Bachelorette
Se, lyt & oplev

Hun forklarer sin opførsel: "På det tidspunkt har jeg ikke fortalt det til nogen"

6. juni 2023
Af Anja Bruneskjold
Foto: Jesper Sunesen
Den ene ”Bachelorette” Julie Kriegler fortæller, at hun ikke det helt nemt under alle optagelserne.

Trofaste ”Bachelorette”-fans kan se frem til en særlig uge i det populære datingprogram.

Noget tyder nemlig på, at alt ikke er, som det skal være for Julie Kriegler, der ligesom sin ”Bachelorette”-kollega, Mette Sommer, skal forsøge at finde kærligheden i solrige Mexico.

I et opslag på Instagram fortæller den ene hovedperson nemlig, at hun i uge tre af programmet ikke ligefrem har det nemt.

– Når jeg ser programmerne, bliver jeg kastet direkte tilbage i de følelser, jeg havde, lyder det blandt andet fra Julie Kriegler.

Bachelorette
Foto: Jesper Sunesen

– På daværende tidspunkt har jeg ikke fortalt til nogen, at jeg har svært ved at være i hele settingen, og at jeg ikke føler, at jeg er mig selv. Forventninger til, at kærligheden skal blomstre, fylder også meget hos mig, for på det her tidspunkt føler jeg ikke rigtig, at jeg viber superfantastisk med fyrene.

Julie Kriegler forklarer videre, at hun udmærket er klar over, at hun i den kommende ”Bachelorette”-uge ikke er den bedste udgave af sig selv, men at hun ser frem til at vise seerne, hvad programmet ellers byder på de kommende uger.

Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.

Læs også