Sådan begyndte kampen for stemmeretten

Kampen for stemmeret blev primært kæmpet af kvinder, men også gode, progressive mænd og de mange stemmeretsforeninger, der voksede frem, bidrog til kampen.

På et tidspunkt samlede foreningerne sig, på initiativ af bl.a. Matilde Bajer, under én hat, der hed »Kvindelig Fremskridtsforening«, som ville kæmpe for kvinde-, freds- og arbejdersagen. Foreningen fandtes fra 1888-99 og havde stor gennemslagskraft.

Foregangsmanden

En af de mænd, der var med i »Kvindeligt Fremskridtsforening« var Matilde Bajers mand, Venstre-politikeren Frederik Bajer. Det var ham, der i 1886 foreslog, at kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, hvilket blev stemt ned af de andre folketingsmænd.

Da Danmarks første parlamentariske grundlov blev skrevet i 1849, var over halvdelen af befolkningen ikke omfattet, da der var en lang række befolkningsgrupper, der ikke var en del af loven. Den første danske grundlov var således ikke særlig demokratisk.