9 kendte kvinder: Min bedste bog

9 KENDTE KVINDER: MIN BEDSTE BOG

Hanne-Vibeke Holst, journalist og forfatter, i øjeblikket aktuel med ”Som pesten”, der udkom sidste år.

– Noget af det bedste, jeg har læst, er Elena Ferrantes Napolikvartetten. Det er en serie på fire bøger, der handler om et kvindeliv, som starter i et arbejderkvarter i Napoli, hvor hovedpersonen Elena vokser op. Hun får en veninde, der hedder Nila, og bøgerne handler om de to otteårige pigers tætte venskab. Gennem fire bøger lærer man dem at kende op igennem voksenlivets livsfaser, konflikter, forelskelser og skuffelser. Selv om de ikke hele tiden er sammen, bliver de ved med at følge hinanden og være tæt knyttede. Det er det her med, at man godt kan tage pigen ud af Napoli, men man kan ikke tage Napoli ud af pigen. – Grunden til, at den er fantastisk, er, at den er meget organisk i sin fortælleform. Du er aldrig i tvivl om, at karaktererne er af kød og blod. De er meget komplekse og fulde af selvmodsigelser, fuldstændig som i virkeligheden. De er beskrevet på et stilistisk højt niveau med gode karakterbeskrivelser. Og så er det italiensk, og det kan man mærke. Det er skønt at læse noget, som er helt anderledes og gennemsyret af temperament og passion. Pigerne er nærmest oppe at slås en gang imellem. De er meget mere ekstroverte end danskere og danske karakterer. Det er meget hudnært.

Maren Uthaug, tegner og forfatter, kendt som tegner af den enkle satiriske stribe ”Ting jeg gjorde” i Politiken.

– Det vildeste, jeg nogensinde har læst, er Fortælling om blindhed af José Saramago. Den handler om en mand, der pludselig bliver blind, og alle, der møder ham, bliver også blinde. Alle, der så møder dem, bliver også blinde. – Den er spændende, fordi det er en katastrofehistorie, men den er meget intens og enormt godt skrevet. Jeg kunne ikke tale med andre, før jeg var færdig. Den handler om, at man bare skal skrabe en lille smule i overfladen i vores civilisation, og så er vi ikke mennesker mere. Så er vi på en måde vilde dyr, og hvordan organiserer og grupperer vi os så? Den skrøbelighed er interessant, fordi vi går her og opfører os så pænt og har alle mulige regler, og vi parkerer pænt, for ellers får vi en bøde, og vi er helt vildt speltagtige over for vores børn, og vi skal føle og mærke og alt det dér. Det dér humanistiske, vi har pålagt os, kan lynhurtigt blive revet væk under os, og så er vi på stadie med bisonokser. Mere eller mindre. Jeg elsker bøger, der giver mig en indsprøjtning, uden at jeg opdager det – mens jeg er super underholdt. Bodil Jørgensen, skuespiller, kendt fra blandt andet ”Badehotellet” og ”Hvidstengruppen” og i øjeblikket aktuel med ”Rytteriet – live i Tivoli”.

– Den bedste bog, jeg har læst, er Mesteren og Margarita af russiske Mikhail Bulgakov. Den foregår i mellemkrigstidens Moskva, hvor Satan dukker op. Mesteren er en forfatter, der ender med at blive spærret inde, væk fra sin kæreste Margarita. Den er fyldt med action. – Man skal læse den, fordi den er absurd og fantastisk, og fordi den rummer både politiske og religiøse lag, som er så interessante. Det er simpelthen så godt beskrevet, hvordan kulturen bliver infiltreret af ondskab, korruption og pis og lort. Det er rene mafiametoder. Vi er nødt til at forholde os til det moderne samfund, vi er del af, for hvis kulturen mister sin kernekraft, dør vi af det. Men den handler også om kærligheden mellem Mesteren og Margarita. Samtidig dukker der hele tiden eventyrlige elementer op, og det er meget underholdende, når der lige pludselig kommer en tobenet kat ind. LÆS OGSÅ: Sara Blædel: Jeg har ikke taget noget for givet Ellen Hillingsø, skuespiller, har medvirket i en lang række danske film, TV-serier og teaterforestillinger, senest ”Liva” på Folketeatret.

– En bog, jeg har læst flere gange, og som hver gang har åbnet flere perspektiver for mig, er Karen Blixens Den afrikanske farm . Jeg læste den, da jeg var helt ung, og så igen for et par år siden, og jeg vil gerne læse den igen. Der er altid et magisk skær over hendes fortællinger, og samtidig så meget klogskab i det. – Jeg vil gerne anbefale den, fordi den har så mange lag og kan læses i mange forskellige aldre. Da jeg læste den anden gang, fik jeg en meget dybere mening ud af den. Det, man oplever i løbet af livet, kan man se i den, og der kan altid læses en trøst, en mulighed eller et livssyn ind. Hvis du går og tumler med noget, så kan du gå ned på biblioteket, og så har Karen Blixen et svar, man kan forholde sig til. Det er det, jeg elsker ved litteraturen – at man kan have en dialog med forfatteren. Det er min oplevelse af, hvad en god bog er, og det er ”Den afrikanske farm”. Den er livsfilosofisk, mystisk, humoristisk og poetisk på én gang. Mette Frederiksen, medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne.

