Se, lyt & oplev

Snakker du om onani med dine veninder? Nej? Det vil Louise lave om på

Louise og hendes veninder har intet problem med at tale om sex, men så falder emnet på onani, og så er det en helt anden snak. Men hvorfor? Det undersøger hun i podcasten "Sexhundredetallet".

“Samantha, din hud stråler. Har du fået en ansigtsbehandling eller noget?”

”Nej, jeg har onaneret hele eftermiddagen.”

Hvis du skulle være i tvivl, kommer citatet fra Samantha Jones fra den ikoniske halvfemser-serie "Sex and the City".

Man skulle umiddelbart tro, at det faktum, at vi kvinder onanerer, er blevet aftabuiseret, siden serien kørte over skærmen i 00'erne. Eller langt før det.

Men vi er der ikke endnu.

I et umiddelbart frisindet og moderne samfund som det danske, har journalist Louise Lindblad længe har undret sig over, hvorfor det er svært at tale om sex. Og endnu sværere for kvinder at tale om onani.

Netop det emne tager hun op i podcasten "Sexhundredetallet", der igennem 10 afsnit skal afdække vor tids forhold til sex og skam.

"Hørte du min vibrator?"

I et af afsnittene taler Louise Lindblad med tre veninder på en bar.

- Det er nogle piger, jeg taler ret åbent om sex med, vi deler seksuelle erfaringer, men da vi så skulle til at tale om onani, og særligt onani i forbindelse med porno og vores personlige præferencer, blev det pludselig meget skamfuldt. siger Louise Lindblad og tilføjer:

 - Det er nok, fordi det berører nogle indre fantasier, vi ikke nødvendigvis ønsker skal udleves i virkeligheden. Og jeg tror, at lige så snart det handler om noget, man gør alene, bliver det meget svært at tale om. Onani er stadig rigtig skamfuldt i vores generation.

LÆS OGSÅ: Fem gode grunde til, at menstruationsfri slet ikke er så dumt, som det lyder

Den ene veninde fortæller om en oplevelse, der har fremprovokeret skamfølelsen.

- Jeg har altid været enormt flov over min seksualitet og mine seksuelle drifter. En af de ting, jeg har frygter mest, er jo stadigvæk, at der er nogen, der hører mig have sex, også bare når jeg onanerer, og der er nogen, der hører min vibrator.

Louises anden veninde bryder ind.

- Du spurgte mig forleden, om jeg nogensinde havde hørt din vibrator, dengang vi to boede sammen. Det er jo sindssygt, for det er flere år siden, vi boede sammen, og du tænker stadig på, om jeg har hørt din vibrator, siger hun.

- Ja, men bare den tanke om, at nogen hører mig have sex, eller at jeg forstyrrer nogen med min seksuelle drifter, er SÅ grænseoverskridende. Og det bunder sikkert i at nogen siger, ”fuck, hvor er du klam”, svarer hun veninden.

Louise Lindblad vil med podcasten "Sexhundredetallet" undersøge unges forhold til seksualitet og skam i et kulturhistorisk perspektiv.

Selvom langt størstedelen af danskerne onanerer, taler vi bare ikke om det.

97 procent af alle danske mænd og 87 procent af alle kvinder har prøvet at onanere, og omtrent hver tiende person skammer sig over det.

Det viser tal fra Projekt Sexus fra 2019, hvor 62.000 danskere mellem 15 og 89 år deltog i en omfattende befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed.

LÆS OGSÅ: Kære mand, vi vil ikke være din ulækre sexfantasi

Undersøgelsen viser også, at blandt personer med en partner ønsker 31 procent af mændene og 23 procent af kvinderne ikke, at deres partner ved, at de onanerer.

- Helt personligt kan jeg jo sige, at det er vildt, at mine onanivaner ikke engang er noget, jeg deler med min kæreste. Jeg fortæller ikke, hvornår eller hvor ofte, det er simpelthen for skamfuldt og intimt. Altså noget, man holder for sig selv, siger Louise Lindblad.

Opdrages til skam

Der er flere forklaringer på, hvorfor det kan være skamfuldt at tale om onani.

