Underholdning
6. februar 2020

13 af de mest omdiskuterede Oscar-kjoler gennem tiden

Oscar-uddelingen har givet os alt lige fra ikoniske kjoler, udråbt til kunstfærdige mesterværker til - ja - de mere omdiskuterede af slagsen... Vi har været en tur i arkivet og fundet 13 af de mest omdiskuterede kjoler, Hollywood-stjernerne har båret på den røde løber gennem tiden.
Af: af Camilla Korntved
https://imgix.femina.dk/media/article/forside_33.jpg

Foto: Mega Agency

Der er ikke længe til, at skoene skal pudses, juvelerne skal støves af, og kjolen skal findes frem fra klædeskabet i Hollywood. Oscaruddelingen løber nemlig af stablen for 92. gang. Hvis du heller ikke kan vente med at sætte dig til rette hjemme i sofaen og se alle kjolerne, så frygt ej. Vi har her samlet 13 af de mest mindeværdige outfits, som Oscaruddelingen har givet os.

1. Geena Davis, 1992

https://imgix.femina.dk/geena-davis_0.jpg

Lårkort og Oscarkjole er ikke to ord, man forventer at høre i samme sætning. Ikke desto mindre bar Geena Davis en lårkort hvid kjole med flæseslæb og bustier med sorte stropper fra Ruth Meyers and Bill Hargateat. Lad os nøjes med at konstatere, at hun ikke vandt en pris for ”bedst klædte” den aften.

2. Kate Hudson, 2001

https://imgix.femina.dk/kate-hudson_1.jpg

Kate Hudson fik sig noget af en ilddåb, da hun for første gang deltog ved Oscaruddelingen i 2001. Alt fra Stella McCartney-kappen med frynser og et besynderligt snit til det helt afsindigt krøllede hår, fik hug i pressen det år.

3. Angelina Jolie, 2012

https://imgix.femina.dk/angelina-jolie.jpg

Kjolen fra Atelier Versace var i sig selv forrygende, men den alternative posering stjal al opmærksomheden. Angelina Jolie insisterede på på alle billeder at stikke højre ben ud gennem slidsen i kjolen – i en rimelig akavet vinkel.

4. Cher, 1988

https://imgix.femina.dk/cher.jpg

Cher er den ukronede dronning af bemærkelsesværdige Oscar-kjoler. Fælles for alle hendes Oscar-kjoler er også, at der sjældent er brugt særlig meget stof. Men ærlig talt, hvis vi havde en krop som Cher, så havde vi heller ikke gemt den væk!

LÆS OGSÅ: 5 Oscar skandaler vi husker bedst

5. Charlize Theron, 2010

https://imgix.femina.dk/charlize-theron.jpg

Vovet? Ja! Smuk? Måske knapt så meget.. Den evigt skønne Charlize Theron har haft nogle af Oscaruddelingens smukkeste kjoler (se bare hendes røde drøm fra 2016), men i 2010 ramte hun altså ved siden af. Den simple silkekjole fra Christian Dior Couture ligner mest af alt et par lilla cupcakes placeret et virkelig uheldigt sted.

6. Lizzy Gardiner, 1995

https://imgix.femina.dk/lizzy-gardiner.jpg

Kostumedesigneren Lizzy Gardiner var det helt store samtaleemne i 1995, da hun troppede op på den røde løber i en kjole lavet af... guldhævekort. Kjolen lavede hun oprindeligt til filmen ”The Adventures of Priscilla, Queen of the Desert”, hvor den nok passede bedre ind.

7. Tilda Swinton, 2008

https://imgix.femina.dk/tilda-swinton.jpg

Den simple sorte kjole er en klassiker, men det kan også blive for enkelt. I 2008 var modefolket ikke imponerede over Tilda Swintons Lanvin-kjole, der blandt andet blev kaldt "en sort fløjlsskraldepose”. Av!

8. Ashley Judd, 1998

https://imgix.femina.dk/ashley-judd.jpg

Længe inden Angelina Jolie indtog den røde løber med Hollywoods højeste slids, var der Ashley Judd. I 1998 serverede hun en slids så høj, at hun fik serveret et kig til de nedre regioner samtidig. Det kan ske for selv den bedste.

9. Björk, 2001

https://imgix.femina.dk/bjork.jpg

Det er umuligt at lave en liste over skandaløse Oscar-kjoler uden at nævne Björk og hendes famøse svanekjole fra 2001. Björk toppede den aften, da hun simulerede at lægge et æg på den røde løber.

10. Anne Hathaway, 2013

https://imgix.femina.dk/anne-hathaway.jpg

I sidste øjeblik besluttede Anne Hathaway sig for denne kjole, da hendes kollega Amanda Seyfrieds Oscarkjole mindede for meget om hendes egen. Vi nåede ikke at opdage om reservekjolen fra Prada var flot, for vi brugte hele aftenen på at stirre på Anne Hathaways MEGET spidse bryster.

11. Gwyneth Paltrow, 2002

https://imgix.femina.dk/gwyneth-paltrow.jpg

Gwyneth Paltrow blev kritiseret for hendes tykke eyeliner og gennemsigtige Alexander McQueen-top, der var enhver goths drøm, tilbage i 2002. 18 år senere er det eneste, hun fortryder, at hun ikke tog en bh på.

LÆS OGSÅ: Se kjolerne fra årets Oscar-show 2019

12. Juliette Binoche, 1997

https://imgix.femina.dk/juliette-binoche.jpg

Velourkjoler burde afskaffes ved lov – især brun velour. Mon Juliette Binoche havde fundet inspiration i Maleficent fra Tornerose, da hun i 1997 indtog den røde løber?

13. Sarah Jessica Parker, 2010

https://imgix.femina.dk/sarah-jessica-parker.jpg

Et rør af silke med en stor stanniolrose er vores bedste bud på en beskrivelse af denne kjole. Sarah Jessica Parker forsøgte sig med en Chanel cotourekjole i 2010.

Læs mere om:

Læs også