Se, lyt & oplev

Ny sjov bog - C.H.O.K.

af Olga Ravn 19. maj 2009
Ligesom deres første bog, ”Michael Laudrups Tænder”, er C.H.O.K én lang mailudveksling mellem de to kvinder ...

Selv om der er noget sludrende over Maise Njor og Camilla Stockmanns nye sjove bog Charlie.Hotel.Oscar.Kilo, er det ikke nødvendigvis på den dårlige måde. Ligesom deres første bog, "Michael Laudrups Tænder", er C.H.O.K én lang mailudveksling mellem de to kvinder, og det er måske nok det, der indbyder til den sludrende form - en slags: "Hey - skvattede i babymosen, og så går min mand nok fra mig". Måske er det bare mig, men jeg er efterhånden lidt træt af at læse bøger om, hvor umuligt det er at leve op til idealet om det perfekte familie- og karriereliv. Selv om både Stockmann og Njor er enige om, at det er noget langt ude-noget, så taler de så meget om det, og hvordan og hvornår de afviger fra de her idealer, at de virker småbesatte. Det er først, når bogen kommer ind på alvorligere emner som Njors skilsmisse og Stockmanns afdøde onkel, det giver plads til de direkte hjerteskærende passager og bittersøde betragtninger, som er dem, der gør bogen værd at læse.Maise Njor og Camilla Stockmann, "Charlie.Hotel.Oscar.Kilo", Gyldendal, er udkommet.