Ifølge Mette Byriel, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet i København, har vi historisk set på onani og sex som noget forbudt, fordi det ikke har til formål at reproducere.

- Så bliver alt, der hedder nydelse eller sex for sexens skyld bandlyst, for der var ikke noget formål med det, siger hun i podcasten.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Det perspektiv deler Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund. Hun har en baggrund som sygeplejerske og klinisk sexolog.

- Denne skam bliver plantet i os allerede fra barnsben, i den måde vores forældre eller andre voksne taler eller ikke taler om onani og seksualitet, siger hun.

Museumsinspektør ved Nationalmuseet i København, Mette Byriel-Thygesen, medvirker også i podcasten for at give historisk perspektiv på kvinders forhold til sex.

- Et af de spørgsmål niendeklasserne ofte spørger om, er, om piger onanerer. I stedet for bare at svare på spørgsmålet, tager undervisningen et andet greb, hvor læreren spørger, hvordan det kan være, at spørgsmålet er stillet med udgangspunkt i piger. Det er et normkritisk greb, der gør dem skarpere på at kunne se og udpege, hvornår noget er en norm og måske ikke en afspejling af virkeligheden.

- Nogle gange kan skam være en god ting, for eksempel i forhold til at undgå at overskride andres grænser eller gøre andre kede af det. Andre gange handler det om køn og identitet, for eksempel når vi fra helt små lærer, at vi skal have hænderne op af bukserne, og vi må ikke røre vores krop bestemte steder, siger Lene Stavngaard.

Knap så frisindede, som vi tror

Louise Lindblad har gennem sine teenageår haft et nysgerrigt og eksperimenterende forhold til sin seksualitet.

Men som yngre har hendes nysgerrighed fået klassekammeraterne til at reagere. Faktisk så stærkt, at hun flere gange har følt sig udskammet i skolen.

- Jeg kan huske engang, hvor jeg havde været sammen med en fyr, og da vi mødte i skolen mandag morgen, følte jeg en klar forskelsbehandling af os. Jeg oplevede lidt en latterliggørelse af mine udskejelser, hvor fyren blev fuldstændig forbigået.

- Jeg vidste, at folk talte om mig, og det har jeg været vred og skuffet over efterfølgende, men ved at lave det her projekt har jeg fået en større forståelse for, hvorfor det er sådan, siger hun.

Selvom vi danskere betragter os selv som et frisindet folkefærd, er der stadig lang vej igen, mener Lene Stavngaard fra Sex og Samfund.

- Skammen i forhold til kvindens seksualitet er en historisk skam. Men når vi italesætter skammen, er der ofte nogen, som påstår, at det ikke er sådan i dag med reference til kvinder, der har nøgne bryster på stranden eller er let påklædt i hverdagen, på SoMe eller i festmiljøet, men VIVE-undersøgelsen ”Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet” fra 2018 viste, at unge kvinder i niende klasse i højere grad bliver udskammet for at have udlevende seksualitet modsat ung mænd, som bliver hyldet som helte.

Louise Lindblad deler både ud af sine egne erfaringer og tabubelagte sexfantasier, men beslutningen om at medvirke i podcasten var ikke nogen helt nem beslutning.

- Jeg var bange for de mange negative kommentarer, jeg muligvis ville få, også fordi jeg føler, der er meget på spil ved at tale åbent om det som kvinde. Men så kom jeg frem til, at det er jo lige præcis derfor, det er vigtigt at lave den her podcast, siger hun.

Har podcasten rykket ved din egen skam?

- Jeg tror det er for nemt at sige, at nu skammer jeg mig overhovedet ikke, eller at jeg håber, vi med den podcast vil skamme os mindre, men det er nok ret urealistisk.

- Kulturændringer tager nemlig tid, men selvfølgelig kan vi forsøge at bryde med skamfølelsen. Jeg har dog fået nemmere ved at acceptere skammen, nu hvor jeg forstår historien, siger Louise Lindblad, og tilføjer:

- For i det øjeblik, jeg forstod, at jeg egentlig ikke behøver at føle skam, fordi det jo "bare" handler om, at nogen engang i historien skabte den følelse, så føles det i hvert fald lettere for mig.

Du kan høre podcasten "Sexhundredetallet" her

Læs mere om: