SKAM-stjerne skal være med i dansk serie
Se, lyt & oplev

Serr?! SKAM-stjerne skal være med i dansk serie

20. december 2021
af Benedikte Brix
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Så er der dritkul nyhed til alle "SKAM"-elskere: En af hitseriens stjerner optræder nemlig i en ny, dansk tv-serie med skuespillere som Amalie Dollerup (som hun kysser!), Ellen Hillingsø og Jonathan Harboe i hovedrollerne.

Denne artikel blev bragt første gang på Se og Hør.

Josefine Frida Pettersen blæste os bagover som den selvstændige, læbestiftelskende Noora i "SKAM".

Nu er hun tilbage, men i et helt andet format.

Josefine Frida Pettersen spiller nemlig med i en ny, dansk dramaserie, der kommer på discovery+ og Kanal 5 næste år.

Frida Pettersen

Serien hedder "DOPAMIN" og er løst inspireret af kriminalsager fra hele verden.

Den foregår på et fiktivt hospital i Aalborg, hvor Josefine Frida Pettersen spiller den norske sygeplejerske Ida, som er ny.

Her bliver hun bedste veninder med kollegaen Maiken, der spilles af Amalie Dollerup, som vi især kender fra "Badehotellet", som arbejder sammen med sin mand, Jacob, der er læge og spilles af Jonathan Harboe fra "Sjit Happens".

Og så er der ellers lagt op til noget af et trekantdrama, for Idas charme vender op og ned på Maiken og Jacobs forhold.

Frida Pettersen
Frida Pettersen i den nye serie "Dopamin", der kommer på Discovery+ til foråret. Foto: Discovery+

– Med Ida kommer kaos, og før Maiken ved af det, hvirvles hun ind i en verden af manipulation, begær og uventede dødsfald, skriver Discovery i en pressemeddelelse om "DOPAMIN".

Discovery beskriver serien som et psykologisk, relationsbåret trekantsdrama, der undervejs tager en overraskende drejning, hvor dystre hemmeligheder bliver afsløret, og hovedpersonerne kommer ud i et farligt spil med livet som indsats.

"DOPAMIN" kommer til foråret.

Læs også