Svenske kvinder fik valgret senere end danske

I Danmark var kvinder længere om at få valgret end deres medsøstre i f.eks. Norge, men til gengæld flere år før Sverige, som først fik kvindevalgret i 1921. En kendsgerning, som Helle Juhl, der er journalist, foredragsholder, cand. Public i kulturhistorisk formidling og forfatter bl.a. til bogen ”På lige fod – En krønike om kvinder, satire og kampen for valgret”, mener hænger sammen med, at kvindesagen i Danmark ikke var nogen samlet bevægelse, men var fordelt på flere grupper.

- Der var mange, som kæmpede for kvindernes stemmeret, og sideløbende blev der også kæmpet for arbejdersagen og fredssagen. Danmark havde oplevet krige og uro, og det optog naturligt nok mange, men bevirkede også en fraktionering i kampen for stemmeret.

- Desuden var der i Danmark i modsætning til Sverige en større middelklasse. I Sverige, hvor der var en større social polarisering, hang kampen for stemmeret mere sammen med klassekampen og var mere enhedsorganiseret. I Danmark var det “mange bække små gør en stor å”, og det kan have virket fremmende for sagen.