https://imgix.femina.dk/media/ec87ff8df65d4fa894261c32cf0752c6.jpg
Se, lyt & oplev

Ny bog om kongehuset: Se de enestående billeder

15. oktober 2010
af Charlotte Hallbæck
Du har nu en fantastisk mulighed for at få et intimt indblik i den kongelige families liv. Den 15. oktober udkommer bogen ”Se de vinker - op og ned med kongehuset”, der rummer flere hundrede hidtil ikke-offentliggjorte billeder af kongefamilien

"Se de vinker - op og ned med kongehuset" er en anderledes og intim fortælling om den danske kongefamilie. Det er journalisten og forfatteren Bo Møller Andersen, der står bag den nye royale bog, hvor han med humor, kærlighed og kant fortæller historien om det danske kongehus.

Helt særligt for bogen er, at forfatteren har fået adgang til Se & Hørs store og helt unikke billedarkiv - og derfor rummer bogen mere end 350 skægge og finurlige fotos, hvoraf mange aldrig tidligere har været offentliggjort.

Du kan for eksempel se Margrethe lave foliebøf på husholdningsskolen, en yngre Henrik slappe af i stribede badebukser og stråhat, Frederik som meget ung ryger med far ved sin side, Mary med skulderpuder og permanentet hår, Joachim som folde-ud-mand og Marie, der viser den svære kunst at stå ud af en bil.

Bogen indeholder syv kapitler, der alle har deres eget tema, og du får derfor mulighed for at læse om alt fra den kongelige kærlighed til de royale garderober.

Bogen udkommer den 15. oktober på Aller Forlag. 224 sider indbundet, 249,95 kr.

VIND ET EKSEMPLAR AF "SE DE VINKER" HER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a937c2cdeb5f422bb2052ffc137f8ad8.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/d73300cc79ce48c9bbf94790f36720d7.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/0207124279794e20afbe07b405e0d5c6.jpg


RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b1789929a8d6443992438ab5e88f5d97.jpg

.


Læs også