Drive

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke hører til den mest hårde kerne af Nicolas Winding Refns fangruppe.
Når jeg synes, jeg vil nævne det, så er det kun fordi jeg faktisk er ret vild med hans Cannes-film "Drive". Den er en umiskendelig Refn - blodet vælter derudad, de skyder så biografvæggene ryster og hovedpersonerne er ikke verdens mest verbale mennesker. Men i stedet for at lade sig styre af mærkeligheder og effekter og skabe karakterer, der er konstruktioner, så bliver "Drive" et klassisk actiondrama, men med mennesker i. En Ryan Gosling, der faktisk ikke behøver sig så meget fordi hele hans krop og hans bløde ansigt alligevel fortæller, hvad han vil og synes. Han rummer så utroligt mange følelser. En Carey Mulligan, der har en vidunderlig blanding af lidt slidt og klemt enlig mor og en smuk, stærk kvinde som single-naboen selvfølgelig kun kan falde for.

Filmens vekslen mellem stille, blide øjeblikke og vanvittige actionscener er superflot og spændende brugt. Man dirrer rent faktisk under biljagten - klarer de det? Man gisper, når der bliver åbnet ild som ingen kan overleve. Plus at nogen af skudscenerne rent faktisk er så spektakulære, at de næsten bliver flotte. Det kan han som ingen anden, Nicolas Winding Refn.
Der var god grund til at hædre filmen i Cannes!

5 F'er