Tag med IN Los Angeles
Rejs med FEMINA, KLM og Discover by Apollo til Englenes By, og forkæl dig selv med spa, shopping og masser af oplevelser.
"GREATER LOS ANGELES" strækker sig over et areal, der er større end Fyn og består af en mængde mindre byer, der med tiden er vokset sammen til én stor enhed med ca. 17,5 millioner indbyggere. Byen, der kaldes "The Big Orange", er først og fremmest kendt for underholdning. FEMINA og Discover by Apollo giver dig nu mulighed for at opleve Los Angeles med alle dens tilbud, atmosfære, livsglæde og gæstfrihed.
I denne metropol vil skønhedsguruen Ole Henriksen samt frisør og makeupartist Dennis Knudsen give dig et enestående indblik i personlig pleje, kosmetik og velbefindende. De vil hver især sikre læserne en enestående og eksklusiv oplevelse.
Dagprogram:
1. dag. Danmark - Los Angeles
Om formiddagen går vi i Kastrup eller i Billund om bord på KLM-flyet, der bringer os til Amsterdam. Her skifter vi fly, og efter i alt ca. 14 timers rejse lander vi om eftermiddagen lokal tid i Los Angeles International Airport. Vores danske rejseleder venter ved bussen, der bringer os til det dejlige hotel Sofitel LA, der ligger centralt på Beverly Boulevard. Aftenen er til fri disposition.
2. dag. I "Pretty Woman"s fodspor
Vi lærer Los Angeles eller LA, som byen normalt kaldes, at kende på en bytur med dansk rejseleder. Turen varer tæt på 6 timer, så der bliver tid til både at gå på "the Walk of Fame", forbi Manns Chinese Theatre og Kodak Theatre, hvor Oscar-uddelingen finder sted. Vi ser Hollywood-skiltet, kører gennem Beverly Hills og gør stop ved nogle af de steder, hvor filmen "Pretty Woman" er optaget.
3. dag. Shopping
Hele dagen er til egen disposition. Der er rig mulighed for shopping, da hotellet ligger nær den berømte Rodeo Drive, hvor alle de kendte (og dyre) varemærker findes. Du kan selvfølgelig også bare ose og opleve de meget forskellige mennesker, der færdes i området. Måske møder du en berømthed!
4. dag. Morgentur med Ole Henriksen
Om morgenen hentes vi på hotellet og kører ud til havet. Her møder vi Ole Henriksen, der tager os med på en morgenvandring langs stranden. Herefter besøger vi Ole Henriksen på hotel Shutters on the Beach. Ole vil her fortælle historien om sit liv, sine gøremål og produkterne. Efter det spændende foredrag trækkes der lod om en gavetaske med Ole Henriksen-produkter. Herefter kører vi alle til Ole Henriksens spa på Sunset Boulevard, hvor han viser rundt. Der afsluttes med kaffe eller vand på Café Primo, der ligger nær ved spa'en. Herefter kører bussen os retur til hotellet. Som alternativ kan de, der har bestilt tid, få en behandling på Ole Henriksens spa (den forholdsvis korte taxatur tilbage til hotellet er ikke inkluderet). Resten af dagen er til fri disposition.
5. dag. Gode råd fra Dennis Knudsen
Om formiddagen vil stylisten Dennis Knudsen gavmildt dele ud af sin viden om hår- og hudpleje, styling og meget mere. Der vil efterfølgende være tid til lidt personlig vejledning. Hele seancen foregår på Hotel Sofitel.
Resten af dagen er til fri disposition og kan f.eks. bruges til behandlinger på Ole Henriksens spa.
6. dag. Op i skyerne
Dagen er til fri disposition, men der bliver mulighed for at købe en flyvetur i helikopter over LA: "Hollywood Skies". Turen varer 25 minutter, men er meget betagende og giver et virkelig godt indtryk af den imponerende storby. Helikopteren overflyver en rute på 90 km, hvor du ser både LA's strande (Venice og Santa Monica Beach), de flotte huse i Beverly Hills, Sunset Strip, højhusene i downtown, Hollywood-skiltet samt smuk arkitektur i form af Getty Museet og Disney Concert Hall. Turen starter i Hawthorne Airport (ikke så langt fra Los Angeles International Airport).
