Julesalmer
Se, lyt & oplev

Julesanghæfte med julesalmer - til at printe ud

af Charlotte Hallbæck og Josefine Gammelgaard 23. december 2019
Foto: Frederikke Heiberg og Pernille Enoch.
Julen handler om at være sammen – og det husker de smukke julesalmer os på år efter år. Så tag hinanden i hånden, og syng sammen. Få de smukkeste julesalmer her i et fint julesanghæfte, du selv kan printe.

Julens varme toner

Højt fra træets grønne top stråler juleglansen – spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen… Det er de første linjer i en af de mest kendte og elskede julesalmer, vi har herhjemme. Det er også et smukt billede på den traditionsrige juleaften, vi år efter år fejrer i Danmark.

Naturligvis er Højt fra træets grønne top en af de skønne salmer, vi har valgt til vores julesanghæfte, som du finder længere nede på siden. Der er nemlig ikke noget, der samler familierne rundt omkring i stuerne som søde julesalmer, som varmer helt ind i sjælen og skærmer os mod kulden udenfor.  

Om end nogle af os synger højere, lavere, bedre og mindre godt end andre, er det at synge med på julesalmer noget, de fleste af os elsker. Otte ud af ti af os synger nemlig salmer til jul, viser en undersøgelse fra 2013 foretaget af YouGov for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet i samarbejde med Bibelselskabet.

Men hvorfor er det lige, at vi nyder de gamle, danske julesalmer til jul? I takt med at andre kulturer rykker tættere og tættere på – især den amerikanske – lytter vi også mere og mere til engelsksproget musik.

En artikel fra Bibelselskabet fremhæver, at traditioner og ritualer skaber tryghed, og det er en af grundene til, at vi holder så meget af at synge julesalmer sammen – fordi vi gør det på det samme tidspunkt med de samme mennesker hvert år. 

Måske er det derfor, at hitmagere som Wham!, Mariah Carey og Queen har sneget sig ind i julestuerne. Vi har lyttet så meget til de populære julehits Last Christmas, All I Want for Christmas Is You og Thank God It’s Christmas, at de er blevet en del af traditionerne og ritualerne for vores december måned.

Til jul skal træet pyntes med den mest hyggelige julepynt

LÆS OGSÅ: Familie & jul: Sådan undgår I konflikterne 

Julesanghæfte med de smukkeste julesalmer

Klik her for at downloade en printvenlig version af "Glade jul" samt alle julens andre sange og salmer, samlet i et fint hæfte.

julesange

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Salmerne i julesanghæftet

Du kan også klikke på salmerne herunder for at læse teksten til andre kendte julesalmer og -sange. Du kan også læse lidt om de forskellige julesalmer.

Dejlig er jorden: En af de elskede julesalmer er Dejlig er jorden, som er skrevet af B.S. Ingemann i 1850, oprindelig under navnet Pilgrimssang. Den synges også til begravelser.

Julen har bragt velsignet bud: Faktisk blev Julen har bragt velsignet bud skrevet som et juledigt til en præstefamilie, men heldigvis er det siden blevet til den skønne julesalme, vi er så glade for.

Et barn er født i Betlehem: Måske er Et barn er født i Betlehem den mest kendte julesalme, vi har herhjemme, men faktisk går den endnu længere tilbage end Grundtvigs salmeversion, der blev udarbejdet i løbet af 1820 og 1845. En gammel version af Et barn er født i Betlehem blev nemlig til i forbindelse med juleandagter i 1200-tallet.

Det kimer nu til julefest: Ligesom med Et barn er født i Betlehem har Grundtvig også fundet inspiration til Det kimer nu til julefest – nemlig i en salme af Luther. I Grundtvigs salme er der en bøn til Jesus om at holde julefest med os i hjemmet.  

Dejlig er den himmel blå: En af de salmer, der bliver sunget mest i juletiden, er uden tvivl Dejlig er den himmel blå, skrevet af Grundtvig i 1810. Den originale salme var på hele 19 strofer, men blev i 1853 forkortet til 7.

Højt fra træets grønne top: En anden julefavorit er Højt fra træets grønne top, som er skrevet af Peter Faber i 1847. Oprindeligt blev den skrevet på melodien, vi kender fra I en kælder sort som kul, men komponist Emil Horneman har skrevet den melodi, vi bruger i dag.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer vi bedst igennem juleaften med små (og halvstore) børn

Sikken voldsom trængsel og alarm: Som mange andre julesalmer er Sikken voldsom trængsel og alarm baseret på en anden salme, nemlig den østrigske komponist Adolf Müllers melodi fra 1833. Den danske julesang er ligesom Højt fra træets grønne top skrevet af digter Peter Faber i 1848.

En rose så jeg skyde: Denne smukke salme En rose så jeg skyde er oprindeligt fra Tyskland, hvor den blev forfattet tilbage i 1500-tallet og gendigtet af den tyske komponist Prætorius. Senere er den blevet oversat til dansk af komponisten Thomas Laub.

Glade jul: Endnu en tysk julesalme, der er blevet oversat til dansk, er Glade jul. Originalversionen hedder Stille Nacht, men vi kender den også på engelsk som Silent Night og en hel række andre sprog.

Kilde: Kristendom.dk og Wikipedia. 

Du kan sagtens lave din egen julepynt med vores guide