Bare rolig, Meter i sekundet-fans. Hella Joofs film fucker ikke bogen op

Artiklen blev første gang bragt på Vi Elsker Streaming. Dette er en redigeret version.

Rygtet om en finurlig og ret sjov roman af Stine Pilgaard spredte sig som en løbeild under Corona, og den blev hurtigt et ‘best selling must-read’.

Men vi ved alle, at selv om en historie fungerer godt på papiret, er det langt fra sikkert, at filmen også bliver et hit.

Fra bog til film

For folk, der elsker romanen og frygter, at filmen fucker bogen op, kan jeg berolige med, at Jenny Lund Madsen og Ida Marie Rydéns manuskript og Hella Joofs instruktion har bevaret en respekt for forlægget og forholder sig så tro i ånden, som man kan.

I romanen indgår der både sange, skrevet af Pilgaard selv, og brevkasse-spørgsmål, som kunne have været svære at oversætte til film, men begge dele er løst med både følelse og humor.

Et nyt job i … Vestjylland

Hovedpersonen er Marie Jønsson, der på aftener ude på den lokale bodega i København kan synes, hun selv er for fed. Hun kan snakke jovialt med alle, give bartenderen gode råd om hans love life og få et ungt par på date til at kysse hinanden.

Hun kan også straks se muligheder, da kæresten Rasmus fortæller hende, at han har fået et nyt job som skrivelærer på en højskole.

“Fedt, det er også på tide, at baby bliver passet, og jeg kan komme i gang,” siger Marie. Indtil det går op for hende, at Rasmus’ nye job er i … Vestjylland.

Humorclash og jyske tomgangsfloskler

Klip til at parret står af bussen i Velling – byen med det viljefaste slogan, ‘Vi vil i Velling’. Og Marie må indse, at hun kun bliver betragtet som påhæng, hvilket bringer hende ud i en livskrise.

Hvem er hun, hvad vil hun, og hvor hører hun hjemme? I Velling?

Kulturforskelle bringer Marie ud i mange sammenstød med de lokale. Hendes humor med lumre bemærkninger og ironi falder tungt til jorden i den jyske muld, og på højskolen synes de unge woke-bevidste elever, at hun siger mange upassende ting.

Heldigvis er der hjælp at hente fra egnens egen tv-helt, Anders Agger, der bliver beundret som en anden rockstar.

Han lærer Marie at tale i tomgang, floskler som ‘jow jow, det kan man vist ikke løbe fra’, en nødvendighed for at begå sig, åbenbart.

Sjove bikarakterer

Udover Maries historie er filmen båret af de mange bikarakterer, der kommer i forskellige grader af spøjshed, som fik mig til at klukke en del gange undervejs.

Lotte Andersen som den højspændte højskoleforstander, Thomas Hwan som den søde kæreste, der har en troværdig kemi med Torp, Bodil Jørgensen som dagplejemor, der bestemt ikke bryder sig om sexsnak, og Maria Rossing som salvie-reddende økolærer, for bare at nævne nogle få.

Man skal dog ikke tage fejl. I centrum af det hele, som Marie, står Sofie Torp, der leverer en charmerende akavet præstation.

Hun udtrykker med både hjerte, humor og alvor Maries mange nuancer, så vi både føler og griner med hende.

Ikke de store konflikter

Og på den måde bliver hun indbegrebet af filmens egen balance mellem komedie og drama.

Der er lige nok af begge dele til, at "Meter i sekundet" er en så sofistikeret folkekomedie, at den også er spiselig for den kreative klasse.

At filmen så måske føles lidt ‘lille’ uden de helt store konflikter, har måske mere rod i udgangspunktet, bogen, og om man kan overse den detalje, er en smagssag.

Som film er det blevet en hyggelig og lun sag.

Og det er ik’ så ring’ endda.