Kira Skov: Jeg får stadig tårer i øjnene af Brødrene Løvehjerte

Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren
Den klassiske fortælling om kampen mellem det gode og det onde appellerede til min barndoms retfærdighedssans. Tengil den onde diktator i Nangijala, der undertrykte sit folk, og det modige bankende løvehjerte i den lille Tvebak var med til at sætte nogle standarder for, hvordan man burde gøre op med uretfærdighed i verden og turde risikere noget. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg læser den historie.

Fagre nye verden af Aldous Huxley
Som teenager læste jeg ”Fagre nye verden”, og den appellerede til mine livligt spirende konspirationsteorier. Midt i mit ungdomsoprør mod ”skolen” og ”systemet” gik disse tanker godt i spænd med mine øvrige betragtninger af verden og fyrede yderligere op under min skepsis. Jeg elskede at sidde sammen med mine veninder og tænke store tanker og gyse over det spind, vi var overbevist om at være fanget i.

LÆS OGSÅ: Se, hvilke bøger forfatter Liza Marklund læser

The Dirt af Mötley Crue
Når jeg er på turné, er det svært at fordybe sig i bøger, men denne musikbiografi om Mötley Crue er noget af det mest underholdende, jeg har læst. Og man behøver altså ikke at være fan af deres musik. Det er jeg så heller ikke blevet efterfølgende på trods af mit nu indgående kendskab til bandets historie. Det er meget let læsning, og hvis man er til en klassisk rock’n’roll-fortælling, hvor der er fyret helt op til 11 på forstærkeren på alle fronter, så er det rigtig god underholdning.

Kafka på stranden af Haruki Murakami
Murakamis bøger har en helt særlig stemning. Jeg kan mærke tiden gå utrolig langsomt i hans selskab, og det er ment i den bedst tænkelige forstand. Blandingen af mystik og overnaturlige eventyr, forankret i nøjsomt beskrevne hverdagsscenarier i en forunderlig og unik blanding, er noget, jeg ikke er stødt på før. ”Kafka på stranden” er en gådefuld