– Jeg er ikke i tvivl om, at den bedste bog, jeg har læst, er Dræb ikke en sangfugl af den amerikanske forfatter Harper Lee. Den betragtes som en af de amerikanske klassikere, og man forstår godt hvorfor. Den er skrevet i 1960 og handler om Sydstaterne i 1930’ernes USA, især Alabama, hvor et barn har en far, som er advokat. Han er selv hvid, og barnet synes, han er slatten, indtil han skal forsvare en sort mand for noget, han ikke mener, han har gjort. – Den er interessant, fordi den er skrevet ud fra barnets perspektiv. Hun er hovedfiguren, og det gør sproget helt unikt. På den ene side er det enormt legende, og på den anden side er det meget gammeldags. Jeg tror altid, det er godt som voksen at se verden gennem børnenes øjne, og det tvinger bogen dig til. Den handler meget om racespørgsmålet i USA, men lige så meget om familiedynamik og relationer – og hvordan vi vurderer hinanden. Den er meget medrivende.

Merete Pryds Helle, forfatter, udgav i 2016 romanen ”Folkets skønhed”, som hun modtog De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris for.

– Jeg er vild med Virginia Woolfs Til fyret, som er delt op i tre dele. Første del foregår i et sommerhus, hvor en familie bor. Den næste del handler kun om sommerhuset, der står og forfalder over fire år, hvor ingen bor der, fordi anden verdenskrig er brudt ud. I den sidste del kommer familien tilbage igen, og da er de forandret af krigen. – Det, der inspirerer mig, er tanken om, hvad der sker med vores følelser og tanker, når vi er udsat for historiske begivenheder – forholdet mellem individet og historien. Vi vælger det ikke selv, men vi lever altid i en historisk tid, der præger os, og det er så interessant. – Den handler om tid, der går, og om kærlighed. Når jeg tænker på Virginia Woolfs sprog, ser jeg det for mig, som om det lyser. Det er en bog, man glædes over, og som man også bliver klogere af. Kokkepigen laver bœuf daube til familien, og i forordet står opskriften. En opfordring er, at man, efter at man har læst bogen, laver retten til nogle gæster og lægger mærke til, hvordan de opfører sig omkring middagsbordet. Anne Glad, livsstilsekspert, kendt fra TV-programmet ”Kender du typen” og vært på podcasten ”Bogselskabet” på P4.

– En af mine yndlingsbøger er Lillys Danmarkshistorie af Pia Fris Laneth, en bog, der har betydet rigtig meget for mig. Hun beskriver fire generationer af kvinder og starter ved sine oldemødre. På den måde fortælles danmarkshistorien ud fra et kvindeperspektiv – kvinderne i hendes familie. Det handler om de valg, de træffer, som er båret af omstændighederne – om uddannelse, børn, skat og alt muligt andet. – Jeg anbefaler den, for da jeg læste den, gik det op for mig, at alt, hvad jeg har været udsat for af historisk materiale, altid har været mændenes perspektiv. Det har altid handlet om, hvad der var vigtigt for mændene. Her får vi historien fra kvinderne og fra andre sociale lag end det bedre borgerskab, som historien normalt beskæftiger sig med. I 1930’erne dækkede kvinderne på landet stadig deres hår til, da det ikke var velset at blotte hovedet. Det er ret spændende, at vores tolerance over for andre, der har tradition for at dække håret, har udviklet sig så hurtigt. De forskellige miljøer bliver beskrevet virkelig godt, og sproget er let. Man får et helt andet blik på generationerne af kvinder. LÆS OGSÅ: Hanne-Vibeke Holst fik fjernet sit ene bryst: Min kvindelighed har aldrig siddet dér Leonora Christina Skov, forfatter og litteraturkritiker og aktuel med den anmelderroste roman ”Den, der lever stille”.

– En bog, der virkelig inspirerer mig, er Wild af Cheryl Strayed, som er en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen. Det er autofiktion, og den handler om en kvinde, der mister sin højtelskede mor, da hun er helt ung. Hun kommer ud i et heroinmisbrug, så hun beslutter at finde tilbage til sig selv ved at vandre The Pacific Crest Trail. Så den handler om, at hun går den tur. – Den er en øjenåbner for mig, fordi jeg også gerne selv vil ud og opleve verden på den måde, men jeg havde slet ikke tænkt, at det var noget, kvinder kunne. Jeg havde læst en del travel writing før, men kun af mandlige forfattere. Det er en mandegenre, historien om den ensomme ulv. Det er jo nogle farefulde ting, de gør. En af mine venner tog den på tomlen gennem Indien med forskellige lastbilchauffører. Det skal jeg nok ikke ud i, men den her bog åbner op for, at kvinder faktisk kan tage alene af sted. Og så er turen så smukt og malende beskrevet, at man føler, man selv er med. Puk Elgaard, journalist, TV-vært og forfatter og i øjeblikket vært på ”Go’morgen Danmark”.

– Jeg er vild med Andre Agassis biografi Open. Han var en kæmpestor tennisstjerne i 80’erne. Jeg så alle kampene, var man ikke interesseret i tennis, så blev man det på grund af ham. Han havde noget meget lækkert hår og hang på alle idolplakater på pigeværelserne. – Biografien er interessant, fordi den tager os med ind i livet bag tennisspillet og det glamourøse superstjerneliv. Det viste sig, at han havde toupé, at han som barn hverken måtte lege eller drikke vand, og at hans far var utrolig hård ved ham. Alt det, man troede, man vidste om ham, var fuldstændig løgn. I badet græd han på grund af smerter, og det ser man jo ikke i fjernsynet. Bogen tager udgangspunkt i det lag, vi kender fra TV, og dykker så om på bagsiden af det. Man får to historier i én. Det er også en bog om præstation, ambition og opvækst. Det er spændende, hvordan mennesket med et mål for øje kan vride sig selv i nogle retninger, som er nærmest fysisk umulige. En verden med så meget disciplin og afsavn er altså hård kost.