Anelise
Den Store Bagedyst

Anelise ejer semifinalen: ”Max presset” leverer hun måske årets mest dramatiske afsnit af Bagedysten

20. november 2021
af Katrine Rosenbæk
Foto: DR
Det er svært at forestille sig, at adskillelsen af en fersken kan skabe så meget frustration, som det gør for Anelise, Frederik er på et tog, der kører med 200 km i timen, mens Sæþór straffer jern, og Anna-Kathrine laver eksotisk marmelade. Der sker så mange ting i Bagedystens semifinale.

Så er det for alvor ved at være varmt i teltet, hvor vi er nået til Bagedystens semifinale.

Deltagerne skal bage Katrine, Markus og Timms favoritter, og Timm har besluttet, at de skal bage et surdejsbrød og noget andet sødt, man ville kunne spise ved morgenbordet om søndagen.

Helt ekstraordinært har deltagerne fået lov til at forberede sig hjemmefra, og således får Bagedysten lejlighed til at lære seerne noget om mikroorganismer og gæring.

Det der med surdej tager jo tid, hvad alle, som har gennemlevet lockdown, kun ved alt for godt.

Sæþór proklamerer, at han på ingen måde er en "surdejsmand". Til gengæld ved han, at en surdej præsterer 10 procent bedre, hvis den har et sejt navn.

– Min surdej er derfor opkaldt efter en Disney-skurk, den sureste af dem, Cruella de Vil. Så min surdej hedder Surella De Vil, fordi hun er sur, forklarer han.

Anelises hedder bare Åge, for det er hendes bedstefars navn, og det er hans skyld, hun kom til Danmark.

Frederik har været ude i, om hans surdej skal hedde Bob.

–  Det er mere sådan en bob-bob-ting-agtigt. Det er mere der, vi ligger med den her dej, siger han, mens han laver bob-bob-bevægelsen med den ene hånd.

Sæþór bager pain au chocolat med hindbærsmør, fordi han fik at vide, han skulle oppe sig lidt i forrige afsnit. Der sker bare det, at hindbærsmørret bliver æltet ind i dejen.

– Jeg er begyndt at få nogle huller rundt omkring, hvor mit smør lige titter ud, siger han.

Han kan "ikke bruge den til en skid", siger han om sin dej, mens han smider hele arrangementet i skraldespanden og begynder forfra.

Anna-Kathrine bager et blomsterbrød, som hun serverer med en "eksotisk" marmelade bestående af papaja, mango og ingefær.

Læg mærke til, hvordan alt, der ikke er et jordbær, kategoriseres som ”eksotisk” af den venlige speakerstemme.

Det gælder især, når en deltager våger pelsen og gør et eller andet med en passionsfrugt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Er 80 kroner for et brød en joke eller common sense?

Et af højdepunkterne i afsnittet er, at vi får lov at møde deltagerne i civil, hvor de kan snakke om, hvor vildt de har det med at være nået så langt i Bagedysten.

Sæþór sidder i en "The Incredible Hulk"-T-shirt og fortæller, at han havde regnet med at ryge ud som en af de første, mens vi bagefter får lov at se ham straffe noget jern eller i hvert fald koncentreret udøve armbøjninger og svinge sig selv i et udendørs træningsinstrument, jeg ikke ved, hvad hedder, men som ligner en stige.

Hjemme hos Anna-Kathrine fortæller hun, at hun er mest stolt af at have været sig selv hele vejen igennem.

– Jeg er blevet mere sikker på, at jeg er god nok, som jeg er, siger hun.

Det synes vi også, du er, Anna-Kathrine!

Men tilbage til bagværket, som Timm er med til at vurdere. Det føles helt forkert, at han siger ting, der ikke er 100 procent positive, men hans anmeldelse af Anelises brød ligger i top:

– Jeg er sikker på, folk vil betale 80 kroner for det, siger han.

Her vil jyske seere formentlig klukle lidt, for det er da en sjov joke – altså, hvem fanden betaler 80 kroner for et brød? Forhåbentligt ingen.

Men er man bosat i København, vil man på ingen måde opfatte de 80 kroner som et kompliment. Det er jo common sense, at et surdejsbrød minimum koster 80 kroner.

Der er mange ting i det her

Til den hemmelige sker der alt muligt vildt.

Primært for Anelise, som altså har mesterbagerforklædet på her. Hun ender med at eje udfordringen så suverænt, at jeg bliver nødt til at ignorere de andre fuldstændigt. Beklager.

Markus indleder dramaet ved at sige, at det muligvis er den sværeste kreation, han har lavet til det her program.

Jeg forstår stadig ikke helt, hvad det er, de skal, og slet ikke hvorfor der skal en hvid nissehue af isomalt med chiffon (eller bare kærnemælksskum) oven på "kagen".

Nissehuen er desuden enormt skrøbelig og skal fyldes med skum foran dommerne. Er det kønt? Nej. Smager det godt? Vi aner det ikke.

Hvem spiser desuden også nogensinde isomalt? Er det overhovedet spiseligt? Hvor kan man få det? Ingen ved det.

Nå, men deltagerne må ikke begynde på samme tid.

