Louise Sarah Wolffsen og pussy memo
Se, lyt & oplev

Louise har skabt verdens første vendespil med kusse-brikker

Alle kvinder, unge såvel som gamle, skal forstå, at deres køn er enestående, og at de ikke behøver at skamme sig eller lade sig operere for at føle sig normale. Louise Sarrah Wolffsen har skabt verdens første vendespil med kusse-brikker. Og ja, det er smukt og we love!

Hvad synes du om den, du har mellem benene? Er den pæn? Eller måske ligefrem smuk? Forhåbentlig er svaret ja. Det mest normale er desværre, at kvinder ikke kan lide synet af deres kusse, fisse, køn, yoni, vagina eller tissekone. De ved ikke engang, hvad de skal kalde den, og hver tredje unge kvinde skammer sig over, at hun render rundt med ”sådan en mærkelig ting” mellem benene. Flere bliver skåret i eller prøver på anden vis at forskønne deres køn, forklarer projektleder Louise Sarrah Wolffsen, 40, der er uddannet i kommunikation på RUC og ophavskvinde til The Pussy Memo, et nyt huskespil med, ja: Bare kusser. Hun har tidligere arbejdet på reklamebureau, men er p.t. fuldtidsansat på projektet, som ud over det pikante huskespil også snart omfatter en app. Derudover har Louise Sarrah Wolffsens to samarbejdspartnere lavet en kunstbog i forlængelse af projektet.

 

Men hvorfor lige et memoryspil?

– Fordi det både er sjovt og giver mening. Det har været vigtigt for mig at vise kvindekønnet som det smukke og unikke organ, det er. At få alle kvinder, unge såvel som gamle, til at forstå, at deres køn er enestående, og at de ikke behøver at skamme sig eller lade sig operere for at føle sig normale. Spillet viser diversiteten – der findes jo ikke to kvinder, der ser ens ud, og eftersom det jo er et huskespil, er det tilladt at glo og virkelig nærstudere billederne for bedre at kunne skelne den ene kusse fra den anden, ellers kan man jo ikke vinde. Det er en del af spillets regler, at man skal være nysgerrig og undersøgende: ”Nå ja, den dér har en fold”, eller: ”Nej, den er lidt mørkere end de andre”. I stedet for, som vi plejer, at vurdere og votere, siger Louise Sarrah Wolffsen.

Ud over nærbillederne af 16 kvinders underliv set tæt på forfra og nedefra, er der også fotografier af kvinderne iført trusser. En del af brikkerne har fotografen desuden fået ”fri leg” med, og hun har suppleret med fotografier af naturlige ting, der ”ligner” kønsorganer, f.eks. en østers, et overskåret løg eller en udsprungen blomsterknop, som understøtter den ægte vare. Alt sammen super æstetisk, i naturligt lys og uden for meget brug af Photoshop.

– Hun fik lov til at slå sig løs. Løget blev valgt, fordi mange kvinder er bange for, at de lugter dårligt. Men det her løg ser virkelig lækkert ud. Idéen til spillet opstod for syv år siden, da jeg hørte om ”Kussomaten”, som gik ud på, at kvinder kunne komme ind fra gaden og sætte sig på en slags toilet på Goethe-Instituttet og få taget et anonymt billede af deres kusse. Dér blev jeg personligt opmærksom på, hvor lidt vi kvinder egentlig kender os selv fra den vinkel ... og hinanden for den sags skyld. Måske er den manglende indsigt i, hvordan andre ser ud, medvirkende til, at vi føler, vi er forkerte. For mig er dét essensen, det er ikke et politisk opråb, men det er klart, at jeg har en holdning til, at 2.000 danske kvinder sidste år valgte at få deres kønslæber rettet til, siger Louise Sarrah Wollfsen, der også selv viser sit ”underliv” frem i bogen.

– Det er man nødt til, hvis man forventer, andre skal gøre det.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

Det er dejligt at sige pussy

Yoni, fisse, kusse, vagina, skede, tissekone eller ... hvad hedder den?

– Jeg bruger egentlig alle udtrykkene: Fisse, kusse og tissekone, men forskelligt, alt efter hvilken sammenhæng det er i. Jeg kan egentlig bedst lide ordet ”underliv”, fordi det tager hele paletten med. Det er jo et helt liv, vores køn gennemgår udviklingen fra pige til kvinde, vi giver liv, plus det er også seksualitet og femininitet, siger Louise Sarrah Wolffsen. I forbindelse med projektet har hun gjort sig mange tanker om, hvad der egentlig er det bedste navn. Og endte med det engelske pussy.