7. dag. Los Angeles
Dagen er til fri disposition og kan f.eks. bruges til behandlinger på Ole Henriksens spa.
8. dag. Afrejse fra Los Angeles
Om formiddagen er der tid til de sidste indkøb, sightseeing eller en spa-behandling, før vi først på eftermiddagen kører til lufthavnen, hvor vi foretager check-in hos KLM.
9. dag. Ankomst til Danmark
Efter morgenmad på flyet lander vi i Amsterdam, hvor vi skifter fly, før turen går det sidste stykke hjem til København eller Billund, hvor vi lander sidst på eftermiddagen.
Der vil være forskel på rækkefølgen af dag til dag-programmet afhængig af, om man vælger at rejse 20. eller 21. marts 2009. Ovenstående er gældende for afrejse 20. marts. Ved afrejse 21. marts vil fridagen på dag 3 komme efter dag 7.
Deltagerantallet er maksimum 30 pr. afgang. Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.
Lidt om hotellet:
Hotel Sofitel LA er et lækkert moderne 4-stjernet hotel beliggende nær Rodeo Drive, Melrose Avenue og Sunset Boulevard. Hotellet huser blandt andet en af LA's bedste restauranter, "Simon LA by Kerry Simon", "Stone Rose Lounge by Rande Gerber" og "LeSpa at Sofitel". Herudover er der en lille udendørs swimmingpool og fitnesscenter.
Inkluderet i rejsens pris:
• Fly fra Kastrup med KLM til Los Angeles t/r.
• Alle afrejseskatter og afgifter i forbindelse med flybilletten.
• Bidrag til rejsegarantifonden.
• Gratis mad og (alkoholfrie) drikkevarer på flyrejsen.
• Transport mellem lufthavn og hotel t/r.
• 7 overnatninger på Hotel Sofitel LA.
• Besøg hos Ole Henriksen på Shutters on the Beach.
• Besøg på Ole Henriksens spa.
• Transport i forbindelse med besøget hos Ole Henriksen.
• Foredrag på hotellet af Dennis Knudsen.
Ikke inkluderet i rejsens pris:
• Afbestillingsforsikring, 450 kr. pr. person.
• Rejseforsikring (vi anbefaler en Europ Assistance Plus-forsikring til 629 kr.).
• Enkeltværelsestillæg, 6.500 kr.
• Måltider.
• Drikkepenge (der bør beregnes ca. 250 kr. i drikkepenge).
• Helikoptertur over LA. Turen koster 212 USD (ca. 1.050 kr.), og hertil kommer transport mellem hotellet og Hawthorne Airport. Prisen for denne transport vil variere, afhængig af antallet af deltagere på turen. Vi regner dog ikke med, at transportudgiften overstiger 250 kr. pr. person.
Der er afrejse 20. eller 21. marts med hjemkomst 28. eller 29. marts, og rejsen koster 17.998 kr. pr. person. Du kan få yderligere oplysninger om rejserne hos Discover by Apollo, Stig Johansen, mandag til fredag mellem 9.00 og 16.00 på tlf. 3520 1083 eller e-mail: Stig.Johansen@kuoni.dk
Du kan bestille din rejse ved enten at ringe til Discover by Apollo på tlf. 7013 0600 (kl. 9-16) eller maile til: laeserrejser@apollorejser.dk
Oplys bookingkode 111.
Husk at oplyse navn, adresse, telefonnummer og email.
Tilmeldingen skal være os i hænde senest 11. december 2008.
Det er meget vigtigt, at du oplyser alle navne 100 procent korrekt, SOM DE STÅR I PASSET.
Tilmeldingen er bindende, og deltagerne modtager bekræftelse og faktura direkte fra Discover by Apollo.
Sammen med bekræftelsen fremsendes oversigt over behandlingsmuligheder og priser på Ole Henriksens spa.