Se, lyt & oplev
21. marts 2016

Guide: Kom i gang med at lytte til podcasts

Med podcasts kan du lytte til krimier, nyheder og spændende fortællinger - ganske gratis. Hvis du ikke allerede er hoppet med på bølgen, kan du få hjælp til at tage springet her.
Af: Af Karoline Mathilde Rasmussen
lyt til podcast

Foto: Pantherstock

Podcasts har fået sit tag om danskerne. Faktisk lytter hele 15 procent af befolkningen til podcasts ugentligt*. Er du endnu ikke en af dem, så læs med her og kom godt fra start.

Hvad er et podcast?

Et podcast er et radioprogram eller en lydfil, du kan lytte til fra din smartphone, computer og tablet. Det kræver blot, at du har et program – fx en app - at afspille igennem. DR og Radio24syv er nogle af de største spillere på podcastmarkedet; både med unikt indhold, men også deres flowprogrammer er tilgængelige som podcast. Det er enormt smart, fordi du så kan lytte til det, lige når det passer dig.

Der findes efterhånden et utal af podcasts, og der kommer hele tiden flere til. Om du er til lydbøger, krimier, debatter, kulturstof eller Mads og Monopolet, er der med garanti også noget, der falder i din smag.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan vi være offline i en uge?

Hvis du har en iPhone, iPad eller Mac-computer

De fleste podcast-brugere lytter til indhold på mobile enheder, og ejer du en iPhone eller iPad, har du formentlig app'en 'Podcasts' liggende i forvejen. Ejer du en Mac-computer, kan du lytte til podcasts gennem iTunes.
Du kan finde det indhold, du søger, på flere forskellige måder. Enten bruger du blot søgefunktionen, hvis du ved nogenlunde, hvad du leder efter. Er du blot på jagt efter inspiration, kan du lede under Kategorier, Udvalgte podcasts og Populære podcasts. Når du har fundet den udsendelse, du gerne vil høre, klikker du blot på 'Afspil', og du er nu i gang med underholdningen. Download episoderDu kan downloade podcasts, så du stadig kan høre dem, mens du er offline. Det er ret smart, hvis du eksempelvis skal ud og rejse eller være under transport i længere tid, hvor netværksforbindelsen kan være dårlig. Sådan gør du: Find den udsendelse, du gerne vil downloade. Klik på de tre prikker til højre for titlen. Herefter kommer et download-symbol frem, som du klikker på. Abonnér på et podcast Hvis du abonnerer på et podcast, downloader din telefon automatisk nye udsendelser, så snart de bliver tilgængelige. På den måde skal du ikke selv holde øje med nye udgivelser, det sørger din app selv for. Sådan gør du: Klik dig ind på den podcast, du gerne vil abonnere på. Ved siden af titel-billedet finder du en ABONNER-knap. Tryk på den, og du abonnerer nu på podcasten.

LÆS OGSÅ: Guide: Snapchat for dummies

Hvis du har en Android-telefon

Hvis du har en Android-smartphone, skal du selv hente en app ned på din telefon, før du kan lytte til podcasts. Vi kan anbefale følgende:
  • Podcast Addict (Gratis)
  • PodBean (Gratis)
  • AntennaPod (Gratis)
  • Pocket Casts (20 kroner)

Hvilke podcasts skal jeg lytte til?

Hvis du ikke helt ved, hvor du skal starte, kan vi anbefale at læse vores Guide til de bedste podcasts, hvor redaktionen har anbefalet personlige favoritter. På listen finder du både podcasts om sundhed, sex, samfund og en masse spænding.

Lyt til feminas podcast 'Kloge Koner'

Femina har også sin helt egen podcast-serie "Kloge Koner". Gennem tusindvis af år har mennesker opsøgt kloge koner for råd, vejledning og svar. Kloge koner med evner og indsigt – fordi de har levet et liv, fuldt og helt, med selvindsigt og åbne øjne. I vores podcastserie opsøger vi nogle af disse kloge kvinder for at høre deres tanker om det der optager os – lige nu. Lyt med via din podcast app - eller se mere her.

* Kilde: Medieudviklingen 2017, DR Medieforskning

Læs mere om:

Læs også