Mistelten og juletræ
Se, lyt & oplev

4 hyggelige juletraditioner: Hvor stammer de fra?

1. november 2022
Af Katja Ottosson & redaktionen
Udgivet første gang i 2018. Foto: MEGA agency
Julen er traditionernes tid, men hvor kommer vores forskellige skikke egentlig fra? Bliv klogere på gamle juletraditioner og deres oprindelse her.

Julefrokoster, adventsgaver, julebag og nisselege. Julen er en tid fyldt med traditioner, og vi har alle vores forskellige juletraditioner i familien, med vennerne og på arbejdet.

Nogle klassiske juletraditioner går langt tilbage i historien, mens andre traditioner er helt særlige for Danmark. Du kan læse meget mere om traditionerne, og hvor de stammer fra, her.

Hvilke juletraditioner har vi i Danmark?

I den kristne verden holdes julen for at fejre Jesu fødsel. Julen har for mange danskere hængt sammen med kirken og den kristne tro, men for flere er de kristne begivenheder og gamle traditioner trådt i baggrunden. Traditionelt er julen i Danmark en højtid, der er forbundet med hjemmet, fejret som optakt til det nye kirkeår og mindet Jesu fødsel.

Oprindeligt havde julen dog ikke noget med kristendommen at gøre. Julen i Danmark kan spores helt tilbage til hedensk tid, hvor man dyrkede de nordiske guder og naturens kræfter. Her blev vintersolhverv og overgangen til det nye år fejret med overflod af mad.

Mange af vores juletraditioner i Danmark stammer heller ikke fra Danmark, men derimod fra blandt andet Tyskland, England og Italien. Eksempelvis er adventskransen og juletræet fra Tyskland.

Der er dog en række madtraditioner, der kendetegner de danske juletraditioner. Æbleskiver, pebernødder, honningkager og klejner stammer fra Danmark – faktisk er klejnen den ældste julekage, som vi kender i dag.

Herudover er nisser et norsk og dansk fænomen. Nissen var i gamle dage en husgud, der beskyttede gården. Det blev senere til julenissen, der giver gaver og driller.

Juleklip og dekorationer er desuden også en klassisk dansk juletradition. Kalenderlyset er en af de nyere juletraditioner og blev første gang omtalt i 1935. Kræmmerhuset og julehjerter er også klassisk dansk julepynt og stammer fra 1800-tallet. Det første julehjerte siges at være flettet af H.C. Andersen.

Den danske julepynt har gennem tiden ofte været i vores nationalfarver rød og hvid. Traditionen går tilbage til efter krigen i 1864, hvor nationalismen prægede Danmark. Her blev juletræet en slags nationalsymbol, og det blev populært at pynte træet i rød-hvide farver og med Dannebrogsflag.

Hvad er den ældste juletradition?

Den ældste juletradition stammer helt fra hedensk tid inden kristendommen. I historiebøgerne kan man læse om løsslupne drikkegilder, og den norske konge Harald Hårfager, der foretrak at ”drikke jul”. Julefrokoster og store gilder med mad og drikke er derfor en af de ældste juletraditioner.

4 særlige juletraditioner – hvor stammer de fra?

Vi har set nærmere på fire juletraditioner og hvor de forskellige skikke stammer fra. Mange af vores juletraditioner i Danmark stammer nemlig fra andre steder i verden.

Misteltenen

Traditionen med at hænge en mistelten op som del af juleoppyntningen i december hører bestemt til hos de mere romantiske af juleskikkene. Oprindeligt brugte man blandt andet planten til at holde onde ånder på afstand, hvorfor misteltenen formentlig har fået plads i netop en døråbning.

For omtrent 2.000 år siden spillede misteltenen en vigtig rolle hos de keltiske druider, der brugte planten ved særlige frugtbarhedsritualer, og den lille plante skulle efter sigende endda have haft helbredende egenskaber.

Juletraditionen med at hænge den lille bærplante op er sandsynligvis opstået, fordi man har anset det for at have en særlig lykkebringende effekt at skænke sin udkårne et kys under misteltenen. En udvidet skik er sågar gået på, at manden efter kysset har fjernet et af de hvide bær fra planten og smidt det bort – når alle bærrene var væk, svandt misteltenens kræfter ind.

Julemanden

I byen Myra i Lilleasien skal der efter sigende have været en godhjertet biskop ved navn Nikolaus, som sandsynligvis er den første forbindelse til den barnekære julemand, vi kender i vor tid.

Hans helgendag er den 6. december – en dag man har bibeholdt som en mærkedag i Holland. Her går historien på, at en kappeklædt mand med navnet Sinterklaas kravler ned i folks skorstene for at aflevere gaver til husets børn. Amerikanernes Father Christmas tog senere dele af den hollandske Sinterklaas til sig – heraf det amerikanske navn Santa Claus.

Men sandsynligvis var det den norske forfatter Louis Moe, der i bogen ”Julemandens bog” fra 1898 skabte idéen om, at julemanden holder til i et snedækket vinterlandskab i Grønland, som også i dag hører til den gængse fortælling om julemanden, der kommer på besøg i danske hjem og lægger pakker i de ophængte julesokker.

Juletræet

At fælde et grantræ, lade det pryde i en herskabelig stue og dekorere det med pynt af ofte spiselig karakter kan man forestille sig har været en mærkværdig procedure, hvis man ikke før havde stiftet bekendtskab med juletræet.

Og det var også, hvad de københavnske indbyggere har måttet tænke i 1811, da dansk-tyske Martin Lehmann og fru Frederikke, der var bosat i Ny Kongensgade i København, stillede et juletræ i deres stue – de nysgerrige naboer fulgte interesseret med på stiger udenfor lejligheden for at få det bedste kig til løjerlighederne.

Lehmann havde hentet traditionen med sig hjem fra Tyskland, der havde haft varianter af juletræet siden 1500-tallet. Lehmann selv var holstensk præstesøn, og farverne på træet i Ny Kongensgade var derfor de holstenske blå, hvide og røde. Senere kom de danske hvide og røde farver til at præge juletræspynten.

Luciaoptoget

Vi skal til Sicilien i 300-tallet, som på dette tidspunkt var en del af det mægtige Romerrige, for at finde oprindelsen til traditionen viet til fortællingen om Santa Lucia. Befolkningen var på dette tidspunkt forment nogen dyrkelse af den kristne tro.

Det fik den unge Lucia, der på trods af sit fødested havde viet sit liv til kristendommen, til at hjælpe andre kristne indbyggere i nød. Det gjorde hun om natten i det skjulte, og ifølge historien skal hun have båret en krans med lys om hovedet for at finde vej.

Den 13. december år 304 måtte Lucia dog lide martyrdøden foran en romersk dommer for at have forbrudt sig mod loven ved åbenlyst at erklære sig for kristen. Hun blev dræbt med et sværd gennem hjertet. Hyldesten med de smukke lysoptog fejres i dag på Lucias dødsdag den 13. december.

Læs også