdet den ulykkelige skoletid, men har stadig nogle ar.

- Jeg kan mærke det, hvis der er bare den mindste ting i mine børns klasser – så kommer hugtænderne ud. Plus at det stadig kan være svært at komme til Hirtshals og bare gå med min mor ned i byen. Selv om det er hundrede år siden, og folk er blevet voksne og fornuftige. Så har jeg sådan en afstand… En generthed. Usikkerhed, siger Anne Sofie Espersen til FEMINA.

”Jeg har fandeme brugt meget tid på at være flov”, siger Mia Lyhne, der som ung skammede sig over sit udseende