Anelise skal i gang som den sidste, og da hun sidder tilbage på havebænken og venter alene, siger hun:

– Jeg er ret spændt nu, for jeg sidder bare og tænker: "Hvad kan der gå galt?"

Ganske meget, skal det vise sig.

– Hold fast, der er så mange ting i det her, siger hun som det første, og en af de ting er en fersken, som hun skal rykke i to halve, så den får to jævne overflader.  

Det har hun lidt svært ved, og aldrig har jeg set nogen være så irriteret over en åndssvag fersken, der ikke vil dele sig i to, eller som deler sig forkert i to.

– Alt driller tilsyneladende, siger den ellers venlige speakerstemme.

Derefter tager Anelise den forkert-delte fersken og kaster den demonstrativt i skraldespanden.

Og så er Timm på pletten:

–  Er det over en bred kam et træk hos brasilianere, eller er det bare dig, der godt kan blive en lille smule hidsig indimellem? Spørger han.

Anelise griner og siger, at det simpelthen er et nationaltræk.

– Det er det brasilianske temperament, siger hun.

Lidt efter henvender hun sig til kameraet og spørger som følger:

–  Kan du se, hvor mange grå hår man får af at være i bagedyst? Man får rigtig mange. Alle de der hemmelige udfordringer, altså.

"Creme, du skal komme ud"

Senere taber hun et piskeris og vrisser af det. Og her konstaterer den venlige speakerstemmer, at Anelise er "max presset", som enhver seer med øjne i hovedet allerede har opdaget. Men så er det først, at den helt store katastrofe indtræffer.

Anelise kommer til at tage i håndtaget på en gryde, som hun har haft i ovnen for at holde isomalten varm.

Hun gør det, enhver, der brænder sin hånd på en varm gryde, vil gøre: Holder den under koldt vand.

Men kun ganske kort, hvorefter hun udbryder et frustreret skrig og vrisser, at hun ikke har tid til at have den under "vandet", sagt med sammenbidte tænder.

Og så er det ellers hendes tur til at forsøge at lave den der mærkelige isomalt-nissehue, som måske bare mest af alt ligner udstrakt lim fra en limpistol.

Så skal hun bare have kærnemælkscremen klar, og Timm er på pletten igen:

– Du skal ryste noget mere. Al aggressionen ud, kom så, siger han til hende.

Og så ryster hun, og de råber i fællesskab, som gjaldt det liv og død.

Og så lyder det, som om hun siger: "Jeg vil ikke hjem. Creme, du skal komme ud", mens hun begynder at græde.

Og i samme toneleje, som en far taler til sit barn, siger Timm til Anelise, at "så er det nu, og så får du din hånd i noget vand."

Anelise græder altså fuldstændigt på det her tidspunkt, og Timm giver hende et knus.

Om muligt det mest dramatiske øjeblik i denne sæson af Bagedysten, og selv om det er synd for Anelise, har der helt klart siddet en tilrettelægger eller to og klappet i sine små hænder over, hvor godt tv Anelise bringer dem.

Katrine og Markus ser også helt utroligt bekymrede ud, da de ser Anelise komme gående mod dommerteltet med sin hånd nede i en hvid plastikskål.

– Der mangler desværre en del, konstaterer Markus, og Katrine glatter ud ved at sige, at de ting, Anelise har fået på tallerkenen, smager rigtig dejligt.

– Det er godt, at de synes, det smagte godt. Det trøster. Det er lige et plaster på såret, siger en trist Anelise, mens hun peger på sin hånd.

Hun indkasserer 4.-pladsen, og vi håber, hendes hånd har det bedre.

Tour de France eller Bagedysten?

Bagefter skal de bage butterdejskager med perfekt flødeskum, men det mest interessante er, at vi endelig får lov at komme behind the scenes hos Anelise.

Her sidder hun ved en sø med lukkede øjnene og ligesom suger verden til sig, mens hun taler om, at hun på et tidspunkt gik ned med stress, og at det fik hende til omprioritere.

Imens hun siger det, har hun smidt en hvid badekåbe og er sprunget ud i søen, og her kunne de sagtens have spillet "What doesn’t kill you makes you stronger", men i stedet er det bare det sædvanlige, hyggelige alfe-musik.

Vi når også behind the scenes hos Frederik, som siger:

– Jeg er steget på et tog, der bare kører med 200 kilometer i timen, og jeg er ikke steget af endnu på nogen tidspunkter. Det er NU, hvis jeg skal have den finaleplads, så skal jeg virkelig også oppe mig.

Han lyder lidt som en cykelrytter, der har fået lov til at være kommentator på sit livs bjergetape.

Her har jeg lyst til at minde Frederik om, at der ikke er tale om Tour de France og det berygtede Mont Ventoux, men simpelt hen bare semifinalen i endnu en sæson af "Den Store Bagedyst" i et lilleputland.

I mellemtiden har deltagerne foldet butterdej i en uendelighed og pisket flødeskum, indtil det hele ender med, at Ann Kathrine ryger ud, og Frederik, Sæþór og Ane Lise er klar til finalen næste lørdag.

Please, Ane Lise, tag dramaet med videre til finalen.