https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kultur-og-rejser/det-sker/2013/01/1302-nordisk-mesterskab-i-sild/1302-nordisk-sildemesterskab-art.jpg
Se, lyt & oplev

Kom til Nordisk Mesterskab i sild!

10. januar 2013
af Charlotte Hallbæck
Nordens bedste sildeopskrift kåres lørdag den 16. februar i Nyhavns Færgekro – og FEMINAs madredaktør er dommer i konkurrencen

For 3. år i træk kæmper sildeentusiaster fra hele Norden om at få netop deres sildeopskrift kåret som Nordens bedste. Konkurrencen er åben for alle - du skal blot indsende opskriften på DIN hjemmelavede sildefavorit. Og så er FEMINAs helt egen madredaktør (og sildeelsker) Susanne Gustafsson dommer i konkurrencen.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b692702357d34406847a15058bf94470.jpg

Fra sidste års konkurrence

Hovedkonkurrencen foregår lørdag d. 16. februar, hvor panelet af sildeeksperter og -entusiaster vil bedømme de silderetter, der kommer med i finalen og kåre årets vinder.

Arrangementet finder sted i Nyhavns Færgekro, og udover konkurrencen vil der også være indrettet et indendørs marked, hvor du kan smage på og snuse til sild, krydderbrændevin, most og øl.

Kom og få tips, gode råd og smagsprøver, og lad dig inspirere til måske at lave dine egne kryddersnapse eller afprøve nye sildeopskrifter.

- Det er et super hyggeligt og uformelt arrangement, hvor man kan gå og komme, som man vil - jeg nød det meget sidste år, hvor jeg også sad i dommerpanelet, siger Susanne, der glæder sig meget til at deltage igen i år.

Hovedpræmien er et gavekort til et luksusophold i København fyldt med oplevelser. Derudover vil vindersilden komme med på Nyhavns Færgekros store sildebord, der består af ti forskellige hjemmelavede specialiteter af langtidsmodnede sild.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/94e8ed765a534815a30ca3c59f8046db.jpg

Sidste års vinder!


Nordisk Mesterskab i Sild

Lørdag den 16. februar kl. 13-16

Nyhavns Færgekro, Nyhavn 5, 1051 København K

Du deltager i konkurrencen ved at indsende opskriften på din hjemmelavede sildefavorit til kommunikation@nyhavnsfaergekro.dk senest d. 1. februar.

Finalisterne dyster med opskrifterne i hovedkonkurrencen den 16. februar, hvor årets vinder kåres.

Læs også