– Pussy er et godt ord, måske fordi det er engelsk, så man ikke tager sine historier med, sådan som man automatisk kommer til det med de danske ord, fordi nogen kan have brugt dem negativt eller positivt. Pussy er noget på én gang sexet og u-erotisk, sødt, sjovt og powerfuldt, alt det, kvinders køn er. Da jeg cyklede rundt på Bornholm i forbindelse med Folkemødet på en ladcykel og promoverede spillet, var der nogle små piger, som først blev helt generte, indtil jeg sagde: ”Jamen, det er bare billeder af tissekoner”, så var de helt på. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan folk automatisk får lyst til at sige titlen højt, når de ser spillet. Pussy ligger godt i munden, og når jeg står med cyklen, hvor det står på siden af ladet, kan jeg høre folk hviske og smage på det, mens de prøver at få de to ord til at hænge sammen ”Pussy … Memo. Pussy … Memo”. Og lige pludselig fanger de den, og så griner de eller siger: ”Det er der virkelig brug for!”, og alene deres reaktion viser, at jeg jo allerede er godt i havn med min mission.

LÆS OGSÅ: Renée: Kusse er stadig et fint ord

Kvinders pussies er forskellige

Det hele handler om at vise diversiteten i kvinders nedre dele. Og ifølge Louise Sarrah Wolffsen, som allerede har solgt mange spil til jordemødre, gynækologer og læger, for ”de ejer åbenbart ikke billedmateriale, har kun anatomiske tegninger at vise frem, har det vist sig”, er det et vigtigt kommunikationsværktøj.

– Mit projekt er blevet spændt for mange vogne, også den kønspolitiske og feministiske, og det står folk frit for, men det har ikke været min mission. Omvendt kan jeg godt se, at hvis det nu var nøgne tissemænd, man viste, så ville det jo kun være en sjov gimmick, men i og med det er kvinders køn, er det både alvor og leg. Det viser, hvor tabuiseret det er, og hvor svært vi har det med vores eget køn.

Meget gladere for sin kusse

Louise Sarrah Wolffsen er selv med på billederne. De andre 16 kvinder har hun fundet via Facebook.

– Der var 16, der meldte sig, og det så jeg som et ”tegn”. Det var dem, der meldte sig, og det var så dem, det blev. Ingen er valgt ud fra, hvordan de så ud. Jeg var opsat på, at det skulle vise diversitet og forskellighed med kvinder i alle aldre, og det lykkedes, for den ældste er f.eks. midt i 70’erne. Det eneste, jeg er ked af, er, at jeg ikke har fået etniciteten ind bortset fra én, som er asiat og derfor ser lidt mørkere ud i huden, fortæller Louise Sarrah Wolffsen. Hun har lavet spillet sammen med fotograf Kristina Demant og grafisk designer Kristina Kordovsky.

Selve fotograferingen foregik en hel dag i Nord Nordic Health House i Nordvest, hvor alle mødte hinanden, dansede, sad i cirkel og slappede af i hinandens selskab.

– Vi blev fotograferet alene, og det var ikke spor pinligt eller ubehageligt. Det var næsten en dag i selvforkælelsens tegn, og man bliver jo så meget gladere for sin kusse, når man ser den fotograferet smukt. Ingen følte sig forkerte, eller at de så forkert ud, da de gik hjem.

 

LÆS OGSÅ: Billedgalleri: Sådan ser kvinders underliv ud

Om Pussy Memo

Pussy Memo er et klassisk vendespil med 64 brikker, 2 af hvert motiv, som viser det kvindelige køn, som det er – en hyldest til kvindekønnets diversitet. Æstetisk og smukt produceret som det er, skal Pussy Memo hjælpe kvinder i alle aldre til at forstå, at de er perfekte og helt normale, som de er. Ved at starte samtalen om det unikke kvindekøn kan vi hjælpe til at fjerne skammen og måske finde et fælles ord for det kvindelige kønsorgan. Pussy Memo handler ikke om sex eller seksualisering, men om at vise kvindekønnet uden skam og i den reneste form. Med Pussy Memo håber Louise Sarrah Wolffsen at inspirere andre til også at stå ved sig selv i deres reneste form. Spillet er tilgængeligt som et fysisk vendespil og som app til download og kan købes på hjemmesiden og i udvalgte butikker. Se mere på PussyMemo.dk og under ”#pussymemo”.