https://imgix.femina.dk/media/3d53174b1fab4b1581188549ab04f177.jpg
Se, lyt & oplev

5 gode bøger til ferien

23. juni 2011
af Charlotte Hallbæck
Solsengen er stillet frem, kaffekoppen er klar, og så er det ellers bare med at komme i gang med alle de gode bøger, du ikke har haft tid til at læse før nu. Hvis du mangler inspiration, giver vi dig forslag til fem gode bøger til ferien

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b153641ced8847829a40aca2e6cfbcf9.jpg

Selv stilhed hører op - Ingrid Betancourt

Selv stilhed hører op er en rystende selvbiografi skrevet af Ingrid Betancourt, der blev kidnappet i Columbia, fordi hun som præsidentkandidat kæmpede for et demokratisk Columbia. Da hun blev befriet, var hun blevet en anden - klogere på sig selv, sine medmennesker og ikke mindst livet. Ingrid Betancourt blev taget til fange i 2002 og befriet under stor, international mediebevågenhed i 2008.

299 kr. hos gad.dk

https://imgix.femina.dk/legacy/media/70c8a16449524245a63315a2a02b0b4d.jpg

Dette burde skrives i nutid - Helle Helle

Helle Helle er klar med endnu en roman om hverdagslivet i Danmark. Denne gang følger vi en ung kvinde, der bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase.

209,95 kr. hos arnoldbusck.dk

https://imgix.femina.dk/legacy/media/eb7cd9bcc5c34fffb2b20c82caea5daf.jpg

Fyrmesteren - Camilla Läckberg

Den svenske krimiforfatter er tilbage med syvende bind i serien om forfatteren Erica Falck og hendes politimand Patrik Hedström. Øen Gastholmen har altid været omgærdet af dunkle rygter. Den bærer på hemmeligheder, som ofret Mats Sverin, der findes død i sin lejlighed, skudt igennem baghovedet. Umiddelbart er han et helt igennem venligt og vellidt menneske uden noget at skjule. Men da Tanumshede Politi begynder at kortlægge Mats´ liv, viser det sig at rumme flere mysterier.

299 kr. hos gyldendal.dk

https://imgix.femina.dk/legacy/media/57477dd00e6541fab9b4fb6cf0ea83e7.jpg

Renselse - Sofi Oksanen

Den unge finske forfatter Sofi Oksanen debuterer på dansk med romanen Renselse, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2010. Renselse er en slægtsfortælling om to kvinder, som begge bærer på frygtelige hemmeligheder. Aliide Truu er en gammel estisk kvinde, som lever ensomt på landet. Hun opsøges af Zara, en ung russisk kvinde, der har været offer for trafficking, og som nu er på flugt fra sin alfons. Langsomt afdækkes forbindelsen mellem de to kvinder og en grusom historie fra Sovjettiden.

273,63 kr. hos saxo.com

https://imgix.femina.dk/legacy/media/77b8065c157a44158964f1c74bfd89c9.jpg

Kragepigen - Jerker Eriksson

En rigtig sommerkrimi om den svenske kriminalkommissær Jeanette Kihlberg, der er begravet i en sag om forsvundne drenge, hvis lig dukker op på steder, hvor ingen har set noget, og ingen kender til eller savner dem. Imens arbejder psykologen Sofia Zetterlund med udredninger af blandt andet en tidligere barnesoldat fra Sierra Leone. Jeanette og Sofia får kontakt med hinanden, da den tidligere barnesoldat findes død, og det viser sig, at flere ledetråde i politiets efterforskning kan spores til en af Sofias klienter.

299 kr. hos bogogide.dk

Læs også: 5 lækre sommerfund til terassen

Læs også