Se, lyt & oplev

Bestsellerforfatteren Roxane Gay: ”Jo større min krop er, des mindre bliver min verden”

Det kan være smertefuldt at leve med en tyk krop i en verden, der er vild med små, tynde kroppe. Den amerikanske bestsellerforfatter Roxane Gay har skrevet en biografi, "Sult", om netop det. Og skulle hun have glemt, hvor problematisk det er, blev hun mindet om det, da hun for nylig var på besøg i Danmark.

”Du kan være ganske rolig, den kan tage seks tons". Sådan faldt en bemærkning fra en medarbejder på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København under den årlige litteraturfestival, Louisiana Literature i august i år. Han stod i museets elevator. Uden for elevatoren stod den amerikanske forfatter og tykaktivist Roxane Gay, der var inviteret til festivalen for at tale om sin bestseller "Hunger" (den danske oversættelse, "Sult", udkom tidligere i år), der handler om at have en meget stor krop i en verden, der er helt vild med små, tynde kroppe.

 

Det var ikke bare en uheldig bemærkning over for en kvinde, der har levet størstedelen af sit liv med at bekæmpe andre menneskers tykfobi. Det var også en sårende bemærkning, og den endte som den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Næste morgen aflyste Roxane Gay sine resterende optrædener på festivalen inklusive sit interview med undertegnede og tog det første fly hjem til USA.

— Den oplevelse på Louisiana var utroligt frustrerende. Ikke mindst fordi den var så unødvendig og så nemt kunne have været undgået. Jeg følte, at jeg var nødt til at reagere på den og gøre det klart, at den slags opførsel ikke er acceptabel, forklarer hun, da vi ugen efter taler sammen over Skype i stedet for på museet.

På mange måder illustrerer oplevelsen netop det, Roxane Gay har forsøgt at gøre op med i sin bog; at omverdenen ofte mistænkeliggør tykke kroppe og ikke levner dem en plads, de kan leve med; jo større din krop bliver, des mindre bliver din verden, skriver hun i "Sult".

Sandheden om kroppen

I USA var Roxane Gay allerede et kendt navn, da hun udkom med "Sult" i 2017. "Sult" var hendes femte bog, og forud for den havde hendes essaysamling om køn, race og popkultur, "Bad Feminist", allerede ligget på bestsellerlisten hos New York Times. Det blev dog "Sult", der for alvor blev hendes folkelige gennembrud. Hun blev inviteret i studiet hos både Oprah Winfrey og Trevor Noah på The Daily Show, bogen modtog gode anmeldelser over hele linjen, og alle store aviser og magasiner stod klar til at interviewe Gay. Paradoksalt nok var "Sult" den bog, Roxane Gay havde mindst lyst til at skrive. I lang tid var det nærmest en fysisk overvindelse for hende at sætte sig ned og skrive den. Alligevel skrev hun den. Hun syntes, der manglede en sand fortælling fra livet i en tyk krop i modsætning til de stakkevis af slankebøger, der alle fortæller succeshistorien om en tyk krop, der skrumper ind til det rene ingenting, og som altid har et før-og-efter-billede af hovedpersonen på forsiden.

— Det var en stor udfordring for mig at skrive en bog fra og om den krop, jeg hver dag gik ud i verden med. Det var meget sårbart. Men det at skrive om min krop og tykhed gav mig måske ikke ligefrem kontrol over min krop i verden, men det gav mig uden tvivl mulighed for at fortælle min krops historie fremfor altid at skulle høre på de fortællinger om min krop, som andre projicerer over på mig. Jeg ville gerne fortælle sandheden om min krop. Andre mennesker har så mange meninger og forestillinger om tykke kroppe og om, hvem tykke mennesker er. Jeg ville gerne tage kontrollen over den fortælling og komplicere vores syn på tykke kroppe med den, siger Roxane Gay.

Hvilke forestillinger om tykke kroppe er det, folk giver udtryk for?

— De antager, at jeg spiser junk food, og at jeg er doven og ikke motionerer. De antager, at jeg er uelskelig, hvilket i hvert fald ikke er sandt. Og de antager meget ofte, at jeg må være usund, for der eksisterer den her enormt stærke fortælling i vores kultur om, at tykke kroppe partout også er usunde kroppe. Det er noget, jeg skal høre på hele tiden.

— Folk giver mig konstant slanketip og tip til, hvordan jeg helt grundlæggende skal leve mit liv, som om det er noget, jeg ikke selv ved. De prøver at disciplinere min krop for mig. Engang var der sågar en kvinde, der kom op til mig for at få signeret en bog, som lige syntes, at hun skulle give mig et slankeråd. Den slags er bare vildt upassende. Det hører sig ikke til.

