https://imgix.femina.dk/media/article/1444-facebook.jpg
Se, lyt & oplev

Facebook: Sådan får du styr på sikkerheden

4. november 2014
af Charlotte Hallbæck
Foto: Pantherstock
Lægger du billeder op, skriver statusopdateringer og kommentarer på Facebook? Så har du forhåbentlig styr på dine sikkerhedsindstillinger, så uvedkommende ikke kan følge med i dit liv. Ellers får du her en guide, så du hurtigt og nemt kan sikre din profil

For otte år siden blev Facebook lanceret, og det er gået stærkt, for i dag er mere end 3 millioner danskere på netværket.

En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for teleselskabet Telia viser, at mere end to tredjedele af alle danskere med en Facebook-profil har organiseret sine kontoindstillinger, så det er ikke er alle og enhver, der kan se deres fotos og statusopdateringer.

"Møgkælling!", "Klap i!" - er du også grov på Facebook? Læs her, hvorfor så mange af os ikke kan opføre os ordentligt på nettet

En tredjedel har ikke sat begrænsninger

Der er en overvægt af kvinder blandt de mest forsigtige Facebook-brugere. Derudover svarer mere end en tredjedel af den gruppe, der ikke har sat begrænsninger på deres profil, at det primært skyldes, at de ikke ved, hvordan man ændrer indstillingerne, eller at de ikke har haft tid til at gøre det. Derfor kommer her fem gode råd fra Telias ekspert på sociale medier, Camilla Wilfert:

Tag testen og se, hvad dine venner og ”ikke-venner” kan se på din Facebook-profil og opsæt dine privatindstillinger ud fra det. Gå ind i genvejen til privatindstillinger og vælg ”Hvem kan se mit indhold” og derefter ”Vis som”.

Vælg med omtanke, om alle skal kunne se dit indhold, eller om det kun skal være dine venner på Facebook. Under dine privatindstillinger kan du selv vælge, hvem der skal kunne se dine opslag.

Indstil din Facebook-profil til, at du altid skal godkende indhold, du er tagget i, før det lægges på din Timeline. Dette kan du også gøre under dine privatindstillinger.

Brug Facebooks listefunktion til at opdele dine kontakter i grupper alt efter, om de skal kunne se posts, fotoalbums, videoer, mm. Gå ind på din egen profil og klik på dine venner. Her kan du organisere dine venner i grupper og sætte forskellige indstillinger for, hvad hver enkelt gruppe skal have adgang til at se på din profil.​​

Aktivér Instagrams funktion ”Opslag er private” for at godkende nye følgere af din profil. I modsætning til Facebook er Instagram ikke bygget op om gensidig godkendelse af tilhørsforhold. Derfor vil man typisk have flere følgere, som man ikke nødvendigvis kender. Ved at slå funktionen til under ens profil, undgår man, at uvedkommende har adgang til ens billeder.

Kilde: telia.dk

Læs også