https://imgix.femina.dk/media/f9c1a25364b343a39d779bb11aee77f9.jpg
Se, lyt & oplev

Kendte danskere pynter op hos Royal Copenhagen

18. november 2011
af Charlotte Hallbæck
Royal Copenhagen har for 48. gang slået dørene op for årets juleborde, som i år er pyntet af generationer på tværs. Se de smukke juleborde fra kendte danskere som Ellen og Birgitta Hillingsø, Uffe og Jakob Ellemann-Jensen og familien Hincheldey fra Perch’s Thehandel

For nogle af os er det først rigtig jul, når Royal Copenhagen slår dørene op for deres historiske juleborde i butikken på Amagertorv, og det gør de heldigvis i dag, fredag den 18. november. Traditionen tro bliver de pyntet og dækket af personligheder indenfor bl.a. kunst og kultur.

I år bliver du bestemt ikke skuffet, hvis du er til rendyrket julestemning og ypperligt smukke tableauer. Dette års udstilling står nemlig i generationernes tegn, og derfor har Royal Copenhagen bedt døtre og mødre samt fædre og sønner om at dække hver deres julebord.

Du bliver bl.a. inviteret til juleaften hos familien Ellemann-Jensen i et finurligt univers af fiskesnører og glimtende blink. Hos Merethe og Marianne Stagetorn (henholdsvis forsvarsadvokat og indehaver af konditori La Glace i København), er det ekstravagante chokoladebord en overdådig og sanselig oplevelse, og hos Ellen og Birgitta Hillingsø er tiden tryllet tilbage til hyggelige tider med røde juleborde, grøn kristtjørn og smukke julekugler.

Du kan se alle julebordene hos Royal Copenhagen til og med 31. december 2011

Royal Copenhagen
Amagertorv 6
1160 København K.

Du kan også se alle bordene i galleriet nedenfor:

Læs også