 

LÆS OGSÅ: Helene Thyrsted fra Fat Front: "Jeg håber, at folk ser, at tykke mennesker er mere end bare tykke"

 

Skammen hænger ved

Skam er en grundlæggende del af Roxane Gays fortælling om hendes krop. Som 12-årig blev hun gruppevoldtaget af en dreng, hun troede var hendes kæreste, og en gruppe af hans venner. Det blev starten på mange år med overspisning, for jo mere hun spiste, des større blev hendes krop, og jo større hendes krop blev, des mere uindtagelig blev den for andre mennesker. Hendes tykhed blev en polstring mod verden, et værn mod overgreb.

Men skammen er langtfra begrænset til overgrebet. Skammen hænger ved den tykke krop, som det ikke er til at finde plads til i verden. Ved bogens begyndelse tjekker Roxane Gay ind på et privathospital i Florida, der er specialiseret i gastriske bypass-operationer. Her bliver hun vejet og finder ud af, at hun på det tidspunkt vejer 262 kilo. Der rammer skammen hende.

— I dag ignorerer jeg det, hvis folk kommenterer på min krop. Eller jeg prøver på det. For selv om jeg gør alt, hvad jeg kan, for at lukke den slags kommentarer ude, berører de mig alligevel. Vores samfund er gennemsyret af forventninger til kvinders kroppe. De er alle vegne. Det er en udfordring hele tiden at blive konfronteret med al den skam, vi åbenbart skal føle. Men jo ældre jeg bliver, og jo mere selvsikker jeg føler mig, des mindre skam føler jeg, og når jeg føler den, føler jeg den i kortere og kortere tid.

Så hvad kan omverdenen gøre anderledes?

— De kan helt basically lade mig være i fred. Med det mener jeg ikke, at de skal ignorere, at jeg eksisterer. Jeg mener bare, at de skal holde op med at genere mig, de skal holde op med at kommentere på min krop og give mig råd, jeg ikke har bedt om. Men de skal ikke efterlade mig som en eneboer på en øde ø heller. Egentlig er det meget enkelt: De skal lade mig og andre tykke mennesker leve vores liv i fred, præcis som vi lader dem leve deres liv i fred.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Kan man elske en tyk krop?

Verden elsker ikke tykke kroppe. Det er en af de sandheder, Roxane Gay skriver ud fra. Der er ikke plads til tykke kroppe på fly- og biografsæder. Ikke engang spisebordsstole på restauranter er behagelige at sidde på, hvis man er tyk. Og det er umuligt at finde pænt tøj, hvis man er større end de størrelser, som de gængse tøjmærker tilbyder. Hendes sult er ikke kun en sult efter mad, men en sult efter at høre til i verden. Efter at møde anderkendelse og endda kærlighed. Men kan en tyk krop forvente at blive elsket?

— Mennesker regner ikke med, at tykke mennesker har sex. Jeg har været i et fast forhold i det meste af mit voksne liv, så forestillingen om, at man hverken kan finde sex eller kærlighed, selv om man er tyk, er både latterlig og krænkende. Den udspringer af folks egne fordomme. Fordi de ikke selv bliver tiltrukket af tykke kroppe, tror de, at ingen andre gør det heller.

Som kvinder får vi altid at vide, at vi skal elske vores kroppe. Er det sværere, når man har en tyk krop?

— Jeg mener, at det er absolut muligt at elske sin tykke krop. Men verden gør det sværere for dig, jo større din krop er. Det er noget, du virkelig skal ville. Du er nødt til at minde dig selv om dagligt, at du har lov til at føle dig selvsikker, glad, smuk og sexet i din krop, selv om samfundet projicerer nogle ofte smertefulde forestillinger over på din krop. Nogle dage er det sværere end andre. Og der er dage, hvor jeg ikke lykkes med det. Men jeg tror, at det er noget, alle kvinder kender til, ligegyldigt om de er tykke eller ej.

— Men pænt tøj burde for eksempel ikke være en uhørt luksus. Alle mennesker bør have muligheden for at klæde sig lækkert på og have det godt med sig selv. Og komme ud i verden.

 

LÆS  OGSÅ: Årets feminista: Marie Hald: "Jeg håber, at vi om nogle år har nogle nye skønhedsidealer"

 

Roxane Gay

Amerikansk professor i engelsk litteratur, forfatter og debattør. Roxane Gay skriver bla. fast for The New York Times. Roxane Gay har både skrevet skøn- og faglitteratur og er forfatter til seks bøger: An Untamed State, Bad Feminist, World of Wakanda (for Marvel Comics), Difficult Women, Sult og Not That Bad. Kun Sult er indtil videre oversat til dansk. En stor del af Roxane Gays forfatterskab tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer, og handler om race, feminisme, LGBTQ-identitet, tykhed og popkultur. Roxane Gay har også deltaget aktivt i debatten omkring #metoo og voldtægtskultur med afsæt i sine egne oplevelser.