mad trends
Se, lyt & oplev

5 trends, der er gået viralt under coronakrisen

17. april 2020
af Freja Bang Lyngbo
Foto: Shutterstuck.
Cremede iskaffer, kanelsnegle i fad og puder som kjoler er bare nogle af de trends, der bringer folk sammen verden over lige nu.

Siden Danmark og store dele af verden lukkede ned, er kaffeaftaler og middagsselskaber skiftet ud med oceaner af mængder tid derhjemme.

Men at vi må udskyde sociale aftaler og holde os så meget hjemme som muligt, er tilsyneladende ingen forhindring for at sætte gang i alverdens challenges, bageprojekter og kreative sysler i fællesskab.

For mens krisen raser, blomstrer nye trends frem på nettet - og de udspringer alle af de mange timer, vi har at gøre godt med inden for hjemmets fire vægge.

5 trends, der har set dagens lys under coronakrisen

Kæmper du for tiden med at få de berømte lufthuller i dit surdejsbrød?

Har du netop bestilt garn hjem til at strikke en vest? Og flyder dit Instragram-feed også over med cremede iskaffer og mærkværdige skumspejle?

Så er nogle af de nyeste (og lidt fjollede) trends, der har vundet frem i coronatiden, nok heller ikke gået din næse forbi.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit lokale yndlingssted under coronakrisen

Surdej og bagværk

Måske er det den overskydende tid, der giver os lyst til at give os i kast med projekter i køkkenet, eller også er lockdown-tiden bare en oplagt undskyldning for at spise nybagt hjemmebag hver dag.

Uanset årsagen så er vi tilhængere af de mange bananbrød og kanelsnegle, der lige nu florerer over alt på Instagram og får tænderne til at løbe i vand, ligesom vi entusiastisk hepper med, når både venner og influencere sætter alt ind for at få og holde liv i deres elskede surdej.

LÆS OGSÅ: 6 smukke øjeblikke midt i coronakrisen, der giver os håb

Pillow challenge

’All dressed up and nowhere to go’ skriver flere på Instagram i disse dage.

Nu hvor der ikke er nogen anledning til at klæde sig festligt på, er der en særlig trend på Instagram, der har spredt sig som en steppebrand: Pillow challenge!

Du tager ganske enkelt din favoritpude op til kroppen, spænder et bælte rundt om - og voila, så har du en kjole.

Under hashtagget #pillowchallenge findes mere end 200.000 billeder, og der er sågar blevet oprettet en profil af samme navn!

Skumspejlet

En anden trend, der heller ikke er til at komme udenom på de sociale medier, er skumspejlet.

Mange har kastet sig over gør det selv-projektet med at forvandle et ganske almindeligt spejl til et lille kunstværk med en skylignende ramme.

Spejlet er lavet af PU-skum, så kaster du dig ud i projektet, skal du tage dine forholdsregler.

Skummet er sundhedsskadeligt og kan være brandfarligt. Arbejder du med skummet, skal du huske sikkerhedsbriller og masser af udluftning.

Dalgona-kaffen

Måske er du allerede faldet over den cremede iskaffe, som lige nu florerer mange steder på nettet.

Den populære kaffedrik fra Sydkorea minder teknisk set meget om en den græske Frappé - bare med det cremede kaffeskum øverst.

Den er perfekt til de varme måneder, vi går i møde - og så er den heldigvis drønhamrende nem at lave.

Den hjemmestrikkede vest

Er du ferm med et par strikkepinde, er du sikkert allerede hoppet med på denne trend.

Flere og flere viser stolt deres hjemmestrikkede veste frem i alverdens lækre garnkvaliteter og farver. Vi vil også have en til garderoben!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også